Jeg ser så ofte forældre have svært ved at sætte grænser og forvente noget af deres børn og det undrer mig!
Mange gange får forældrene trængt sig selv op i en krog.. bliver utydelige og vage og skader mere end de gavner med en misforstået kærlighed, som i værste fald gør børnene en bjørnetjeneste. Istedet for at opdrage sine børn “neddrager” man dem .. Og hvad mener jeg så med det?
Neddragelse er mit helt eget ord for, når man ikke ser sit barns potentiale for at opføre sig ordentligt, gøre sig umage og udvikle sig med sin børnerolle på vejen mod at blive et voksent og helt menneske, der kan tage vare for sig selv og tage hensyn til sine omgivelser.
Neddragelse er år man ikke hjælper sit barn til at vokse OP..
Du neddrager, år du ignorerer dit barns uhensigtsmæssige adfærd, år du giver barnet dårlige undskyldninger for ikke at kunne leve op til forventninger og krav, eller år du begynder at undgå situationer, som du ved giver konflikter. Du neddrager også, år du lader dit barn springe over hvor gærdet er lavest, lader barnet vinde eller lader barnet give op.
Jeg har forventninger til mine børn. På hver deres alder og niveau viser jeg dem, at jeg forventer af dem, at de gør sig umage. Jeg viser dem, at jeg har tiltro til, at de kan udvikle sig, oppe sig og at de kan komme igennem udfordrende ting…
Om det er min 2 årige, der skal lære at dele, min 7 årige der skal lære bordregler, min 10 årige der ikke lige synes, det er så sjovt at gå til guitar mere…. Eller min 13 årige der har svært ved at komme igang med studierne efter ferien. Så har jeg forventninger til dem og stiller krav.
Og apropos krav og min store datter..
Min datter har haft en god lang ferie.. Det er hårdt at komme tilbage på skolebænken og timerne er lange og frikvarterne med vennerne alt for korte. Så hun havde lidt ondt af sig selv, da første onsdag efter ferien ærmede sig og der stod My Academy Studie Coach på kalenderen. Til jer som ikke ved det, så har vi fået tilbudt et forløb hos My Academy med personlig lektiehjælp til et af vores børn mod at skrive om forløbet her på bloggen.
Filippa fik tilbudet og sagde ja og hun har også været ret så glad for første halvdel.
Men nu gad hun ikke..!
Hun kom sur hjem fra skole og begyndte at spille sig op imod aftalen.
“Hvorfor skal jeg? Jeg gider ikke!”
Jeg kunne mærke hvordan forældre-ubehaget sneg sig ind på mig.. hvem vil ikke gerne bare være den gode søde mor som alle børn elsker? Jeg skal ikke se mig for god til, ikke at komme til at neddrage mine børn ind i mellem.. Kunne jeg ignorere det, aflyse det eller noget andet for at få en god stemning?
“Jeg har allerede forbedret mig fra 4 til 7 i diktat. Hun kan alligevel ikke lære mig mere! Er jeg kun god nok, hvis jeg får topkarakter?”
Og der fik hun mig til at sætte mig foran hende og tage hende meget alvorligt. Hvad er det du siger Filippa?
Var vi pludselig forbi spørgsmålet om at OP eller NEDDRAGE og røget over i noget TOP-DRAGELSE?
Jeg ved, at hun har beklaget sig lidt over, at hendes fars karakterpenge kun er for topkarakter og det inddirekte giver hende en følelse af kun at være god nok, år hun kan fremvise de gode karakter og det har vi for nyligt haft en snak om.
Jeg ved også, at hendes far tvivler om coachtimerne kan give en oplevelse af, at jeg pacer hende og det har vi også haft en snak om.
Mine krav og forventninger til min datter har intet at gøre med forventninger til, at hun skal være en tolvtalspige.
PUNKTUM.
Jeg forventer, at hun gør sig umage for sin egen skyld. At hun får de karakter, hun selv mener, at hun har fortjent. Og kommer hun hjem med et 7 tal i Tysk og er pavestolt af det, så er jeg i den grad med hende! Ved hun med sig selv, at hun har glemt at øve gangetabellen og laver sjuskede fejl i matematik, fordi hun har for travlt, så ærgrer jeg mig med hende. Kommer der besked fra en lærer om, at Filippa ikke har lavet sine lektier, så lytter jeg til hendes grund, har tillid til en god grund og beder hende om at oppe sig, hvis den er dårlig. Gentager det sig, må det naturligvis være fordi, hun har for frie hænder til at disponere over sin fritid og så vil det naturligvis få en indskrænkende effekt på den frihed, indtil hun tager sig selv og sit ansvar alvorligt.
Filippa har fået et tilbud, som hun kunne vælge fra eller til helt frivilligt, men valgte hun til -forpligtede det! Hun følte sig som udgangspunkt stolt og priviligeret ved at modtage eneundervisning helt uden sine forældres indblandelse og vi kom også frem til, at hun stadig var glad for lektiehjælpen, men at der mere var tale om lidt efter ferie-træthed.
Jeg tilbød, at vi kunne udskyde sessionen til ugen efter og det var nok til, at hun følte sig hørt og så var der ikke mere brok.
Ugen gik.
Studiecoachen kom.
Og som I kan se herover, var motivationen i top!
Med lektiehjælpen får Filippa tid til fordybelse. Studiecoachen Katrine lægger op til forskellige læringsmål, men Filippa kan selv byde ind og tage udgangspunkt i det hun står i lige nu. Katrine er sød og kan forstå at gøre undervisningen interessant for Filippa ved at inddrage hendes interesse for musik og sangtekster.
Efter undervisningen var pigens humør også i top og adspurgt bekræftede hun, at hun var helt med på at forsætte sit forløb.
Balancen ligger i opdragelsen.
Børns selvværd vokser med vores tiltro til deres evner og år vi stiller krav til dem. Når vi opdrager vores børn til at gøre sig umage i skolen udvikler det deres faglige selvrespekt og giver som sekundær gevinst øget selvværd. Dermed er opdragelse lig med øget selvværd. Den gode forælder ligger i at møde vores børn myndigt og respektfuldt. Ikke bare bruge vores autoritet til “fordi jeg siger det” men være tydelige, år vi forsøger at overbevise os selv og vores børn om, hvad der er det rigtige at gøre og så følge op på det med den hjælp og omsorg det behøver..
Det er ikke altid til at finde op eller ned i opdragelse, men en ting er jeg kommet frem til -det er værd at lære vores børn at udnytte deres potentiale.
Vil du læse mere om hvordan My-Academy kan hjælpe dit barn med at udnytte sit potentiale så klik dig ind på deres hjemmeside her. www.my-academy.dk
Vil du læse mere om mine meninger så tjek de her ud..
Hvorfor er forældre så bange for at skære igennem.
Fra curlingforælder til refuserforælder
Nogen gange er man bare en ikke særlig god – god mor
Når skilsmissen bliver så god at den er dårlig
fødselsdag – Its my party and i cry if I want to
Secondær effekten -år det kan betale sig at være morsyg
Når usikkerhed sætter begrænsninger
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Opdrager eller Ned-drager du dit barn? appeared first on MEYERMOR.