Vi har fejret Filippas fødselsdag i dag.
Min store, dejlige, smukke, kloge, omsorgsfulde, fornuftige, dygtige, sjove, ….lille… pige. Et år ældre! Og nu som teenager.. Det går så stærkt! Jeg føler ærmest, at det var igår hun kom og berigede mit liv og ændrede min verden.
Nu sidder hun her foran mig og surfer mode på www.nelly.com og synger med på Taylor Swifts, Wildest Dreams. Hun afbryder mig for at fortælle, hvordan radioværten igår præsenterede et Swift nummer og fortæller videre, at videoen er lavet på et dyrereservat i Afrika for at støtte de vilde dyr. Jeg kigger på hende imens hun taler, registrerer hvad hun siger, men mine tanker flyver videre og fokuserer på den lille baby, der pludselig blev en stor pige.
MIN PIGE!
Jeg er så stolt af hende.. hun er alt hvad jeg kunne håbe på.. år jeg tænker på min kærlighed til hende kan jeg fysisk mærke mit hjerte stramme sammen og mit mellemgulv løfte sig, imens kærligheden strømmer ud som stråler gennem min krop.
Jeg kunne sidde og betragte hende i timevis.
Kender hvert enkelt af hendes træk og små kendetegn. Nogle har hun haft fra starten, andre er kommet med tiden, men jeg ser stadig min lille baby i hende og alligevel er hun vokset sig stor ved blot et blink fra mine øjne…
Jeg prøver, at forestille mig, hvordan hun vil se ud om endnu 13 år, hvor hun vil være i sit liv til den tid. Hvilken vej har hun startet og hvorhen sigter hun?
Hun har en udtalt social intelligens.
Børn har altid flokket om Filippa og hun har vundet mange generte hjerter igennem sin tid, som den ældste af omgangskredsens børn. Hun har altid været vellidt i skolen og jeg har flere gange stolt kunnet lade elevplaner fortælle mig, at mit barn var en social asset for klassens trivsel. Større ros findes i min verden ikke.
Hun er leder af natur, men underspiller gerne og lader andre komme frem. Oftest ender hun alligevel med at være spilfordeler, for det er hende der kan sætte en god leg i gang og holde styr på alle medspillere -endda i alle aldre. En evne vi ofte har haft i brug, år vi har hostet større middage eller fester med børn. 8-12 voksne og ditto børn er ingen sag, år man kan forlade sig på en Filippa som gamemaster.
Hun klør på i skolen, er ingen læsehest, men pligtopfyldende og organiseret. Hun har alle dage selv holdt styr på alt fra gymnastik tøj til sedler mellem skole og hjem. Hun møder helst 1/2 time før det ringer ind og madpakken smører hun gerne selv, så hun kan liste lidt sødt med. Mor ved det godt, men der må være goder ved medansvar.
Filippa hader at blive belært. Hun vil helst være god af sig selv eller slippe for at være nybegynder. Det gør det lidt svært at motivere sig for en sportsgren, men gymnastik og volleyball har haft succes. Og ellers er det indretning og musik, der er hendes største hobby. OG dans! Filippa har alle dage danset rundt. Og mor skal helst se det hele. Hun ved intet bedre end at blive set af sin mor!
Og mor elsker at se sin datter!
Hun var ved at blive en stor selvstændig pige allerede forrige år, hvor vi så mindre og mindre til hende, men ønsket om en lillesøsken var så stort, at da maven kom, kom pigen også tættere på. Hun elskede babymaven fra første dag og kom ofte og nussede og sang for den lille derinde. Mor brugte lejligheden til at nusse og kysse sin store pige.
Kærlighed.
Hun er babyhvisker af natur og har et helt unikt bånd til sin lillesøster, som elsker hende med hud og hår.. Nogle gange med lidt for meget hård hud!
Filippa er følsom, men kontant, tør at åbne munden og sige sin mening, kan skelne mellem ret og vrang og stå for sin sag, men vil helst ikke fylde for meget. Hun lukker øjne og ører ved det mindste gys i tv, men elsker bagedysten som inspirerer hende til fremstilling af mere sødt til hendes søde tand. Hun samler på mors madpakke-kærligheds breve og er en sucker for ros og anderkendelse.
Madpakke-kærligheds breve
Hun har travlt med sit liv. Hun griber dagen og sine muligheder, hun hader at misse out, men mest af alt hader hun at gå glip af fredagshyggen herhjemme. Og indtil videre er noget af det bedste hun ved, stadig, at mor laver slikbutik til fredags hyggen og at være sammen med sin store familie.
…
Jeg ved ikke, hvad hun ender med at blive, men jeg ved een ting og det er, at hun bliver LYKKELIG.
Derom hersker ingen tvivl.
Hvis du spurgte den 4 årige Filippa, hvad hun skulle være, år hun blev stor, kom svaret prompte….
MIG SELV!
Og det ønsker jeg for dig skat… At du altid vil være dig selv. Den lille glade baby Filippa, med glimt i øjet og tungen lige i munden for alt det hun skulle å…
Skynd dig langsomt min skat og få DIG SELV med hele vejen.
Mor elsker dig!
————-
Nu tikker kl 23.10 … D 26.12.02 blev hun født kl ti minutter over 11 efter en hård fødsel.
Filippa har holdt på, at hun skulle være oppe til sit fødselstidspunkt her til aften, imens ville jeg skrive historien om hendes fødsel. Overskriften lød på noget med Gennem helvede for at møde min engel.. men indlægget kom i stedet til at handle om min kærlighed til min datter. Min førstefødte. Den hårde fødsel er så uendeligt langt væk og min smukke store pige lige her..
Filippa tæller ned nu..
Jeg skubber mig over for at kramme min dejlige datter, men hun siger vent lige lidt og trykker på computeren før hun sætter sig på mit skød..
Musikken starter og Meryl Streep synger vores ABBA nummer fra musicalen Mama Mia Slipping through my fingers. Jeg snøfter mig igennem første halvdelen og vi synger sammen med på anden halvdel.
Such a precious little moment.
I try to capture every minute. The feeling in it. Slipping through my fingers all the time.. Every time I think I am close to knowing. She keeps on growing.
The post Slipping through my fingers… appeared first on MEYERMOR.