Det virker jo!
Sagde hun den anden dag oppe i vuggestuen. Og så brød vi alle ud i grin og forbavselse over den lille piges ord.
Nova er nu 2 år og 3 mdr og er begyndt at give godt med lyd! Der bliver snakket og sunget og skreget -til den helt store guldmedalje. Sidstnævnte arbejder vi dog lidt med og det vil jeg dele mine tanker om med jer.
For pigen har en mening! Den er der ingen tvivl om! Spørgsmålet er bare hvordan hun får den ud. Det afhænger af situation og kontekst .. Og hvor meget hun vil -hvor hurtigt!
Tag en dag som i dag.. Fredag. Når man er fjerde barn i kuldet, så ved man godt, hvad det går ud på.. Og hvad man vil ha!
Så lad os sige det sådan .. Pigen sætter i en hektisk mission for at opnå, det hun ønsker.
Fredagsslikket!
Der skriges!
Og stresses!
og man kan også toppe den op med at stampe helt vildt hårdt i jorden eller måske smide sig bagover og lave jellymanden.
Rive kan hun også.
Hun viger faktisk ingen metoder for at opnå sin vilje… Og derfor, måske netop derfor, er hun også enormt modtagelig for at LÆRE, hvordan hun får den vilje (læs chokolade).
Så de sidste par måneder har jeg gjort mere og mere ud af at stoppe hende op.. Få kontakt.. Forvisse hende i, at hun nok skal få det ønskede. (Kampen er alligevel tabt på forhånd med mit viljestærke barn)
MEN! Hun skal lige bruge sine ord og spørge pænt.
Så år hun hysser op .. Om det er for en bog/legetøj/putning af mor frem for far/komme ind på søsters værelse/få sin cykel med på tur eller hvad det nu lige kunne være, der er det vigtigste i HELE HENDES LILLE VERDEN.. Så får jeg hende hentet ind med et hurtigt forslag til, hvad hun kunne sige for at få sin vilje.
Nova, jeg kan godt se, du gerne vil have chokoladen og du skal også nok få et stykke, men kan du sige “Moar må jeg godt få et stykke chokolade”.
OG DET KAN HUN!
og hun kan sørme også sige mange andre gode ting..
Hvis feks hun er lige ved at gå helt i baglås over, at mor eller far er lidt for langsomme til at forstå, at de skal komme og hjælpe med en livsvigtig opgave, som at løfte hendes skammel op over dørtrinet, så hun kan komme videre på sin mission … SÅ hysser hun op som alle andre, men jeg minder mig selv om ikke at give efter for hendes hylestress, FØR jeg har opnået den mindste smule respekt fra hendes side. At hun som minimum kan bruge sit sprog frem for sit hyl.
Hyl er vitterligt et rædselsfuldt børnesprog..
Men mest, år voksne ikke anderkender barnets kompetencer og ikke hjælper dem til at vokse med opgaven. Der er ikke noget værre end, år voksne bare ignorerer barnets hyl, så de til sidst skal op i den skingreste adfærd for at opnå deres vilje og få de voksne til at lette røven.
Jeg har for længe siden lovet mig selv at motivere og reagere på mit barns sprog. Så herhjemme praktiserer Nova allerede på egen opfordring de bedende sætninger. Og det overrasker mig mildest talt gang på gang.
Det sad jeg så og fortalte om i vuggestuen den anden dag. Ind over hovedet på Nova.
“..hun overrasker mig gang på gang med, hvor meget hun forstår og ja så er hun begyndt at bruge sin charme til at få sin vilje.. Som år hun feks står nede i Irma og først hysser op og holder MEGET fast i noget, jeg ikke lige mener vi skal have, men hvad skal man stille op, år barnet nu har fattet spillet og stopper sig selv op og finder sin mest smigrende stemme, smil og smiskende øjne frem med hovedet på skrå og siger “Moar skal vi godt købe den her chokolade”
Det virker jo” sagde jeg..
Hvorefter den lille abe på mit skød gentog
ja det virker jo!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post piv or not to piv.. appeared first on MEYERMOR.