Hele weekenden har stået i Novas tegn.
Farmanden er bortrejst, storesøsteren har været på studietur og drengene har været hos hver deres anden forældre. Og så var der mig og Nova og ingen planer! Bortset fra en arbejdsdag, der dog gik fløjten grundet en nat med lidt babyfeber og opkast.
Vi fik storesøsteren hjem fredag aften og selvom bettefisen var lidt klattet var det ren gensynsglæde i lufthavnen. Der er vitterligt ikke nogen kærlighed og lykkefølelse større end at se sine børn elske hinanden. Det gør mig så glad og hel!
Lørdag morgen stod pigen op 5.30 og hang på armen… det var tungt! Det er ligesom Murphys-græsenke-lov, at barnet bliver sløjt, år far rejser.. jeg har efterhånden en del erfaring at trække på, så det var bare om at komme igennem.
Heldigvis blev hun friskere efter lidt morgengrød og vi fik vasket tøj og ordnet fra nattens strabadser. Hun fik sig også et dejligt bad inden vi lavede morgenmad på sengen til storesøster. RISTET RUGBRØD! Filippa havde fået lidt af et kultur chok hos den italienske landsbyfamilie, hvor man spiste kage 2-3 gange om dagen deriblandt til morgenmad! Så der skulle rugbrød til! Og det var så hyggeligt Udover kage-chokket kunne Filippa fortælle om manglen på ordentlig sengetid og bilture med cigaretrøg. Der havde været en verden til forskel og det var spændende at høre om og dejligt at se hendes refleksioner. Jeg mindede hende om, at ikke alt der er anderledes behøver at være dårligt og at turen måtte have givet hende enorm perspektiv og glæde ved sit eget liv, men ellers var det bare dejligt at høre hende fortælle.
Imens søstrene legede fik jeg mig et langt afslappende bad -tiltrængt!
Fik først lagt Nova kl 11, da vi lige blev grebet af at afprøve en ny fletning i Filippas hår, så den lille prut var godt mør og sov allerede inden jeg fik klikket selen i barnevognen.
Jeg lavede en pizza til Fili og mig og vi hørte Christophers nye plade.
Da Filippa kørte ved 14 tiden røg gassen af min ballon.. og jeg krøb under dynen med babyalarmen.
Nova vågnede 15.15. En god lur.. Og hvad så? Hun fik lidt frokost, men hendes appetit var ligeså lav som mit skilsmisse-humør.. Hvad der ligger i det må blive en anden snak, men det er altid lidt tungt at blive mindet om, at jeg har skilsmissebørn og at de har oplevelser i deres liv, som jeg ikke er en del af.
Så der blev dømt IS..!
Smed Nova i barnevognen og trillede ned til vaffelbageren i Nyhavn. Sjovt! Nova har aldrig fået en vaffelis før.. men alligevel var hun ikke et sekund i tvivl om, at det var gode sager, der var i den montre! Hun underholdte hele kiosken med sine frydeskrig og insisterende pegen på alle de kugler, hun skule have.
Vi fik karamel og valnød og flødeskum og syltetøj! Og solen kom frem og det samme gjorde Novas appetit og mit humør <3
Vi gik en strøgtur og hyggede lidt på en bænk i Østergade. Nova havde en fest med en lille sten i en lækkerolpakke. Og hun gik rundt og sagde hej til forbiasserende. Jeg kan ikke lade være med at grine over hende.. hun er noget så kær, år hun ærmest skræmmer folk med et bydende HEEEJ og fuld smigrende øjenkontakt.
Da vi kom hjem igen, var det ved at være aften. Men Nova fandt vores Bullitt ladcykel i gården.. og da der ligesom ikke var nogle, der ventede deroppe i lejligheden og maverne alligevel var fulde af flødeis.. så cyklede vi ud i aftensolen… Tog et smut op til Torvehallerne og rendte rundt, imens de sidste stader blev lukket. Vi købte en Chiapudding med frugt, bare for at prøve og Nova kørte et 2 meter højt metalstativ med kasser på plads for fiskermanden…
Til sidst kørte vi hjem og lavede lidt sen aftensmad.. Pasta, frosne ærter og gulerødder og lidt tomatsovs.. Så kan man virkelig mærke det er lørdag!
Hun fik sin aftenflaske og som altid gav den hende en second wind.. hun livede op og fik super travlt med at køre rundt med alle sine køretøjer og rende rundt og tømme vasketøjskurv og trække diverse beklædningsgenstande over hovedet.. Det er en risiko babyer løber! Der er INTET tidspunkt på dagen, hun leger bedre selv, end år det er sengetid..!
Kl 21.45 begyndte hun først at blive lidt pjevs så jeg gik ind og fulgte op på 3.dags puttetræningen.. En amning, et kram og en sang og så ned i egen seng ved siden af mor. Og så var hun i drømmeland!
Fantastisk!
Vi vågnede i samme seng ved 7.30 tiden. Dejligt udhvilede:-) Nova var glad som altid og far ringede -til hendes store glæde. HEJ BAAAAR! Og så fik telefonen ellers mange kys.
Morgenen gik med leg og oprydning på drengeværelset. Jeg har en lille smule OCD med skabe.. og der var rod BÅDE i deres tøjskabe og vores aktivitetsskab. Vi har simpelthen et skab med en skuffe til henholdsvis Fodboldtøj, Boldspil, Martial Arts udstyr, Svømmehal, Strand og rulle-udstyr en masse. Det fik vi styr på!
Hun spiste endelig godt med frokost og blev puttet kl 11 igen. Så kom hendes storebror og hans mor og snuppede barnevognen med på bytur i nogle timer, så jeg havde helt fri til kl 15. Fantastisk!
Efter et smut i Superbrugsen, gik tiden med et langt babybad, en flaske og egentlig var hun dødtræt kl 19, så vi gik ind og forsøgte at putte. Jeg ville ønske jeg kunne have filmet hende…
Vi er ået så langt nu, at jeg kan sætte hende ned i hendes seng og tale hende til rette, så hun ikke hysser op over sengen, imens jeg ruller gardiner ned. Da jeg åede til det tredie gardin kravlede hun ud, men gik pænt tilbage i sengen, da jeg bad hende om det. Her lagde hun sig ned de cirka 200 gange jeg pænt bad hende om det. Klappede på hovedepuden eller skubbede hende blidt mod lagenet..
MEN hun har en usynlig fjeder, der skubber hende op igen, så snart hun har ramt lagenet.. Hun havde så travlt! Jeg bliver jo helt stresset bare af at kigge på hende.. Så efter et kvarter tog jeg hende med ind i stuen igen. Her legede hun frit indtil hun kl 20 blev rigtig træt..
Alligevel var det som om, hun havde myrer i bukserne ligeså snart hun ramte sit lagen i sengen igen. Jeg lå ved siden af og bad om et kys, hvilket beroligede hende en smule. Men hun fik ikke ro nok i sin krop,, før jeg efter en halv time, tog hende op og talte lidt hårdt og sagde så er det nok.. Det udløste hendes ødvendige gråd og jeg kunne endelig putte hende i mine arme og videre ned i hendes seng. Hun ærmest søgte sengen, så det er allerede en forbedring på 300%.
Alt i alt en dejlig stille og rolig weekend med små frustrationer og højdepunkter.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Weekend i Novas vilje appeared first on MEYERMOR.