Min morgen i dag handlede om liv.. og død og den der livmoder midtimellem…
Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen inviterede til et oplæg om forebyggelse af livmoderhalskræft og HPV-vaccination gennem den nye kampagne stopHPV og jeg så frem til at få ægte information og ikke bare den typiske virale frygtkampagne, som de store medier er så gode til at sprede.
Det skal lige siges, at jeg selv har været påvirket af de dårlige rygter og derfor har en datter på 14, som endnu ikke har modtaget HPV vaccinen. For det første, var det ikke en beslutning jeg kunne tage egenhændigt, og derudover har jeg haft udsat beslutningen i håbet om, at der ville komme forskning eller en ny vaccine med et bedre ry. Men igennem de sidste måneder, måske et halvt år er det blevet mere tydeligt for mig, at hun skal have vaccinen. Jeg havde egentlig ikke et argument, men kunne bare mærke i maven, at det var det rigtige…
I dag fik jeg så argumentet.
Efter et godt oplæg fra overlæge Pernille Jensen, der smed lidt fakta og data på bordet.
- 4 ud af 10 unge under 30 er smittet med HPV lige nu
- 15.000 får celleforandringer/ årligt
- 6000 får kegleoperationer for forstadier til livmoderhalskræft
- 350-400 får livmoderhalskræft
- 100 dør
- De overlevende kan have invaliderende senfølger på både psyken og kroppen, som depression, inkontinens, tarmbesvær, manglende sexlyst og orgasme, smerter ved samleje, hævede ben, overgangsalder, og miste muligheden for at få børn.
- Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden
- Og Danmark har den mindste vaccinations rate i Norden.
- 630.000 er allerede blevet vaccineret i Danmark
- og på verdensplan er der givet 248 millioner doser HPV.
Og tre personlige beretninger
-om at blive ramt som 23 årig og mærke sin egen udødelighed pga udbredte celleforandringer og kegleoperation og efterfølgende psykisk nedtur og kontroller.
-om som gravid med lillesøster at opdage at ens eget liv er i fare med udtalt livmoderhalskræft og skulle vælge sit kommende barn fra og miste sin livmoder, for at overleve.
-Om at miste sin kone til aggressiv livmoderhalskræft og hvilke følgevirkninger det har haft på hele familien.
Så slår det mig nu…
Sådan for alvor…
At vi har set os blinde, år vi diskuterer HPV- bivirkninger og Livmoderhalskræft..
Man kan ikke sammenligne æbler og pærer.
Vi er ikke ude i et pest eller kolera valg.
Vi taler liv eller død.
Og selv for dem, der overlever og dem der slipper med skrækken, har det kæmpe konsekvenser at have været berørt af så alvorlige en sygdom.
Ja det er kun nogle af de mange HPV- virusser, som vaccinationen dækker, men de står for 70-90% af de tilfælde af Livmoderhalskræft, som findes og ligeså beskytter den mod 90 % tilfælde af Kondylomer – en svær seksuelt overført sygdom, som mange mennesker kæmper med i årevis for at komme af med.
Jeg har selv en træt teenager… som nogle gange har ondt i musklerne og hovedpine i dagevis. Sådan er det, at være teenager og jeg er glad for, at hun har haft mulighed for at mærke det, helt uden at have noget at placere det på. Hverken p-piller, hormonspiral eller en vaccination.
Jeg har valgt, at min datter ikke skal vide, at hun har fået HPV-vaccinationen før et stykke tid efter, for at undgå, at hun selv frembringer bivirkninger, simpelthen pga forventningen om at få bivirkninger. Jeg arbejder meget med nocebo begrebet i min praksis (det omvendte af placebo – forventningen om en negativ effekt giver en negativ virkning) og jeg ved, at psyken har enorm indflydelse på kroppens respons, derfor er der større risiko for, at man mærker noget, som man er bange for – og derfor skal min datter helst vaccineres i lykkelig uvidenhed. Eftersom at rygtet om HPV bivirkninger også er nået min datter, har jeg brugt en del tid på at få mit lægehus til at gå med til at lade være med at informere os, når vi kommer for at få vaccinen (man har faktisk ret til at frasige sig information og jeg er myndig over min datter) og jeg venter nu bare på, at den nye vaccine Gardasil 9 kommer her d. 1.11. ( jeg har dog accepteret at mit lægehus ikke vil lyve hvis Filippa selv spørger, hvilket jeg synes er helt fair) Efter jeg tog den beslutning for ca 1,5 mdr siden har min datter imellemtiden faktisk selv ytret ønske om at få HPV vaccinen, så nu er der vitterligt ikke længere noget, der holder mig tilbage.
Og jeg føler mig lettet.
Hvis du gerne vil lære mere om HPV og livmoderhalskræft kan du læse her
Hvad er jeres mening og holdning? Skal jeres børn vaccineres?
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Spændende dag i Liv-moderens navn appeared first on MEYERMOR.