Som alle I, der følger med her hos mig ved, så er Nova en sand eventyrer i babyhøjde. Hun er over det hele… hele tiden. Altid. Hun har krudt i måsen, og vi elsker det!
Hun har, lige siden hun flyttede ind i vores liv, fyldt os med så meget glæde og begejstring, indimellem også iblandet en lille smule frygt… Indtil videre er hendes eventyr endt godt, og hvem ved, måske er Nova babyens svar på en kat med ni liv… og lige præcis det, er omdrejningspunktet for det her indlæg.
For noget tid siden, blev jeg kontaktet af Anne Kirstine, en tidligere kollega fra SAS. Anne Kirstine har siden vores veje skiltes, fået sig tre børn, er blevet uddannet sociolog, har taget en kandidat i HR management og haft utallige spændende jobs. Alt dette, blandet med en veludviklet kreativ sans, et stort legebarn i maven, og en kriblen i fingrene for at kaste sig ud i livet som selvstændig, har ført til, at Anne Kirstine gennem det seneste halvandet år, har brugt (æsten) alle sine vågne øjeblikke (ja, jeg sagde tre børn… mega sej kvinde vi har med at gøre her!), på at udvikle og opbygge et fint og anderledes børnekoncept.
Konceptet består af 8 forskellige figurer, ret karikerede, sjove figurer. Hver figur består af et sæt tøj og en bamse. Begge dele er lavet i bomuld og designet er enkelt, ærmest grafisk, med fuld knald på farverne. Med andre ord… designet til børn.
Mød typerne her hepper-friends.
Og nu kommer vi så til, hvorfor jeg pludselig skriver om figurer, bomuld og design: Blandt de otte forskellige figurer, er Katten Cosmo. Anne Kirstine har i sit arbejde med at give figurerne liv, beskrevet Katten Cosmo sådan:
“Den søde, nuttede killing Cosmo, lever som om hun har ni liv og morgendagen ikke findes. Hun er konstant på jagt efter eventyr og i gang med at udforske verden omkring hende. Konsekvens er ikke et ord hun kender og Cosmo lever altid på kanten, og ofte også lidt udover, for det er jo præcis der, de allermest spændende ting sker.”
Og så har I måske gættet, hvorfor Anne Kirstine tog kontakt til mig… For jeg har jo Cosmo boende hjemme hos mig, altså selvfølgelig kamufleret som barn og lydende navnet Nova.
Jeg havde Anne Kirstine på besøg til kaffe forleden, og hun havde en Cosmo med til Nova. Bamsen, som også er en hånddukke, er blevet krammet (og kastet) og har fulgt med Nova rundt alle steder de sidste dage. Og, i vanlig Nova-stil, er der blevet stoppet både æblebåde, kiks, sten og tandpasta (!) ind i måsen på Cosmo.
Nå, men mens det her indlæg bliver til, sover Nova med de ni liv sødt i sin seng iført katte kostume. Ved siden af ligger bamsen Cosmo. Alt ånder fred og idyl… lige indtil hun vågner og et nyt eventyr skal udforskes.
Tjek Anne Kirstines fine univers ud, du vil helt sikkert komme til at trække på smilebåndet! Og så er det da for fedt med udklædningstøj i en ordentlig kvalitet, som rent faktisk kan bruges som almindeligt tøj.
Og så, afslutningsvis, lige en virkelig stor high five til Anne Kirstine, for at tage springet ud i iværksætteriet! Siden vi har mødtes har hun udviklet et helt læringskoncept til børnehaver og skoler omhandlende rummelighed og sociale kompetencer.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post What a mother #1 Hurra for seje damer! Både små og store;) appeared first on MEYERMOR.