Sekundæreffekten. Når det kan betale sig at være (mor)syg.

Fødsel

IMG_3363.JPG

Det har været en vild weekend.

Fredag stod den på venindefødselsdag i solen med vino og tøsesladder. Min store datter var med som babysitter og det var ikke kun de to små bebser hun tog sig af. Hun lavede gymnastikskole for alle ungerne, så de voksne kunne rigtig sidde og hygge. Dejlig dag der blev til aften, sen aften, før vi var hjemme.

Næste dag stod den på sølvbryllup ved Højbysø med overnatning. Nova fik lov at feste igennem og blev først lagt kl 22, hvilket resulterede i at mor kunne feste til kl 3 førend der var lyd i babyalarmen..  Skø fest og dejligt at å helt til natmaden.

Til gengæld var det knapt så skønt at Nova så holdte sin helt egen morgen fest fra kl 6.45…

Hen af dagen fik jeg kvalme…. Vi var nu hos gudmor i Roskilde til fri leg i haven. Jeg tænkte det nok var træthed der gav mig kvalmen… Peter landede fra Island og tog Sushi med til holdet.. Det fik jeg mere kvalme af..!

Kl 20 sad jeg i bilen og rystede af feber med en pose i skødet! Der er lang vej fra Roskilde med Roskilde syge på vej….

Direkte i seng. Bragende feber. Ondt i hele kroppen. Øv hvor havde jeg ondt af mig selv. Min store datter kom ind og gav mig en kold klud til panden.. Er du ok mor? Neeeeeej jeg er virkelig ikke ok… jeg plejer at være lidt sejere, men lige nu er jeg virkelig PYLLER!  “Man må altså godt være lidt pyller ind i mellem Mor” svarede hun..

Åh dejlige store pige Du er guld!

Vi kom igennem natten…. Nova fik også feber og Pfar måtte skifte hendes ræserrøv to gange.

Næste dag var Nova god igen.. men mor her havde stadig feber.

Nova kom med far på arbejde og jeg blev i sengen hele dagen. Babyen kom hjem til spisetider, fik babs og tog en enkel varm lur op af mors kakkelovne-krop, men ellers havde jeg fri hele dagen!

Og det er her jeg vil hen… For godt nok var jeg syg og det i sig selv er jo ikke ønskværdigt. Men det var nu meget rart at få lov at give helt slip… Og slippe alt ansvar.

Måske var jeg egentlig ved at være lidt rask hen af aftensmadstid, men heldigvis blev jeg (lidt) svimmel, da jeg rejste mig og kunne så gå i seng igen og lade Pfar jonglere fire børn, madlavning, oprydning og sengeputning.

Og det gjorde han sgu godt!

Jeg kunne ligge derinde i min seng og høre hvordan de kom igennem det hele -helt uden min indblandning! Der var sågar overskud til at spille Hotel familiespil.

WIN WIN situation..

Jeg tror snart jeg tager mig en morsyg dag igen!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Sekundæreffekten. Når det kan betale sig at være (mor)syg. appeared first on MEYERMOR.