Den er lidt i midnat. Og om lidt er International Day for Midwives overstået og jeg sidder her og gør lidt status over mit helt eget jordemoderliv.
Jeg er jordemoder… og det har jeg snart været på mange forskellige måder..
Jeg har været wannabe jordemoder..
Så har jeg været jordemoderstuderende..
Hospitalsansat jordemoder
Hjemmefødselsjordemoder
Bloggerjordemoder
Forfatterjordemoder
Klinikjordemoder
…
og nu skal jeg til at være jordemoder på en ny måde.
Jeg har altid vidst, at hospitalsjordemoder-kitlen ikke kunne tilfredsstille mit behov for tid og ro og kontinuitet til det psykologiske jordemoderarbejde, som jeg brænder for.. og derfor har det ligget i mine kort at stile mod privat jordemoderi fra starten af. Men jeg var glad for mit job som hospitalsjordemoder, så længe jeg havde “råd” til at være deltidsansat og kunne passe på mig selv og min passion for faget i det arbejdsmiljø, som hverken er fagligt tilfredsstillende, hensigtsmæssigt i længden eller betalt efter evne. Min arbejdsglæde sidder i venteværelset… og min lønseddel griner af mit slid.. hvor tror du jeg er om 5 år?
De sidste knapt 2 år har jeg så været klinikjordemoder og elsket det. En stork og dens redde… Jeg har haft fulde forløb. Mødt parrene i graviditeten, klædt dem på med fødselsforberedelse, modnet dem, når de gik over tid, haft trivsel konsultationer, løsnet gamle traumer og blokeringer og forløst fantastiske smukke fødsler, som jeg ville ønske jeg kunne invitere farisærerne iblandt lægerne og politikerne, som stemte imod tilbudet om klinikfødsler i Region H, ind og være tilskuer til. Kom og se kvinder føde, som de er skabt til, og se partneren vokse med opgaven og en hel familie komme styrket ud af starten på deres nye liv sammen.. Ja tak.Det er Så nemt, når bare vi får lov…
Men skæbnen vil, at jeg skal tage en pause fra fødslerne. Min krop har sagt midlertidigt stop. Når man kan mærke der er noget galt – Der VAR noget galt og det hedder Modic, – en inflammation i min rygrad. Lægen forklarer det, som at gå rundt med en brækket ryg. Mine led svulmer op og muskulaturen stivner ved overbelastning. Den har brug for hvile indtil inflammationen går i sig selv.. og det kan vare op til 7-12 år før inflammationen har ædt sig gennem knoglen… Det har jeg brugt halvandet år på at få diagnosticeret og samtidig er jeg blevet mere og mere ked af det, hver gang jeg gik på arbejde..
Selv de sidste fire fødsler jeg har haft på klinikkerne, som har været ubeskriveligt smukke og helt igennem fantastiske -og fra jordemoderens side, enormt nemme opgaver, har alligevel sendt mig til tælling, så jeg har måtte sove alle mine fridage væk. Min krop kan ikke klare akutte eller statiske stillinger, døgnkald og 16 timers arbejde i stræk, som den er nu. Mit job mindede mig konstant, om alt det jeg ikke kunne, som jeg kunne før..
Så jeg har sadlet om!
I samråd med min kære Storkemor i Storkereden, Louise, er jeg gået ud af den faste vagtplan, men holder fast i et engagement i Storkereden, som dog betyder, at jeg tager en pause fra fødslerne.
Men hvad så!
Jamen, jeg har jo selv et lille barn, jeg skal fokusere på, nemlig Meyermetoden. Min bog om Den naturlige epidural – et partnerværktøj og en komplet guide til, hvordan I kan få en fantastisk fødselsoplevelse i kontrol og fødslesflow. Min kommende fødselsforberedelse og workshops i Smertemestring, skal ud til folket. Og jeg glæder mig!
Endnu har jeg ikke fundet den endelige forretningsmodel, måske leder jeg efter en partner, måske kører jeg solo, måske skal vi have en Meyerklinik en dag, hvem ved.. Men bogen kommer midt juni og derfra åbner jeg op for det selvstændige liv.
Men indtil jeg er helt sikker på, hvad fremtiden bringer, har jeg trukket et gammel spar es op af hatten.
Nemlig min gode gamle deltidsstilling som stewardesse i SAS. Min fire års orlov i SAS er for nyligt ophørt og det var tid til, at jeg skulle tage stilling til, om jeg ville tilbage eller sige op.
Og det blev et ja tak til flyveture i den blå uniform, de semihøje hæle, den røde læbestift, rullekufferten og de gode gamle kolleger. Og det blev et ja tak til overnatninger i Scandinavien og Europa, vågne op i et hotelværelse, spise lækker morgenmad og arbejde lidt for mig selv, uforstyrret, tage lange bade, ansigtsmasker, måske træne lidt, gå en tur i Gdansk, Oslo eller Amsterdam. Og det blev et ja tak til at servere kaffe og the, sige goddag og farvel, løse uendelige logistiske udfordringer og sørge for sikkerheden ombord.
Og det var et kærligt gensyn at komme tilbage i uniform, lufthavn og flyver.
En gang stewardesse – altid stewardesse <3
Hvad er forskellen på en stewardesse og en jordemoder?
Men det var også noget, jeg lige skulle vende mig til..
Lidt ligesom da jeg blev mor til min efternøler.. For filen hvor var det mærkeligt at gå rundt med en barnevogn… Det hørte jo en anden tid til. Jeg var jo voksen nu.. For ikke at tale om at have et barnesæde på cyklen.. sikken et stempel!
Og først følte jeg, at jeg skulle retfærdiggøre mig overfor familie og venner, for det som man nemt kan se som et skridt ned af karrierestigen.. Og var stewardesse jobbet ikke også hårdt? Tjoh… men vi er trænet i ergonomiske stillinger, som jeg kan kompensere min rygs svaghed med, og der er mange tvungne hvil (fastspændt i sædet) i løbet af en arbejdsdag. Og derudover så er det alsidigt og jeg kan få mere bevægelse og gang i min hverdag, hvilket afhjælper stivheden og smerterne.
Men ville jeg ikke gerne videre med min jordemoderkarriere..?
JO !
…
men jeg vil allerhelst.. faktisk aller allerhelst bare (blive ved at) arbejde..
og år jeg går på arbejde i uniformen, så føler jeg mig ikke syg, Jeg kan klare mit arbejde. Jeg elsker det sågar. Jeg bliver mindet om, alt det jeg kan! Hvor sej jeg er! Hvor gode muligheder jeg har for at supportere mit private jordemoderi med en hyggelig bibeskæftigelse. Et sikkerhedsnet. Jeg får mine ID-billetter, så jeg kan rejse billigere ud til min sø i Hong Kong og min datter i USA til æste år. Jeg hygger mig og møder spændende mennesker og ikke mindst.. så får jeg tid til at restituere og passe på mig selv og kun mig selv, år jeg er på stop.
Og det kan altså også noget!
Jeg føler mig heldig!
Og jeg ved, at jeg allerede HAR ramt min livsbane med Meyermetoden. Den ER sat i søen og så må jeg bare tage den i det tempo jeg kan:-)
En ting er sikkert, og det er, at år jeg kan finde min vej med Modic, så kan jeg dælme også finde min vej med Meyermetoden 
Hvem ved måske skal jeg rejse ud i verden og lære endnu mere midwifery.. og måske skal Meyermetoden en dag ud i verden.. man har jo lov at drømme.
Sig hej til stewardesse-jordemoderen <3
Come fly with me <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Om at se virkeligheden i øjnene og træffe det rigtige valg… appeared first on MEYERMOR.