..vi skal huske at tale lidt om, hvad du har lavet i dag… Mor!

Graviditet

Hun er altså en sjov lille størrelse hende min yngstefødte. Nu har jeg ikke kunnet drive fortællinger fra børnehaven ud af nogen af mine ældre børn i årevis og så får man sådan en lille hyper Boss, med en intelligens lidt over middel, der ser sit snit til at forlænge putningen, med en lille (voksen)snak om dagen.

Og hun gør det godt! Og konsekvent og lige så insisterende, som da hun var en lille baby på vores arm og ofte drejede ansigtet ind foran os for at få øjenkontakt. Hun KAN simpelthen noget og hun gør livet nemt for os, der som fjerdegangsforældre sjældent får afhørt pædagogerne om hverken mad, prut eller humør!

Men nobody puts Nova in the corner.. Og den her lille samtale skal i min kære dagbog <3

Efter godnatlæsningen. Lyset er slukket og hun er liiiiige ved at få en rolig vejrtrækning.

Nova: Moooar – vi har glemt at tale om hvad du har lavet på dit arbejde i dag?

Mig:  mjaaah (halvsover allerede)

Nova: Har du født nogle babyer i dag?

Mig: njah (har stadig ikke rigtig fattet, at vi har en samtale)

Nova: Hvad har du så lavet mor??? (Tager fat i mit ansigt med begge hænder på mine kinder og forsøger at få øjenkontakt)

Mig: (Vågner op) Øh altså jeg har bare arbejdet hjemme idag og så har jeg haft en kvinde på besøg.

Nova: Havde hun så en baby i maven?

Mig: Altså hvis du gerne vil vide det, så var hun ikke gravid, men mor skulle hjælpe hende med at tale om de to første fødsler.

Nova: Hvorfor det?

Mig: Fordi hun var ked af fødslen og havde glemt, hvor godt hun havde klaret det.

Nova: Nåååh det var godt.

Mig: har du trøstet nogen i børnehaven idag?

Nova: Nej jeg har kysset med Gilbert.

Mig: Hvorfor det?

Nova: Fordi vi er kærester jo!

Mig: Ahhhhh ja kysser Gilbert så også med dig?

Nova: Nej det er kun Ingrid marie og mig der kysser ham.

Mig: Samtidig?

Nova: Nej så leger jeg bare med legoklodser. vi har fået nye legoklodser i dag og jeg har også været i puderummet, vi har også fået nye puder.

Mig: Ej hvor fedt! Det lyder som en god dag!

Nova: ja men imorgen bliver bedre, for der skal vi have MGP fest.

Mig: å ja – så må du hellere skynde dig lidt at sove!

Nova: Ja (vender sig om og lægger sig til rette)

Mig…. Nova må jeg lige få et Gilbert kys inden du sover?

Nova: MØØØØØS!

Mig: Tak skat – det er godt nok nogle gode kys. Det kan jeg godt forstå at Gilbert godt gider.

Jeg er sikker på, at jeg kunne høre, at hun faldt i søvn med et smil på læben <3

Mors lille Boss <3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post ..vi skal huske at tale lidt om, hvad du har lavet i dag… Mor! appeared first on MEYERMOR.