Vi er syge herhjemme.. Nova har den sprødeste stemme og hoster som en sømand.. og jeg er tung i hovede og krop af begyndende forkølelse og mør efter en nattevagt i mandags, der ær tog livet af mig. Det var en af de fødsler, der snyder jordemødre på stribe. Hvor veer og udvidelsen tegner godt, men baby kommer bare ikke lige med ned.. og så kan man ende med at arbejde hårdt og længe for at fastholde det naturlige gode forløb, men alligevel “kapitulere” til *Epiduralens frelse, og som bonus få dens fødsels-forlængende effekt -blandt meget andet.
Jeg kom mast hjem, sov 6 timer var vågen 4 og sov så 13 timer mere i nat sammen med min halvsyge bebs.. Og i dag har vi holdt fri og plejet vores immunforsvar med chokoladekiks og varm saftevand. Og det fik mig til at tænke, at jeg ville dele mine tanker og råd om babyer og mellemørebetændelse. -(som Nova, knock on wood, heldigvis aldrig har lidt af)
*Men først må jeg vist lige afslutte min lille epidural snak herover.
Jeg er IKKE imod epiduraler! Punktum!
Det er nok de færreste jordemødre, der er direkte imod epiduraler.. Da slet ikke på en sen nattevagt, hvor det netop ville lette arbejdspresset betydeligt, hvis alle fik lov at hvile på en Epi.. Jordemødre er generelt ikke imod noget ønske, den fødede kunne have, men hun er for at fastholde det sunde og de bedste valg i de givne situationer. Og derfor vil det nogle gange virke, som om jordemoderen har noget imod epiduraler. -For vi har noget imod dens bivirkninger..!
I mandags nat arbejdede den fødendes partner og jeg hårdt for at bære kvinden gennem veerne, da det så ud til at fødslen ende var lige rundt om hjørnet. Vi havde hende i den smukkeste vemestring med blandt andet Meyermetodens faste tryk og guiding, varmepude og tilsidst en pudendus blokade for at tage de tidlige presseveer. Vi nåede til 9,5 cm -men så stod det stille!
Baby havde brug for tid til at finde vej ned gennem bækkenet, så ud på morgenstunden fik “vi” lagt en Epi. Og den var på sin plads! -men som jeg sagde til min søde fødende, så håbede jeg ikke hun ville blive sådan en forherligende Epi fortaler, for hun ville have født fuldstændigt fantastisk, hvis ikke det lige havde været fordi, baby stod skævt og det hele trak ud. Nu skulle vi så bare have hende til at føde vaginalt.. og det ville være fantastisk nok i sig selv. Sådan kan det være under fødsler, at perspektivet ændrer sig og det fantastiske ligger i at trække fødslen i den bedst mulige retning.
Det var ikke sikkert, det hele var gået så fint, hvis hun havde sprunget på epiduralen meget tidligere, idet det aldrig er til at sige, hvem der bliver ramt af dens bivirkninger og hvilken indflydelse, det har på fødselsforløbet. Nogle gange lammer epiduralen både baby og fødselskanalen så meget, at baby aldrig kommer så langt ned, at den kan komme ud vaginalt. Andre gange er det en epidural, der skal til, for at kvinden kan give slip og baby kan få den tid, det tager at komme helt ned.
Og år det så er sagt, så er epiduraler, efter min mening, fuldstændig på sin plads, år fødslen trækker ud og bliver kompliceret. Det vigtigste er trods alt, at der stadig er mor tilbage i den fødende, til at tage imod, år barnet er forløst.. one way or the other.
Nå nok om epiduraler.. for de hjælper jo ikke en disse på Ørebørn…
Og en ting er fødslen… den skal vi jo nok allesammen komme igennem, men ørebørn.. de har det med at vende tilbage.. infektionerne kommer igen og igen og de kan være yderst forringende for barnets (og familiens) trivsel.
Så hvordan undgår vi til at starte med overhovedet at få et Ørebarn?
- Spis probiotika i graviditeten. Probiotika er de gode mælkesyrebakterier, der understøtter vores naturlige bakterieflora i bla. tarm og mavesæk, som i høj grad styrer vores immunforsvar. Probiotika er vigtigst den sidste måned op til termin. Det gælder om at have en sund tarmflora, når du føder, da dine tarmbakterier har indflydelse på barnets spæde immunsystem.
- Amning forebygger ørebørn. Brystmælken har mange immunologiske fordele, men faktisk er det det sidelæns indtag af mælk, der er afgørende for trykbelastningen i mellemøret.
- Giv derfor ikke flaske med barnet liggende i sengen/vognen på ryggen. Bedst i dine arme, med en afslutningsbøvs inden barnet puttes. Det kan også lade sig gøre at give sidelæns flaske i sengen, hvis du lægger en stofble ind under flaskens ende, så der kommer hældning på.
- Puds barnets æse! Ved forkølelser er det vigtigt, at barnet får gennemgang i æsen for at afhjælpe bakterievækst, men æsepustningen er også med til at trykudligne. Nova har allerede lært at pudse næse og blæse igennem, så det kan godt lade sig gøre at lære barnet tidligt.
- Brug evt æsedråber eller spray hvis barnet er helt tilstoppet.
- Kost? overvej om barnet er allergisk, mælk siges at tricke mellemørebetændelser.
- Vask hænder oh yes… herhjemme har vi en fast regel om, at man vasker hænder, år man kommer hjem. HVER DAG! Og tager skoene af tak;-)
- Giv gerne barnet probiotika kure med jævne mellemrum og især efter brug af antibiotika. Der findes forskellige varianter til spædbørn fra både Biogaya, Lactocare og Duolac.
Her kan man få tilsendt en gratis prøve på probiotika fra Duolac.
Nå det blev en blandet landhandel her, men sådan er det gerne, år jeg ikke er på toppen.. i dag har jeg også været både lidt i øst og vest herhjemme.. og egentlig ikke fået det store fra hånden. Nova og jeg har mest af alt bare tullet rundt, leget lidt med snapchat, set Thomas Tog, læst bøger og spist frokost med far. Nå ja og så var vi til forældre møde i vuggestuen – det var en dejlig oplevelse!
Vi har begge spist vores probiotika her til aften og Nova ligger nu her og snorker ved siden af mig.. mit lille hjerte <3
Meyermor er nomineret til bedste blog hos Børn i Byen
Jeg ligger på 3. pladsen…… STEM her!!!!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Sådan undgår du at få et ørebarn.. … og noget om epiduraler (-for det giver jo mening i samme indlæg) appeared first on MEYERMOR.