Kære dejlige jer! Jeg har ikke givet meget lyd på det sidste.. Men jeg kan se på mine læsertal at I tjekker ind nu og da og I sikkert er mange der går forgæves efter lidt opdateringer på alt hvad der foregår.. Faktum er at jeg kun lige akkurat holder hovedet oppe og kun kan fokusere på det æste skridt der er lige foran mig.
Jeg har så mange åbne motorveje i mit indre, som jeg forsøger at navigere i. Og jeg er bange for at jeg tager en forkert exit, hvis jeg ikke holder tungen lige i munden.
Lige nu drejer det sig 100 % om at favne mine børn … med alle de ressourcer jeg har.. og ikke har. Min ryg er stabil for tiden efter jeg er begyndt på Brufen retard til natten. Jeg er nu for første gang i et halvt år ikke vågnet med smerter hver morgen – og det er fantastisk, men trætheden er tiltaget og med den ryger noget af overblikket.
Derudover er der al den der dagligdags jongleren af bolde.. Bossen der har væske på ørerne, som jer der følger med på instagram er opdateret i hvordan jeg forsøger at finde en vej udenom dræ.
Så havde vi en rigtig uheldsdag igår, hvor først RiominRio ringer grædende og har fået stjålet sin splinternye cykel – som han selv har betalt af egne lommepenge – og så sker det midt i så følsom en tid her inden afrejse.. Mit moderhjerte blødte for ham og han skulle favnes.. En time efter ringer min store datter og har skåret sig dybt i fingeren på sit arbejde og render rundt i Nyhavn og er ved at besvime… Alt imens jeg er hjemme med Bossen og momse og har vagtkald med en fødende, der går rundt hjemme med småveer – og hun kan ringe anytime!
Vi tog på lidt af en hæsblæsende redningsmission i momses bil med Nova på skødet i indre by i myldretid og fik leveret børn til deres far som overtog den derfra… Så skulle jeg også lige håndtere min moderlige seperationsangst og realisme ift hvad jeg kunne tilbyde, med en fod på vej på arbejde…
Heldigvis ringede min fødende først i nat. Og alt var peace og love og jeg kom hjem her til morgen med duften af nyfødt i æsen og følelsen af at være en fandens god jordemoder i hjertet..
Ting plejer at flaske sig for mig, år jeg har tillid til at det gør…
Nu drejer det sig om afskedsfest imorgen… Og dagene tæller ned til tirsdag, samtidig med at følelserne mander sig op… Men jeg må stramme op.
for imorgen kommer..
20 voksne og 20 børn på 110 kvadratmeter.. vejrguderne har vist ikke hørt mig helt endnu… Men mon ikke jeg alligevel år derop.. . Så skal jeg bare lige finde mit overskud og få købt ind til Varme Hunde og Cool Coronas..
Hvor svært kan det være?
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Stilhed på bloggen, storm i mit indre… appeared first on MEYERMOR.