Suttebrikken… Objektivt set, Et lille silicone brystvorte-skjold, der kan fremhjælpe/aflaste amning i tilfælde af udfordringer med flade vorter eller ammeskader. Subjektivt er der så mange flere følelser og udfordringer i den lille uskyldige tingest end man først tror…
Det var ikke med min gode vilje, at jeg selv første gang måtte ty til en suttebrik. Det var et ødvendigt onde. Og i min iver efter at undgå dens bivirkninger, havde jeg fået udskudt det lidt for længe, så skaden på mine vorter var trukket alt for langt ud, som du kan læse om her. Det er altid svært og sårbart at være helt ny mor og skulle navigere i plusser og minusser i de valg man står overfor og sådan en fætter som suttebrikken kan være rigtig svær at tage stilling til.
For det første… hvem synes det er specielt fedt at skulle have et hjælpemiddel til sine bryster..? Hvorfor er de ikke bare gode nok som de er? Det kan føles som lidt af en falliterklæring og komme oveni hatten af træthed og fødselsafkræftelse og måske en masse andre fejlslagne forventninger, som gør, at det hurtigt kan blive et had/kærlighedsforhold, som al ens frustration kan placeres i.
Så er der frygten for suttebrikkens indflydelse på mælkeproduktion. Kan baby overhovedet stimulere nok og tømme brystet rigtigt? Får jeg så brystbetændelse?
Og sidst men ikke mindst.. kommer jeg nogensinde af med den igen…?
Er du først derude i ærheden af, hvor jeg var, kan du lægge lidt ekstra forbandelse oveni følelsen af, at brikken IKKE engang er en særlig stor hjælp på smerterne. For baby får jo stadig fat og arbejder med brystet igennem det tynde flexible silicone, der nu er mellem dig og din baby fysisk. …og psykisk!
Jeg var ikke fan!
Og jeg tænker det er de færreste kvinder, der ligefrem jubler over at skulle den vej… til gengæld er der bare rigtig mange, der har stiftet bekendskab med dem og kommet igennem deres ammeopstartsvanskeligheder på grund af dem.
Og så kan man jo ligeså godt få det bedste ud af dem..!
Amning er ikke en ren fysisk ting.. det tror jeg de fleste har en forståelse for. Psykens indvirken har stor indflydelse på forløbet og sidder man og holder fast i negative tanker og følelser, spænder man måske ben for sig selv og mælkens flow og går en tungere vej end ødvendigt.
Så tænk på suttebrikken som… …en superheltekappe..!
Du er i forvejen e mega helt, at du overhovedet sidder i den her situation. Du forsøger at gøre det bedste du kan ud fra de forudsætninger du og dit barn har og det er al ære værd i sig selv.
Kappen skal hjælpe dig at å frem til målet, den giver dig måske ikke vinger, men den støtter jer i opstarts-kampens hede og år du år målet, kan vi tale om at folde den sammen og lægge den væk. Måske endda beholde den som en slags medalje for det slid man tog.
Punktum. Mere skal der i første omgang ikke tænkes over det.
Ja det kan være at brikken har en lille smule indflydelse på produktionen, men det kan korrigeres hen af vejen. Og der er ikke meget et par dage i sengen, hud mod hud, ikke kan afhjælpe. Og ja det kan være, at du ikke får tømt ordentligt ud, men det lærer man hurtigt at mærke efter. Et bryst skal efter de første mælkespændinger, den første uge, faktisk være blødt efter en amning, så det er nemt at mærke om der er områder af et bryst, der skal have lidt “efterhjælp” for en periode.
Og det her med om man kan komme af med den igen…
Altså.. EEN ting af gangen.
Først skal amningen op at stå. Vorterne skal hele. Produktionen falde til. Det går der nemt en måned med.
Så skal amningen have ro. Baby skal mærke tiltroen vokse. Blive sikker ud i det her ammejob. Og du skal acceptere suttebrikken og endda å derhen, hvor du er ligeglad med den, hvor det hele bliver lidt mere vane og ikke det vigtigste i verden. Det går der også gerne en måned med.
OG SÅ bliver baby større..! -munden er vokset og ditto er sulten. Det tager ikke længere 45 min til en time at amme dit barn. Og det hele kører faktisk ret godt.
Du har fundet et system, med flere brikker og beholdere og sterilisering på skift. Det er blevet en teknik og du er faktisk ret sej til lige at glide den på i een bevægelse. Baby hapser sig på og mælken kommer hurtigt og trofast, fordi du lader tankerne glide væk tager en dyb indånding og giver slip på dine perfekt tempererede, tørstslukkende og ærende dråber.
Og lige der.. – hvor baby er godt igang, sulten og ivrig, munden stor, vorten trukket frem og du ikke tænker for meget over det mere.. så tager du lige og slider skjoldet væk i et skjult host og lægger bebsen til din øgne hud. Og hun fanger vorten og spiser videre..!
Måske skal du gøre det nogle gange mere på samme måde, måske skal I starte forfra med et par dage i sengen, hud mod hud, men pludselig er I der bare og så var det slet ikke så svært alligevel.
Amningen kører.
Og set i bakspejlet.. hvad var 2 mdr af dit liv egentlig? Ja det var i få timers selskab med en tingest, du måske ikke var specielt glad for, men den hjalp dig til at stå her i dag.
OG det er satme sejt!
Og nej det gør ikke ondt nu. For babys mund er vokset, teknikken er finpudset, mælken løber og vorterene er helet. Det føles VARMT og RART! Hvis du er meget sensitiv kan du måske mærke, at det kilder lidt, år baby vibrerer med sin sutterefleks, men selve amningen er decideret svær at mærke!
Nu kan du amme i alle mulige positioner, inde og ude, i søvne, imens du spiser, tørrer hår, laver mad eller går tur. You name it!
Og jeg lover dig, at det er det hele værd <3
Billede fra http://www.sydvestjysksygehus.dk/wm434075
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Når suttebrikken sutter! appeared first on MEYERMOR.