MeyerMidwives

Mød Sanne, Lykke, Julie og Tone. Fire jordemødre som snart afslutter deres uddannelsesforløb hos mig og derefter kan kalde sig centificerede MeyerMidwives. Det betyder, at de kan behandle og undervise i Meyermetodens fødselsforståelse, -strategier og -teknikker.

Sanne Christensen

Sanne er jordemoder i, og indehaver af Rander Jordemoderhus. Hun kan i høj grad relatere og integrere tankegangen og definere de helt specifikke detaljer i Meyermetoden, som viser at hun kan arbejde intuitivt og psykologisk ud fra strategierne. Jeg er slet ikke i tvivl om, at alle der kommer i hænderne på Sanne, vil blive fan af hendes kærlige væsen og store evne til at tune ind med alt sit nærvær og sin enorme indsigt på området. 

Lykke Vesta Thomsen

Lykke er privat jordemoder i Kolding. Med adskillelige uddannelser bag sig, kan Lykke tilbyde både gravide, babyer og familier et trygt rum, hvor de bliver set, rummet og hjulpet igennem hele graviditeten og i den første spæde tid, når baby er kommet til verden. Lykkes rolige nervesystem er en gave for enhver gravid, at kunne læne sig ind i, både før-, under- og efter fødslen. Lykke har arbejdet Meyerinspireret i flere år.

Julie Haas

Julie er allerede en garvet MeyerMidwive, da hun har arbejdet med metoden og alle strategierne bag og hjulpet til hos Meyermetoden i flere år. Julie arbejder til daglig på Slagelse fødegang og har sårbarhedskonsultationer for graviditetstab og spædbarnsdød. Hendes store faglighed og erfaring både i faget generelt og indenfor Meyermetodens teknikker er i kombination med hendes empatiske evner, den største gave til de gravide og fødende, som kommer i hendes hænder.

Tone Suneson

Tone arbejder som privat, udekørende jordemoder og er, derudover også tilknyttet fødegangen i Aalborg. Tone er indbegrebet af ro, nærvær og tryghed.
Jeg har tidligere haft Tone i praktik, hvor vi både havde forløb, fødsler og forberedelse sammen. Allerede dengang vidste jeg, at hun ville være den perfekte kandidat til at viderebringe Meyermetoden.