Jeg undrer mig over, hvorfor nogle mennesker har så svært ved at håndtere mennesker, der er forskellige fra dem selv. Det kan være alt fra personligheder til holdninger, trosretning, seksualitet og meget andet, man kan føle behov for at tage afstand fra. Nogle mennesker forholder sig ekstremt meget til sig selv og har bare mere travlt med at måle andre inde eller ude og forsøge at nedfælde normer for normaladfærden og hvad de finder socialt og måske endda samfundsmæssigt acceptabelt.
Misforstå mig ikke… vi kan da alle gå rundt og bitche lidt over forskellige typer og vi mærker sikkert alle meget ens efter, helt underbevidst, om de mennesker, vi møder falder ind i kategorien hit or shit.. og om vi kan lide hvad de mennesker står for.. -forskellen er bare, at nogle mennesker føler behov for at reagere, når de møder noget, der falder udenfor deres norm.
Dette kan komme til udtryk i det små ved, at man smæder, mobber eller shamer, det man ikke bryder sig om og i det mere ekstreme ved forfølgelse og måske endda vold og drab, som vi sidst så tragisk har set det i Orlando.. men det sker hver dag i det små foran os på medier, skoleklasser, arbejdspladsen, til forældremøder eller hvorend mennesker færdes og samles og giver udtryk for deres forskellige holdninger. Nogle mennesker vil bare oftere sanktionere og forsøge at styre, hvad der er rigtigt og forkert.
Jeg undrer mig over, hvorfor man har behovet for at ensforme sin verden..
Jeg undrer mig også over, hvorfor man ikke bare kan trække på skuldrene over andres valg..
Fordi der er forskelligt frugt på fadet, er det jo ikke ensbetydende med, at man absolut skal spise af det, man ikke kan lide.. Sålænge andre mennesker ikke forsøger at stuffe deres frugter ned i halsen på mig, så kan jeg virkelig have svært ved at se, hvorfor jeg skulle have brug for at bestemme, at der kun må ligge mine favoritter på fadet.. eller hvorfor jeg skulle forsøge at overbevise andre om, at det kun er æbler der dur og alle der spiser appelsiner er nogle idioter eller begynde at tale om sure rønnebær og kaste med tomaterne…
Jeg forestiller mig nok, at man må være meget uafklaret med sin egen person, hvis man har så travlt med at definere sig op af afstandstagen fra andre mennesker eller deres holdning.
Jeg tænker, det er et svaghedstegn og et symptom på selvets usikkerhed. Noget med, at man er så usikker i sin sag. At man må skynde sig at pege på alle de andres fejl for at skjule sine egne.. Eller også har man bare brugt så mange ressourcer på selv at indordne sig, at man ikke længere kan opføre sig ordentligt i evig irritation over, at andre ikke følger de samme begrænsende leveregler som en selv.
De mennesker, der er så sårbare i deres egen overbevisning, at de kan væltes omkuld, af den blotte tilstedeværelse af forskellighed omkring dem, er taberne. De taber til deres egne begrænsninger. manglen af format i deres liv. I fraværet af evnen at se ting mere ovenfra, i et bredere perspektiv og ikke lade sig skræmme, provokere eller styre af generaliserende normer. Men mest af alt af deres egen usikkerhed. Det er ikke farligt at være anderledes. Og det er heller ikke farligt at tillade andre at være det.
Forskellighed er Frihed. Frihed er Forskellighed.
Fred være med det og fred være med jer, der mener noget andet…
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Når usikkerhed sætter begrænsninger.. appeared first on MEYERMOR.