Klokken er 03.15… Jeg har ligget vågen en lille times tid.
Vågnede af min lille mus, der udbrød et skrig og var urolig. Hun havde tabt sutten og hun fornemmede lige kortvarigt, at mor lå med bar overkrop. Hun var lige ved at tage kampen op, men hun har efterhånden accepteret, at natten er blevet ammefri. Jeg fandt sutten på gulvet, fik vendt hendes ryg ind til mig, så hun lå i ske med min arm omkring hende. Så faldt hun til ro igen og sov videre.
Taknemmelig for at vi er ovre natte(patte)kampen, forsøgte jeg at falde i søvn igen.
Men jeg har hovedet fuld af tanker og maven fuld af BBQ og lidt for meget rosé, så min halsbrand satte ild til tankerne og jeg stod op for at få skrevet mig ud af mit eget hovede..
Jeg har forsøgt at tage hovedet lidt fra bloggen her på det sidste. Give lidt slip i kontinuerligheden og hyppigheden i mine indlæg. Jeg kan ikke følge med, med alle de henvendelser jeg får og alle mine ideer presser sig på, så jeg føler mig lidt som gidsel af min egen manglende tid.
Babyen kører feriemode, så der er kun babyfri i hendes 3 timers lur om eftermiddagen og altså ingen aftener til at sidde med hovedet i sine egne tanker eller dele dem med manden.
Der er så mange gode bolde i luften, som jeg vildt gerne vil gribe, men lige nu er det vist lidt tilfældigt, hvilke bolde, der ender i min kurv og hvilke jeg må lade løbe fra. Det er også lidt tilfældigt, hvilke emner der ender på bloggen og hvilke der ikke gør. Ideerne står i kø, men det er “the spur of the moment” der vinder første udgivelse og selvom jeg satte mig til computeren nu for først og fremmest at skrive et ammeindlæg, et indlæg om smertelindring, eller et blå bog indlæg om Nova… ….måske gøre et indlæg om spædbarnedød færdig eller skrive videre på mit indlæg om den sammenbragte familie, så presser andre emner sig på og jeg kan mærke, at det spænder ben for at få noget helt fra hånden. Og lige nu er det eftertænksomheden, der fylder og som tager pladsen for andre emner. Måske i kraft at tiden på døgnet..
Jeg har egentlig fint tillid til at mine læsere er kommet for at blive og tager godt imod, hvad end der kommer og føler ikke det store pres fra jeres side, men det er mere mine egne ønsker og behov og måske krav til mig selv, der fylder.
Jeg vil jo gerne være det hele.. tilstede her på ferien, i familien, være en ærværende mor, en god kæreste, smile mere end jeg stresser. Og med 4 børn er der altså nok at stresse over helt uden at have alt det andet i baghovedet. Men jeg vil også gerne videre med mine bolde og ikke kun her på bloggen, men også med alt det andet, der kører ved siden af. Jeg vil egentlig også virkelig gerne bare holde ferie.. Men hvordan holder man ferie fra alle tankerne i sit hovede?
Pludselig bliver mulighederne vendt til noget negativt. Det bliver utilfredsstillende. Følelsen af utilstrækkelighed. Af ikke at gøre noget af det helt og godt nok. Og så kommer angsten for at fortryde sine prioriteringer.
I æste uge ville jeg ønske, at jeg havde spillet lidt mere kort med børnene.. At jeg havde hoppet lidt mere i trampolin, bagt og været kreativ og skældt lidt mindre ud.. At jeg havde forvaltet mig selv bedre i den tid, der var i nuet der.
Måske ligger svaret i fremtiden.. hvad ville fremtidens Heidi rådgive nutidens mig til at gøre? Leve i nuet. Det er sgu så nemt sagt og svært gjort..
Manden siger velkommen til Iværksætter- virkeligheden. Når først man går selvstændig, så har man aldrig fred i sit hovede. Og han har virkelig ikke haft fred her de sidste dage, hvor hans arbejde har fyldt mere og mere og stemningen været derefter..
Det blev ikke den ferie, vi troede vi skulle have..
Det blev ikke Mallorca, luksussommerhus, swimmingpool og varme ætter.. Vi blev snydt og den skuffelse har lagt sig.
Det blev noget andet.
Det blev sommerhus i Liseleje.
Det blev haveleg, strandture, Sommerland Sjælland, is, BBQ’s, løbeture i skoven, bondegårdsbesøg, familiebesøg og hygge med venner.
MEN det blev også til gnidninger, skænderier, irritation, træthed og diskussioner.
Men sådan er det vel bare at være familie..
Om man er på Mallorca eller i Liseleje.
En ting er sikkert..
Jeg vil nyde de sidste to dage af den ferie VI HAR og så vil jeg invitere mit hovede med og nyde det der er og ikke tænke mere over det der ikke er (endnu)..
Tak for jer
og tak for alle de bolde jeg endnu ikke har grebet..
Jeg er generelt en heldig pige…
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Når hovedet ikke er taget med på ferie.. appeared first on MEYERMOR.