Skærmbillede 2015-03-08 kl. 11.50.06 PM

-år Demand-feeding giver et demanding barn…

At amme on demand betyder at amme på barnets anvisning og efterspørgsel. På dansk kalder vi det også at Fri-amme. Man tilbyder brysterne hver gang baby giver signal. Det lyder jo umiddelbart, som det bedste en ammende mor kan gøre for sit ammebarn. Og der går også mange gode råd om, at spædbørn er kloge og ved hvad de har brug for, så forældrenes vigtigste rolle er bare at sørge for den frie adgang til behovstilfredsstillelse.

Men er det nu også det..?

Generelt vil jeg starte med at sige, at det er en rigtig god ide at være lydhør overfor barnets ønske om at amme. Der kan nemlig være mange gode grunde til at tilbyde brystet og se om amning tilfredsstiller barnet, men nogle gange har den frie adgang til brystet ikke den tilsigtede effekt.

Der var en gang en børnelæge, der sagde til mig, at det overraskende nok, ikke kræver særlig mange fungerende hjerneceller at være en god baby. Den skal kort sagt bare kunne sutte og prutte. Og nogle gange vil den sutte, år den i stedet faktisk skulle prutte eller putte..

Et spædbarn vil feks. lave søge bevægelser, ved træthed eller hvis den har luft på tværs. Hvis du i disse tilfælde tilbyder et nyt bryst som 1. ressource, vil det højst sandsynligt komme dårligt tilbage i form af utilfredshed, overtræthed eller mere ondt i maven. Babyen vil såmænd da nok amme, men resultatet bliver ikke en glad og veltilpas baby, der tager sig en lang lur.

Hvis man fejlfortolker fri-amning til, at amning altid skal være den 1. ressource, man tilbyder sin baby, vil man, efter min mening, ikke gøre livet nemt for hverken sig selv eller sin baby. Ansvaret for den lilles trivsel bør ikke lægges i barnets reflekser eller den frie mælkebar da det kan indebære en risiko for fejlfortolkning og uhensigtsmæssig ammerutine. Man bør først stikke en finger i jorden og overveje situationen.

Gode overvejelser kan være: Hvor længe ammede baby inden den slap? Faldt den i søvn pga den søde første mælk? Skulle den egentlig lige have haft en bøvsepause og tilbage til brystet? Hvor længe siden er det, at baby sidst ammede? Hvordan reagerer den, hvis jeg tilbyder samme bryst igen?

Problemsstillinger ved ukritisk amning kan feks være, at den lilles mave får for meget tynd mælk. Den kan være faldet i søvn midt i en amning, have haft brug for bøvsepauser til samme bryst eller din mælkeproduktion skal indstilles til at passe til barnets behov. Hvis barnet ammer for ofte, kan der opstå overproduktion, som ikke tilfredsstiller barnet, da det så ikke kan tømme brystet i bund til den fede mælk. Ammes der fra et nyt bryst ovenpå en misforstået bøvs er der gerne sur hytteostgylp til følge og det kommer sjældent i følge med en glad bebs.

Som storesøster Filippa siger ” Mor, Nova har ostet på mig”.. så ved jeg at det både er en sur storesøster og lillesøster jeg har foran mig og så overvejer jeg min brystforvaltning.

En baby ved altså ikke altid, hvad der er bedst for den og den kan komme til at sende forvirrende signaler ud. Derfor er det en god ide at holde et overblik over ammetider og være opmærksom på “trial and error” (-forsøg og fejl), hvad virker -hvad virker ikke.

Det kan være en god ide at føre amme-logbog den første tid og sammenkæde babys surhed med ammerutinen. Har du ammet ofte og skiftet rundt på bryst og hænger det sammen med en sur periode, kan du med fordel forsøge at komme godt fra start æste morgen med flere tilbud af samme bryst indenfor den samme amning og gode lange pauser mellem brystskift på op til 2-3 timer.

Det gælder ikke om at ægte baby brystet, men evt tilbyde det samme bryst igen og holde det andet som sin sidste ressource, hvis det er tæt på en tidligere amning. Afprøv først dine andre ressourcer. Skal baby bøvses,  puttes, stimuleres, skiftes, sutte på sut..

(vær dog opmærksom på at sutten kan trætte og skjule de helt små’s sult, så det er ikke hensigtsmæssigt før baby er ammeetableret og trives)

En baby finder også tryghed ved, at du ved hvad du laver.  Ved rutiner og genkendelighed. Derfor vil den også finde tryghed ved en mere styret amning. Ved at du holder lidt track i dagen og forventede ammetider. Den vil hurtigt kæde tingene sammen og vide hvad den kan forvente i dagens rutine. Dette vil bla. hjælpe baby til at blive tydeligere i sine behovsudmeldinger og have nemmere ved at overgive sig til søvn, udover de tidligere ævnte fordele, som mindre mavebesvær og en gladere baby.

Det kan altså derfor lyde som om, jeg ikke vil anbefale fri-amning, men så langt vil jeg nu ikke gå. Det er en god ide ikke at være nærig med babserne indtil en ammeopstart er veletableret og når der skal optimeres i produktionen og jeg vil også sige, at hvis baby ikke reagerer positivt på de andre ressourcer, så skal babsen i den grad fri-gives!  I nogle perioder skal den endda frigives i den grad, hvor man ligefrem laver ammelejr i sengen, hud mod hud 1-2 dage.

Er det kun mælk der dur, så skal du nok få det af vide… Så kloge er de små pokerspillere alligevel…

Men med ressource amning gælder det altså om at holde dine kort (babser) tæt på kroppen og først spille de andre (ressourcer) ud. På den måde ender du med at stå med det bedste kort til det bedste tidspunkt.

God fornøjelse med din Ressource amning!

læs mere her Easy is what easy does

Og her i Fra Mælk til Søvn på en time

 og her Sikken noget natterod

 


Husk jeg tilbyder hjemmebesøg med ammerådgivning, baby og familie-trivsel med efterfødselssamtale og en masse gode råd til, hvordan man får baby kørt mod en rutine. Se mere på min hjemmeside www.meyermetoden.dk

-kærlig hilsen Jordemoder Heidi Meyer Vallentin

The post Ressource amning, en anden måde at tænke amning på. appeared first on MEYERMOR.