Nova tester stofbleer

Fødsel

Jeg må indrømme at de 6-8 uger efter en fødsel med bind og våd bund endnu en gang har givet mig stof til eftertanke, år jeg hver dag står og pakker min bebs ind i en nok så fin allergitestet Änglamark ble eller Brugsens Grø balance. (-er der andre end mig der har stået med en full load af en ble og fundet det paradoksalt at kalde en ble Grø balance?).

Jeg brød mig ikke selv om at gå med ble.. men min bebs har ikke et valg.. så jeg tænkte at det var godt for min samvittighed babys numse at give stofbleerne et forsøg.

Det er egentligt meget forvirrende at det hedder stofbleer, år vi nu også kalder gylpekludene stofbleer.. og det tog da også lige lidt forklaring førend manden og nogle gode venner forstod konceptet, da jeg fortalte om min ide om at nova skulle prøve stofbleer. De mente jo nok, at det var liiige besværligt nok at stå og vikle stofbleer om måsen på den lille, for ikke at tale om rengøringen af samme… Vi talte faktisk forbi hinanden længe, førend jeg forstod, at de ikke anede, at der rent faktisk findes et koncept med bleer lavet af stof til de små og at det er noget mere fancy end 60’ernes gylpeklude.

Stofble business er noget “bigger” i USA, så det var nogle amerikanske venner i Hong Kong, der introduceret mig til bleerne allerede for 9 år siden, da min sø var spæd. Udvalget og fordelene er store både for naturen, babys numse og din pengepung. Til sammenligning skulle man kunne spare op til 5000kr på en bleperiode ved at bruge, vaske og tørre stofbleer frem for at købe og smide plastikbleerne ud. Ja nu vælger jeg jo så at kalde dem plastikbleer, da der rent faktisk er en del plastik fibre og kemi i papirbleerne. Varmen reguleres ikke ligeså godt i en plastik ble, hvilket især skulle være dårligt for drengebørn og deres sædkvalitet, men derudover har plastikbleerne en særlig absorberende evne der går ind og ændrer babyhudens fugtudskillelse og der kan opstå allergier og reaktioner på de forskellige mærker. Natur-fordelene giver sig selv i det babyers besørgelse genererer store mængder brandbart affald. Et barn bruger i gennemsnit 7000 bleer på 3 år mod 40-50 stofbleer så rundt regnet er der en en besparelse på ca 40-50% af blebudgettet i stofble-modellen.

Helse-fordelen forstår vi, men vi er vokset op med engangsbleer og “det er jo gået os meget godt” -som man plejer, at sige år man ikke vil give afkald på en kær vane – eller last;-) Men er penge-delen så nok til, at man vil give afkald på en kær vane..?

Jeg blev da i hvert fald enig med mig selv om at give det et forsøg og fandt frem til en prøvepakke fra Koogko.dk. Jeg ringede til Mette og hun var super venlig og behjælpelig med information og råd og jeg fik pakken hurtigt efter bestilling. På Mettes blog kunne jeg læse mere om de forskellige modeller og funktioner samt se youtube klip af produkter. Prøvepakken kostede kun 50 kr og den indeholder fem bleer til udlån i en måned. Hvis du benytter dig af bleerne har pakken i princippet tjent sig selv hjem og mere til på den ene måned.

Vi fik prøvet diverse udgaver. EN strammede, en anden holdt ikke tæt, en tredie fyldte lidt rigeligt i buksen.. men der var også et par stykker, der fungerede lige til Novas lille rosinrøv.

Jeg var mest til Disiana Uld og lanolinbuksen til natbrug med en Little Lamb bambus blebuks under. Nu er Nova ikke den store skider og da slet ikke om natten, så modellen her er hyggelig fordi den er 100% naturlig og rar for hendes mås og så kan jeg godt lide at flå den våde ble af hende om morgenen og lade hende mosle rundt i yderbuksen en stund.

.  Skærmbillede 2015-04-28 kl. 11.48.37 PM

Til dagsbrug var en af de bløde fleece bukser fra Bum Genious min favorit.

Skærmbillede 2015-04-28 kl. 11.48.00 PM

Men denne model fra Little Lamb kunne også være et valg

Skærmbillede 2015-04-28 kl. 11.51.22 PM

Jeg synes, det var hyggeligt at iklæde Nova de fine stofbleer og det gav også en tilfredshed at vide, at de var bedre for hende. Novas numse holdte sig fin under testeriet, men da jeg kun havde to af bleerne, som passede hende blev det ikke til et regulært brug af stofbleer. Jeg brugte de medfølgende papir indlæg i bleerne så det var nemt at smide en prut i toilettet og bare skylle den ud og bleerne kan holde sig 2-3 dage i en pose mellem vask, så der var ikke det store stress i det heller.

Alt i alt en ganske fin test. Mor er klar men resten af familien er stadig i tvivl, så vi starter nok ud i det små med natbleerne og så ser jeg om ikke jeg kan liste det ind med tiden.

Har du selv lyst til at prøve en prøvepakke eller få mere information så besøg Mettes blog og hjemmeside!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Nova tester stofbleer appeared first on MEYERMOR.