Status på bogen om Meyermetoden, anmeldelser og Momster-test.

Graviditet

photocredit Christina fra www.migogmorskabet.dk

Det er nu tre måneder siden, at min bog om Meyermetoden blev udgivet og jeg har, her for et par uger siden, fået den skønne nyhed, at den allerede har solgt 1/4 af oplægget!

Det kan ikke beskrives, hvor skønt det er at vide, at bogen sælger, men endnu bedre er alle de flotte tilbagemeldinger jeg løbende får ind fra både gravide par, der har læst bogen og fundet inspiration og mod på deres kommende fødsler, -og senere tilbagemeldinger om, at de har følt, at bogen har gjort en forskel for deres fødsel, men stort er det i den grad også, at høre fra jordemødre og studerende, at de er vilde med bogen. Det er jeg vitterligt ufatteligt stolt af!

Det var min store intention at berige de fødende og klæde dem på til et godt samarbejde med hinanden, deres fødsel, men i den grad også med den store ressource deres jordemoder er, -så DEN havde jeg krydset fingre for, men jeg får flere og flere tilbagemeldinger på, at jordemødrene SELV også får rigtig meget ud af at læse bogen og at de så småt er begyndt at bruge min metode eller principperne bag. Det er en fantastisk følelse!

Interessen for metoden er voksende, men den bliver ikke ligefrem serveret på et sølvfad. Det er gået op for mig, at det er et kæmpe arbejde at få min viden ud til folket, så flere kan få glæde af metoden . Fødselsforberedelsen der giver fødsels mod og selve teknikken, der ikke kun lindrer den fødende, men også skaber bedre fremgang i fødslen og giver større tilfredshed med fødslen for kvinden, men i den grad også for manden, der føler sig bedre klædt på til sin rolle og samtidig bliver fysisk aktiveret i fødslen, hvilket har mange fordele. Jeg føler et stort ansvar for at blive ved at arbejde med at udvikle konceptet omkring Meyermetoden og jeg går allerede og drømmer om at få bogen oversat til andre sprog. Men indtil videre er der nok at se til bare her i lille Danmark.

Eline og jeg har været ude og holde foredrag og jeg er så småt startet op med at udbyde mine kurser i både fødselsforberedelse og behandlerworkshops, men ellers går der meget tid med at få backoffice til at komme i stilling med både hjemmeside, instagram og facebook, og meget andet, der alt sammen tager sin tid.

Jeg er blevet interviewet til et par platforme og jeg har gang i en del forskellige samarbejder for at skabe opmærksomhed på bogen og så er bogen sendt ud til anmeldelser flere steder. Blandt andet hos jordemoderforeningen, hvor den anmeldende jordemoder allerede har delt sin begejstring med mig! Det er virkelig stort!

Læs et interview om Meyermetodens tilblivelse her:

Selvstændig og mor #14 – Heidi Meyer Vallentin: “Vi tiltrækker det vi fokuserer på!”

Bogen har også været til test hos Momster, som er en platform for mødre, der blogger. (Man kan gratis oprette en blog på platformen eller bare læse en masse om mødre og deres dagligdag på portalen www.momster.dk). Momster er stiftet af Esme, som jeg kender gennem blogging og hun har sendt bogen ud til “test” hos tre af hendes gravide influenter, der så hver især har skrevet en anmeldelse. Anmeldelserne kan I læse her.

Slip af med angst og frygt for din fødsel med “Meyermetoden”

Der er stadig et stort stykke arbejde endnu for at få spredt budskabet om, hvordan man kan få en fantastisk fødselsoplevelse, – ved at træne sin krop og psyke til et samspil med fødslen og ved hjælp af forskellige mestringstrategier og værktøjer. – Men heldigvis (som I kan se) kan jeg slet ikke lade være!

Jeg brænder for at vise vejen til, hvor fantastisk en fødsel kan være og at vise at en god fødsel sagtens kan være både medicinsk, naturlig, ende i kejsersnit, rygleje, med vestimulation eller i vand til lyden af elversang. Den gode fødsel ligger ikke i et bestemt forløb, men hvad vi føler om det der sker.

Vi kan ikke bestemme præcis, hvad der sker i en fødsel, men vi kan optimere udgangspunktet og så kan vi føle os så klædt på, at vi er omstillingsparate og får det bedste ud af den fødsel, der kommer til os.

Og så kan dit barns fødselsdag blive en god dag!

Se det er Meyermetoden 😉

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Status på bogen om Meyermetoden, anmeldelser og Momster-test. appeared first on MEYERMOR.