Der har været stille på bloggen ret længe..
Den ene dag tager den anden, men de går ikke forbi uden, at jeg skænker en stille tanke til mit femte barn… min online unge – bloggen. Jeg føler, at jeg har svigtet den lidt her på det sidste.. at den trænger til at få skiftet ble og få noget sundt kost og en tur på legepladsen..
Det er ikke fordi, der ikke er sket en masse mindeværdige ting på det sidste.. eller at mit hovede ikke fyldes op med delbare råd og ideer, som jeg i princippet ville elske at dele med jer, men jeg har ikke haft overskuddet til at fodre min lille Tamagotchi af en blog.
Real life har trods alt første prioritet.
I kender det nok selv.. den der uendelig nagende følelse af ikke helt at slå til. Jeg har meget længe.. måske faktisk hele mit liv, levet lidt over evne og jongleret rigtig mange bolde, men på det sidste har jeg holdt fokus på de vigtigste og ladet blogbolden trille lidt for sig selv. Heldigvis er der rigtig meget synergi i at mange læsere deler tidligere indlæg, så bolden triller i medvind og det gør det nemmere at samle op fra, hvor jeg slap.
Det var dog overraskende svært at komme igen på mit seneste indlæg. #metoo er ærlighed og hudløshed af den helt store slags og nogle gange skal man lige gro lidt hud igen for at passe på sit indre før dagbogen igen kan åbnes.
Tankefuldhed afløstes af efterårsferie -og familietid, arbejde og forventningsafstemning. En treenighed der skal gå op på hjemmefronten før der er tid til at skrible. Og så kom sønnen hjem fra Hong Kong på sin første ferie efter 2 lange måneder væk fra sin mors arme. 9 dage havde jeg ham… og 9 dage skulle jeg dele ham med familie og venner og hans klassekammerater..
Behøver jeg sige at nuet blev endnu vigtigere?
Derudover er mine rygsmerter stadig lumske og utilregnelige og kræver en del af min energi og nogle gange mit gode humør -og så ses verden i et andet filter, som ikke altid skal have lov at være sandheden.. Så jeg arbejder lidt med at finde ud af hvad sandheden er.
Hvem er Heidi, hvem er Heidimor og hvem er Meyermor..
Hvem er jeg år jeg er mig, år jeg er mor og år jeg er min karriere..?
Og hvordan skal energien fordeles?
Morskab, Moderskab og Jordemoderkundskab.
Det er overordnet, de temaer jeg kommer ind på, her på min blog. Men det er ikke kun min blogs temaer.. de definerer også mig og den person jeg er. Det giver vel egentlig også meget god mening, år nu bloggen er personlig og er skrevet af mig..
Da jeg startede Meyermor var det hele ikke så defineret.. jeg kastede mig bare ud i det. Havde noget på hjertet og havde lyst til at dele. (Som I også kan læse her) Ret hurtigt blev det tydeligt, at man ikke kan (eller skal) skjule den man er, når man blogger.
At holde liv i en blog og udgive indlæg kontinuerligt kræver, at man ikke skal forholde sig til en masse rammer hele tiden, men blot skrive fra hjertet og ud fra der, hvor man står og er i sit liv. I hvert fald for mit vedkommende, ellers bliver det alt for tidskrævende.
Så ret hurtigt gav jeg slip i tanker om, hvordan jeg gerne vil opfattes, både professionelt og personligt og skrev bare fra hjertet -om alt jeg har på hjertet.
Det betyder så også, at det er blandet indhold der ryger på bloggen.
I perioder er det Jordemoderkundskaben, der fylder og giver inspiration til at dele ud af mine tanker om alt indenfor graviditet, fødsel og barsel. Jeg brænder for livets start og jeg brænder for de gode fødsler og det gode afsæt ud i det nye liv som familie. Jeg brænder også for ordentlige forhold både for de fødende, men så sandelig også for os, der hjælper de fødende.
Andre gange ryger der et lille indblik i vores liv op på bloggen. Mit moderskab. Både det gode og det jeg er mindre stolt af.. Jeg er ret god til at indrømme mine fejl eller også er det bare en måde at bearbejde dem på.. og måske selv at styre fortællingen om de fejl jeg har.. Men jeg vokser i hvert fald med mine blogindlæg, da jeg lærer af mine egne ærlige refleksioner og mine læseres kommentarer og input.
Og så er der morskab.. Finurligheder og fandenivoldskhed. Alt det andet i mig, der ikke står til ansvar. Det upassende og fjollede. Jeg elsker at smide filteret og give den gas. Jeg ved faktisk ikke noget værre end hvis det hele bliver for ordentligt.
Ying og yang..
i mit liv, mit moderskab -og på bloggen.
For måske kræver en blog også lidt ying og yang..
Måske skal den have lov at have sine ups and downs, med gode skriveperioder og perioder, hvor tanken er tom og fingrene står stille på tastaturet..
Jeg vil i hvert fald forsøge at omfavne det og vende det til noget positivt..
Hvem ved, måske kommenterer i med input til, hvad mit æste indlæg skal omhandle..?
<3
Kys fra HeidiMeyerMor
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Skriveblokering og selvransagelse… appeared first on MEYERMOR.