Jeg har ofte hørt mig selv opfordre til at fødselsforberedelse er vigtigere at investere i end feks den nyeste barnevogn……. men i dag kunne jeg godt se mig selv sige præcis det modsatte..
Vores brugte barnevogn har nemlig budt på lidt af en forskrækkelse i dag og jeg sidder stadig med lidt af chokket i kroppen og har lidt kvalme.. (og det er ikke den ekstra portion risalamande).
Faktisk har det nok slet ikke noget at gøre med, at vores barnevogn er brugt og jeg er også 200% sikker på, at jeg om et par dage igen vil mene, at Fødselsforberedelsen er vigtigere end en slinterny barnevogn, men lige nu gad jeg bare virkelig godt opgradere vognparken og starte helt forfra..
Jamen hvad skete der dog Heidimeyermor…?
Vi kom hjem fra en hyggelig formiddag i DGI-byens gymnastik sal, hvor Nova og Filippa og jeg har rendt rundt og hoppet, spillet og leget på gymnastik banen. Nova var godt træt bagefter og faldt i søvn i kabinen på vores Bullitt bike.
Vel hjemme igen stod overvejelsen på, om den lille prinsesse på cyklen skulle sove videre i kabinen, hives med op til en lille morfar i mors arm eller sove den af i barnevognen. Barnevognen er en brugt Odder, som vi har arvet fra nogle venner og den har på trods af rustne jul været fin nok til os og Nova har sovet mange gode lure i den, efter hun voksede ud af vores Bugaboo Bee lift.
Men da regnslaget har vist sig at være utæt, har vi ikke brugt vognen siden start efteråret, hvor regnen havde sevet igennem et par gange. Jeg havde vognen mistænkt for at være lidt jordslået og det hjælper ikke at naboens (søde men lidt utætte) hanhund har en forkærlighed for vores vogne, år der skal markeres… SÅ jeg har faktisk skulet lidt til den vogn her på det sidste og ønsket mig en ny..
Men jeg besluttede mig for at begrave mine fine fornemmelser og tro på at vognen var fin!
Søster hentede vognen frem og jeg fik lirket Nova ud af cyklens kabine – og med hende i armene løftede jeg lige madrassen ud for at børste krummer af og nette den lidt…
OG UD FLØJ eller rettere sagt kravlede to kæmpestore, dovne, blåskimle SPY-FLUER!
De var DOBBELT SÅ STORE SOM NORMALE SPYFLUER!!!
Imens jeg forsøgte at kvæle et skrig fik jeg øje på endnu en spyflue, som langsomt forsøgte at kravle i skjul i kalechen..
Nova blev lagt i klapvognen istedet og jeg tog forsigtigt alt indmad ud af vognen og vendte bunden i vejret på den.. og ud kom to til!
Ikke mindre end 5 dovne fluer havde fundet deres vinterhi i vores barnevogn. Det er seriøst noget af det klammeste jeg længe har oplevet!
Bare tanken om, at jeg kunne have lagt min lille mus ned i vognen og spændt hende fast med en sele..
Nej den tanke gider jeg ikke fortsætte.. mine mundvige vender allerede så meget nedad til det, der er indbegrebet af en møgmund!
Spyfluer og munde.. bør faktisk ikke ævnes i et og samme indlæg…..
ssspppppppzzzed!!
Nok om det!
Nå men .. fik jeg fortalt at vi ønsker os en ny klapvogn???
Nova er 2 år.. I teorien har hun et lille års middagslur til gode endnu og Bugaboo Bee’en er færdig.. Derudover flytter vi til Islandsbrygge om et par måneder, så vi kunne godt bruge en klapvogn, der kan klare en tur på havnefrontens brosten eller amagerfælleds terræ..
Nogle gode erfaringer I vil dele?
Så hit!
Nu vil jeg smutte i seng og glemme alt om supersized fluer i vinterhi…
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Vores barnevogn gemte på en ubehagelig hemmelighed. appeared first on MEYERMOR.