FØDSELSLEKSIKON

 

Bliv klogere på din fødsel

I mine mange år som jordemoder har jeg oplevet, at mange gravide og deres partnere bliver overvældet over al den nye viden, de skal sætte sig ind i før en fødsel. Mit budskab er, at en fødsel er en ganske naturlig proces, og jeg ønsker at bidrage til at mindske den fremmedgørelse, som mange oplever. En del af det arbejde består i at forklare og introducere til de mange fagtermer og ord, som vi profesionelle bruger. Derfor har jeg lavet dette fødselsleksikon, som forklarer dig alt det, du har brug for at vide om fødslen. 

Fødselsleksikon

Find forklaringen på de mest brugte ord og termer på fødestuen

Adrenalin

Adrenalin er kroppens alarmstof. Det udløses ved følelsen af frygt eller fare og gør dig vågen og kampklar og i stand til at kæmpe eller flygte ved at prioritere blodtilførslen til de store muskelgrupper og hjernen. Dette kan medvirke, at adrenalin indskrænker ilttilførslen til livmoderen og dermed barnet. Adrenalin modvirker generelt oxytocin, men kan i overgangsfasen fremme oxytocin. Under fødslen kan adrenalin altså både spænde ben for fødslen og skubbe den det sidste stykke vej mod en afslutning.

Afnavling

Generelt vil jordemoderen vente med at lægge an til afnavling af barnet til barnet er ”landet” og har fået godt gang i vejrtrækningen og lungekredsløbet. Wait for white, betyder at man kan vente til navlesnoren er hvid og alt blod er løbet over i barnet før man klipper navlesnoren. Far bliver altid spurgt om han ønsker at klippe navlesnoren.

Aktivfase-veer

På et tidspunkt vil veerne samle sig, og styrken intensiveres. Du vil kunne mærke veen i hele maven og i lænden, måske også i skeden. Vearbejdet vil kræve dit fulde fokus, også i pauserne.

bio-psyko-sociale smerteteori

Denne smerteteori tager højde for krop, sind og psyke og forstår smerte som en kompleks og individuel oplevelse, der dannes af vores hjerne ud fra erfaringer, følelser og overbevisninger. Teorien forklarer, hvorfor vi som mennesker har forskellige smerteoplevelser ved den præcis samme stimulus, og at vi netop reagerer forskelligt, fordi oplevelsen ikke er den samme.

blødning

Det er normalt at bløde efter en fødsel, år moderkagen løsner sig, og livmoderen trækker sig sammen om det hul, den efterlader. Normalt klapper livmoderen sammen, år moderkagen er født, og så aftager blødningen. I nogle tilfælde har livmoderen sværere ved at lukke sig sammen, og kvinden kan bløder en del. Blødningen kan være stille og rolig, men vedvarende, eller det kan være voldsomt i begyndelsen. Fælles for langt de fleste akutte blødninger er, at jordemorderen lan styre blødningen ved at lave et tryk på maven. 

bodyscan

Bodyscan er en metode til at blive bevidst om det, der sker i kroppen. Du lærer at observere og arbejde med din krops signaler og acceptere dem, så du arbejder med kroppen og ikke imod den.

Bristning

Der findes fire grader af vaginale bristninger. Grad 1 er en rift i slimhinden eller i mellemkødet uden inddragelse af muskulatur. Grad to går dybere i muskulaturen men kan stadig være forholdsvist ukompliceret at hele. Grad 3 går ned til endetarmen og grad 4 igennem endetarmen. De to store bristningsrader bliver syet på operationstuen i effektiv bedøvelse, Jordemoderen kan vurdere at det er fordelagtigt med et fast pres mod dit mellemkød i pressefasen for at støtte og forebygge bristninger. Undersøgelser viser at det er lige godt med hands on og hands off og det vigtigste er at kvinden presser spontant og farten bremses tilsidst ved at gispe. Det skal jordemoderen nok hjælpe dig med at få styr på.

Endorfiner

Endorfiner er kendt som kroppens egen morfi, og det har altså en smertelindrende effekt, men er derudover også med til at ændre kvindens mentale tilstand, idet hun bliver mere træt og sløret og derved nemmere går ind i den trancelignende tilstand, hvor vearbejdet fremmes. Derudover fremmer endorfiner udløsningen af dopamin, som er kroppens belønningshormon, der hjælper til tilknytning og tilfredshed med sig selv, fødslen og barnet. 

Epiduralblokade

En epiduralblokade anlægges med et lille kateter, som bliver ført ind i din rygrad. Her afgiver den en kontinuerlig strøm af medicin,
som bedøver fra brystet til nederste lændehvirvel. Det kan tage op til en time at få den lagt. Det er forskelligt, hvordan epiduralen virker, men hvis den ligger rigtigt, er det meningen, at du ikke mærker ret meget til dine veer i udvidelsesfasen.

Når du er i fødsel, kan det være svært at forholde sig til virkning og bivirkning, og det er derfor en god idé på forhånd at have sat sig ind i epiduralens funktion.

For tidlig pressetrang

Pressetrang opstår år barnets hoved trykker på endetarmen. Som regel kan man altid presse spontant med på trangen, år den opstår og bare følge hvad der føles rigtigt i kroppen den første tid. Efter lidt tid vil jordemoderen tjekke om livmoderhalsen er fuldt åbent og barnet er kommet godt ned og hvis der er noget livmoderhals tilbage feks fordi barnet står lidt skævt, så vil jordemoderen guide dig til at gispe og du kan overveje en pudendusblokade, som kan tage trangen indtil barnet kommer længere ned.

Foster overvågning

Jordemoderen starter med at holde øje med barnets hjertelyd med en doptone, som er en lille mikrofon der sættes mod maven, der hvor barnets ryg befinder sig. Hvis der er indikation for yderligere overvågning. Hvis hun hører afvigelser i den normale hjerterytme eller der er sygdomme hos mor eller barn eller fødslen feks. skal stimuleres med vestimulation eller lindres med epidural vil der altid køre kontinuerlig overvågning med en CTG, som er to bælter på kvindens mave med henholdsvis et lydhovede og en vemåler. Ctg er det samme som at få kørt en strimmel og den giver et godt samlet billede af barnets ressourcer. Hvis der er indikation for øget sikkerhed kan man sætte en caputelektrode som er en lille spiral ål i barnets hovedskal. Hvis hjertelyden fortsat driller vil jordemoderen altid køre forløbet i tæt samarbejde med afdelingsjordemoder og læge, som vil være med til at afgøre om der evt. skal tages en skalp ph som vurderer barnets iltning og kan afgøre om barnet har brug for hjælp til hurtig forløsning.

fødselsmodning

Fødselsmodning er for mig ikke blot akupunktur eller hindeløsning, men en balancerende behandling af kvindens og dermed fødslens energi, ved samtaleterapi, fødselsforberedelse og stimulering af livmoder og barnets indstilling i bækkenet, ved rebozo og bækkenåbnende øvelser. Samt afspænding med Meyermetoden.

groundinG

Grounding kan umiddelbart oversættes til ”jordforbindelse” og handler om at skabe fysisk og psykisk forankring, så der opstår ro og ærvær i din bevidsthed. Det handler også om at føle kroppen og blive i følelserne sammen med den, så oplevelser – f.eks. af smerte – ikke forstørres og forværres af tankemylder.

Hindeløsning

En hindeløsning stimulerer og kan virke igangsættende. Det kan gøres år livmoderen er moden og åbnet nok til en finger kan komme op og drejes imellem livmodermunden og hinderne omkring barnet. Jeg anbefaler og udfører ikke hindeløsninger til førstegangsfødende før minimum en uge over tid. Se fødselsmodning.

Hormoner

Fødslen er i bund og grund en hormonel proces. Hormonerne igangsætter fødslen og driver vearbejdet og fremgangen over de timer, som livmodermuskulaturen bruger til at åbne sig helt og bevæge barnet ned i bækkenet. Fødslens hormoner (oxytocin, endorfiner, adrenalin) virker i samspil med dine følelser og det miljø, du befinder dig. Du har derfor stor indvirkning på, hvordan de arbejder for dig.

igangsættelse

Der er forskellige metoder for igangsættelser. Hvilken metode for igangsættelse, man vælger og hvornår, afhænger bl.a. af, hvor “moden” livmodermunden er. Her vil jordemoderen informere om mulighederne for at sætte fødslen i gang, som kan inkludere ballonkateter, medicinsk simulation i pilleform eller drop. Hvis livmoderen har åbnet sig nok, kan man nogle gange sætte fødsler i gang med en hindeløsning eller ved at tage vandet. En igangsættelse kan strække sig over mange dage eller gå meget hurtigt, år veerne først tager fat.    

Indvendig undersøgelse

Jordemoderen indfører forsigtigt to fingre i vagina og mærker efter livmodermundens længde fast hed og åbning. Derudover vurderer hun barnets stand og tryk mod livmodermunden under veer og om der er vandafgang. Hun mærker også barnets hovedes indstilling i bækkenet og kan sammenholdt med kvindens smerteoplevelse og fødslens fremgang vurdere om fødslen skrider normalt frem og sammenholdt med barnets hjertelyd kan det give en god indikation for barnets ressourcer og fødslens sundhed.

Kejsersnit

Det akutte kejsersnit kan være ødvendigt af forskellige årsager. Det kan være barnet, der har brug for at blive hurtigt forløst, eller det kan være fødslen, som ikke har fremgang. I nogle tilfælde kan det være kvinden, der har en sygdom. Der er forskellige grader af kejsersnit. Et kejsersnit under en fødsel kaldes altid for akut, men det sker ofte stille og roligt, idet barnet kan have det helt fint, selvom det ikke kan forløses vaginalt. Ved det super akutte kejsersnit foregår alt meget hurtigt og professionelt, så I kan få jeres barn ud i tide.

Klip

Klip i mellemkødet foregår kun på indikation, hvis barnet er truet af iltmangel eller for at undgå at en begyndende bristning er ved at gå mod endetarmen. Det er ret sjældent, at der klippes, da jordemoderen ofte kan skubbe barnet frem med Ridgens metode, som er et fremtræk af barnets hoved, hvis mellemkødet er meget stramt. På nogle fødegange bruges olie til at smidiggøre pressefasen.

Klyx

Klyx er vigtigt ved træg fremgang, men kan undlades hvis fødslen har hurtig fremgang, da det kan være ret hårdt for kvinden at holde på lavement og veer i overgangsfasen. Ved fødslens opstart kan du få et afføringsmiddel i form af en væske, som indføres i endetarmen, kaldet klyx. Det kan hjælpe med at tømme tarmen, så der er bedre plads til, at barnet kan passere ned gennem fødselskanalen og det kan sætte skub i veerne. Derudover kan et klyx mindske afgang af afføring under presseveer. Har du en bekymring her, kan det være rart på forhånd at have taget stilling til, om du ønsker klyx.

Kopforløsning

Det kan blive ødvendigt at hjælpe barnet ud med sugekop, hvis veerne f.eks. er ineffektive, moren er udmattet, eller barnet bare har bedst af at komme hurtigt ud. Hvis livmoderen er helt åben, og barnet er forbi det smalleste sted i bækkenet, er der en mulighed for at forløse det vaginalt med brug af en sugekop. Det vurderer jordemoderen i samråd med lægen. Alternativet er så kejsersnit. 

K-vitamin

Alle nyfødte tilbydes en indsprøjtning med K-vitamin umiddelbart efter fødslen. Derudover er der ikke behov for K-vitamintilskud, heller ikke til børn, der udelukkende ammes. Fravælger forældrene dette, noteres det i journalen. 

Kopforløsning

Det kan blive ødvendigt at hjælpe barnet ud med sugekop, hvis veerne f.eks. er ineffektive, moren er udmattet, eller barnet bare har bedst af at komme hurtigt ud. Hvis livmoderen er helt åben, og barnet er forbi det smalleste sted i bækkenet, er der en mulighed for at forløse det vaginalt med brug af en sugekop. Det vurderer jordemoderen i samråd med lægen. Alternativet er så kejsersnit. 

Latensfase-veer

I fødslens opstart er veerne som regel uregelmæssige med lange intervaller, der langsomt bliver kortere og kortere. De kan også starte med at være hyppige med korte intervaller, men ikke så kraftige i styrke. 

Medicinsk smertelindring

Der findes forskellige muligheder for medicinsk smertelindring.

Panodil: smertestillende og febernedsættende. 

Cocktail: kombination af smertestillende/afslappende piller, som gives på fødegangen i fødslens opstart.

Morfin: en indsprøjtning i låret, som virker afspændende og beroligende efter 20 minutter (skal være ude af systemet fire timer inden barnet fødes).

Lattergas: en gas, der virker afslappende og kan støtte en afspændende vejrtrækning.

Epidural: rygmarvsbedøvelse, som lammer hele maven og rygregionen. 

Pudendusblokade: lokalbedøvende indsprøjtning, som bedøver bækken og skede. 

 

Naturlig smertelindring

Der findes forskellige muligheder for naturlig smertelindring.

Rebozo: mexicansk rysteteknik, hvor er fødselshjælper med et klæde ryster kvindens krop (hovedsageligt bækken) og derved opnår en lindrende afspænding og fremmer vejr og barnets indstiling i bækkenet.

Zoneterapi, akupressur og akupunktur: en stimulering af bestemte punkter til afspænding og hormonproduktion med tryk eller nåle.

Hypnose: en guidet vej til afspænding, som også reducerer stresshormoner.

Duft: aromaterapeutiske olier eller duftlys kan forstærke dit fokus på sansestimulation.

Musik: lyt til dit yndlings musik eller anden musik, der gør dig afslappet eller ændrer din sindstilstand.

Homøopati: naturmedicin baseret på fortyndede mineraler, planter- og dyreprodukter.

Varme, bruse- og karbad: varmepuder, klude opvredet i varmt vand og varme bade beroliger og afspænder.

Bevægelse og massage: forsinker og forvirrer smertesignaler.

Ingefærklude: klude dyppet i et opkog af koncenteret ingefær – lægges over maven og/eller lænd. 

Oxytocin

Vehormonet, som også kaldes kærlighedshormonet, udløses ved berøring, kys og massage og får dig til at føle nydelse, velvære og tilknytning. Oxytocin er afgørende ved muskelsammentrækkende funktioner som orgasme, nys, mælkenedløb og veer, men også ved barnets uddrivelse gennem bækkenbundens muskulatur. Oxytocin skaber veer og har samtidig en smertelindrende effekt og hjælper altså både med at føde barnet og knytte mor og barn (og far) sammen samt fremme amning.

Parasympatisk Nervesystem

En del af det perifere nervesystem er det autonome nervesystem, som kan inddeles i det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør kroppen klar til pressede og stressende situationer, mens det parasympatiske skaber ro og fred igen og dermed bringer balance i kroppen. Det parasympatiske system styrkes gennem vejrtrækningsøvelser og afspænding.

Passenger (barnet)

Barnet skal bevæge sig ned igennem bækkenets tre planer: bækkenindgang, midte og bund. Og som ævnt ovenover er bækkenets radius forskellig i de tre planer. Barnets hoved har også nogle mål, som er relevante for denne rotation. Afstanden fra øre til øre er smallere end længden fra pande til baghoved. Og issens omkreds er større end baghovedet. Barnets kranieknogler kan bevæge sig ind over hinanden, så hovedets diameter mindskes.

 

Pelvis (bækkenet)

Bækkenet er fødselskanalen, som barnet skal rotere igennem under fødslens faser. Det har forskellige diametre, alt efter hvor i bækkenet man måler. I bækkenindgangen er det bredest i længden fra hoftekam til hoftekam, og i midten er det bredest på tværs fra forside til bagside, hvilket har en betydning for, hvordan barnet skal rotere for at bevæge sig igennem fødekanalen. Nederst sidder halebenet, som også er fleksibelt og kan give sig. 

 

Pressefase-Veer

Presseveerne kan føles, som om de kommer rullende ind over din krop, som en bølge ned over maven og ned i endetarmen. Du vil måske føle en tiltagende trang til at trykke med på veen, og år du gør det, kan ve-oplevelsen ændre form. Fra at være en følelse i livmoderen kommer følelsen nu i skeden, og du kan mærke, at barnet rykker med på trykket, ligesom det spænder og giver sig i bunden. Pauserne i pressefasen kan blive længere, og overskuddet og kontakten til omverdenen kan komme tilbage. Mange kvinder har måske haft øjnene lukkede i timevis under udvidelsesveerne, men her i pressefasen kommer du ligesom ud af din fødselstrance og op til overfladen igen. Nu er det tid, og fødselshormonerne sender et skud adrenalin ud i kroppen for at mobilisere dine ressourcer og din motivation til at afslutte fødslen.

 

Steriltvandspapler

Også kaldet bistik er fordelagtige til uregelmæssige hoedstillinger da smerter over bækkenet fortil eller bagtil generer i pauser også. Bistik er ikke effektive, hvis kvinden i forvejen er meget angst og på vej ud af smertestigen.

 

Syntocinon

Der gives – efter samtykke – profylaktisk 10 IE syntocinon intramuskulært til kvinden umiddelbart efter barnets fødsel. 

 

Udvendig undersøgelse

Jordemoderen mærker på livmoderen, hvilken sidestilling barnet står i, hvor stor barnet er, om det er i en hovedstilling og hvor dybt det står i bækkenet. Det sammenholdt med veer og livmoderens åbning indikerer fødslens fremgang og sundhed.

vestimulation

Foregår med et drop med kunstigt oxytocin der skrues langsomt op til du får 5 veer pr ti min, som er maximalt hvad din livmoder også selv kan lave. Veerne kan føles lidt mere markante, da medicinen stimulerer livmoderen mere syntetisk, men det kan være vestimuleringen, der hjælper dig med at få født imod oddsne hvis du feks har en træt livmoder, meget fostervand eller en uregelmæssig hovedstilling, så ingen grund til at være imod medicinen på forhånd.

.

Vestorm

Har du mere end fem veer på 10 minutter, er der tale om hyperaktiv veaktivitet eller vestorm, hvilket er en uønsket tilstand for både mor og barn, som kan behandles med vehæmmende medicin. Nogle gange har kvinden selv en oplevelse af at have vestorm, selv om der reelt ikke er over fem veer på ti minutter. Det kan hænge sammen med, at hun oplever, at veen ikke giver slip, og at hun har ondt i pauserne.

Vesvækkelse

Vesvækkelse er en naturlig del af fødslens normale forløb og kan forekomme på forskellige tidspunkter i fødslen af forskellige årsager. Det kan for eksempel være i forbindelse med nedtrængningsfasen, hvor vesvækkelsen har den gavnlige effekt, at kvinden får en pause til at samle nye kræfter og mod inden pressefasen. Barnets hoved får også tid til at ændre form, så det passer til det benede bækken. Vesvækkelse kan også forekomme, hvis den fødende er angst, dehydreret, mangler æring eller at tømme blæren.