Børnefødselsdage! åh Hvor jeg både elsker og hader dem! Jeg elsker tanken om en fantastisk dag med et lykkeligt fødselsdagsbarn i centrum, men jeg synes godt nok, der er langt fra tanke til handling og rigtig mange faldgrubber, så dagen kan ende med at være knapt så romantisk som tanken.
Jeg har godt nok holdt rigtig mange børnefødselsdage igennem min tid, som mor til ikke mindre end 4 unger på nu 14, 11, 9 og snart 3 år. Og jeg har holdt rigtig mange rigtig gode fødselsdage, men jeg har ikke bare rystet dem ud af ærmet.
Og slet ikke drengefødselsdagene…
Jeg synes, det kan være ret svært at have en flok vilde drenge på besøg til fri leg i hytten. Mest af alt fordi der er forventninger til væg til væg underholdning og brug for en vis styring for at dagen bliver en succes for både hovedpersonen og gæsterne. Derfor har jeg følt, at børnefødselsdage har været ret så ressourcekrævende og krævet et vis overskud til planlægning, så jeg kunne være på forkant og få dagen til at glide.
De senere år har jeg så fundet min frelse i udlicitering af jobbet. Den hellige gral ligger i at få børnene ud af huset og ind i andres ansvar.
Og i år var Københavns Zoo svaret på alle mine bønner!
Jeg vidste faktisk slet ikke, at man kunne holde Fødselsdag i Zoo – vidste i det? På Zoo.dk kan man læse om de forskellige muligheder. Blandt andet en Detektiv, Dyrepasser eller Kryb og Kravl fødselsdag.
Vi fik mulighed for at afholde en Kryb og Kravl fødselsdag og da min papsø er en rigtig lille smådyrs-entusiast, var der ingen tvivl om, at dagen skulle gå til ham.
I pakken er det muligt at tilkøbe sig til mad og kage, men vi fordelte opgaverne og havde både pølsehorn, pizzasnegle, kage, slikposer, juicebrikker og voksen-vand og kaffe med os. Det var slet ikke så omstændeligt som det lyder – og da slet ikke, år farmor byder sig til og finde bageriet frem
Vi fik en fødselsdags trækvogn til vores oppakning..
…Som selvfølgelig blev brugt til at transportere bossen og hendes ven – og gaverne ! Dem ville de gerne holde
Vi blev budt velkommen af en rigtig sød og yderst pædagogisk dyrepasser, Camilla, som ledte os til arrangementets start i et lille hus med store dyreskind og masser af spændende dyr og skelletter.
Her fik børnene lidt undervisning i hvordan man omgås dyr og der blev rykket lidt til nogle grænser, da børnene fik lov at se, holde og røre ved både mel-larver, en knælerlignende vandrende pind, et firben, en agave og en konge python.
Børnene havde rigtig mange spørgsmål og interesse i alle de muligheder, der var i det lille hus, og Camilla var rigtig god til at fange deres opmærksomhed og få samling omkring den gode læring, hun havde at give.
Der var mange sjove snakke rundt omkring imellem børnene.
Og alle som havde lyst fik holdt den store python.
Slangedreng og piger ..
Og bedste venner <3
Vi havde inviteret Williams ærmeste venner og alle drengene fra klassen.
Efter en halvanden time med Camilla og alle hendes dyrevenner, var alle mand sultne og maden kunne indtages i gården foran huset, hvor der også var et kaninbur med store dværgkaniner.
Og så var det tid til fødselsdagssang og kage og åbning af gaver.
Og efter kagen blev skattejagten skudt igang.
Vi fik udleveret Zoologisk haves skattekort, med opgaver rundt omkring i haven og gaver til alle børnene, år de fandt det hemmelige sted. Vi var 5 voksne til at holde øje med de 14 børn og det passede ret godt til denne aldersgruppe, som var hovedsaligt 9 årige og så nogle stykker af de små.
Skattejagten gav os et mål og lidt styring over den æste times tid på egen hånd i parken og vi tilrettede den lidt til, hvad der lige var inde for rækkevidde og styrede mod at ende ved gedde-legepladsen til sidst. Her fik børnene noget at drikke og deres slikposer og fri leg en lille times tid før dagen var omme og vi gik mod udgangen, hvor deres forældre ventede. Man kunne have blevet i haven længere, men fire timer var ret passende.
Børnene var super glade og oppe og køre gennem hele arrangementet og der var faktisk ingen uheld eller gnidninger. Selv min normale overstimulering ved nonstop børnestemmer og små superegoisters behov udeblev! -Og det siger noget, at jeg ikke på noget tidspunkt hævede stemmen og skulle tilrette opførsel.
Børnene havde især optur over stemningen i baghuset med skindene og det at få lov at røre ved dyrene, men også skattejagten og den frie leg blev ævnt, som det bedste ved dagen, så jeg vil vove at påstå, at det var en rimelig god cocktail af alt godt for børn – og dyr <3
Jeg kan kun anbefale jer at holde jeres æste fødselsdag i Zoo!
Tjek hjemmeside og priser her og følg med i dyrepasserlivet på Zoologisk haves facebook eller Zoo’s instagram her
Nova giver Fødselsdag i Zoologisk have
5 BOSS-STJERNER!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Zoo up din børnefødselsdag! appeared first on MEYERMOR.