Det gør ondt… Rigtig ondt.
Min ryg er stået af..
..den havde advaret igennem de sidste par måneder. Den var træt af noget. Sur og kortluntet. Det sad i lænden. Og på forsiden af mit højre ben, i hoftebøjeren. For ikke at tale om nakken… men den har jeg døjet med i så mange år efter et piskesmæld, at den ikke er værd at tale om.
Gamle krop.
Den er aldrig rigtig kommet på plads efter sidste fødsel. Styrken er ikke det samme, grundformen har lidt sit tab. Og ryggen… den vil så ikke mere.
De sidste par uger har den blinket med advarselslamper.. og nu er der så bare flatline.. den er afgået ved døden.
Og jeg må kapitulere til stærkt smertestillende medicin. Det har jeg aldrig prøvet før. Trætheden er overvældende. Medicinen sløver, men også smerterne i sig selv sænker energien. Koncentrationen ryger også. Jeg føler mig ret meget ved siden af mig selv.
Og som sådan et sjovt lille tvist til den her konstante ulmende rygsmerte, så har jeg nu oplevet 3 ud af de sidste 6 dage at vågne tidligt på morgenstunden til et inferno af smerte… Mareridtsagtig smerte. Altså sådan helt fascinerende smerte.. Tænk at noget kan gøre så ondt og give så lidt mening..!
Hele min “core” fra ribbenene ned til bækkenet går i flammer. Og selv den mindste bevægelse sender bølgetoppe af smerte ud i skroget på mig. Jeg kunne kun gispe, da alt vejrtrækning længere ned sendte et flammehav igennem min krop og låste sig i flere ulidelige sekunder omkring peaksmerten. Bevægelse var umuligt og panikken var stort set uundgåelig, men den doblede bare det hele op, så der var kun en ting at gøre og det var at forsøge at få slugt et par piller mere… Peterfar fik placeret pillerne i min mund og efter flere forsøg på at give mig vand – med ulidelig smerteforøgning til følge – endte han med at måtte suge vand ind i munden og lade det løbe ned i min… derfra var der kun at styre panikken og udholde smerten indtil lindringen kom -som en velkommen tåge..
Men en ting er smerte-mareridtet.. noget andet er..
Pillerne sløver og jeg røg dybt ned i søvn, registrerede kun lige akkurat at Bossen og hendes far stod op. På et tidspunkt fik bissen kastet sig ned til mig og fik sendt en ny bølge af ulidelig smertehelvede ud over min udmattede krop.. efter en tudetur og et kram til den lille forvirrede pige, røg jeg tibage i søvnens kviksand…
I min søvn registrerede jeg noget bevægelse.. og en lyd.. knitre knitre… men jeg lå 10 cm nedsunken i søvnens vacumsug.. mere lyd, knitre knitre, smasksmaks, knitre OG PLUDSELIG vågner jeg ved, at min underbevidsthed forstår…
jeg SKRIGER
PETER!!!! PILLLERNE!!!! Hvor er HUN!????
Jeg forsøger at komme op, men smertejaget holder mig nede,
Han kommer løbende ind.. og ganske rigtigt hun står med pillepakken… den med den røde trekant på..
Jeg kan ikke røre mig. Ligger bare der i mørket og råber. HVOR MANGE HAR HUN SPIST??? Der er kun taget en Heidi hvor mange lag var der?? Det ved jeg ikke, men jeg har hørt hende smaske!!! Han har allerede haft fingrene i munden på hende. Og hun græder af skræk over os.. jeg kalder hende op til mig. Hun piver på den der rigtig skræmte måde. Peter læser febrilsk på pakken. Jeg holder vejret. -nu ikke for smerterne i min mave, men for tankerne i mit hovede..
Og så kom konklussionen – Hun har ikke spist nogen skat.
De er der alle sammen påær den ene du fik i morges.
Vi trøster hende, lille skræmte mus.. Det er voksen piller! De er så farlige. Hun nikker og putter sig ind til mig. Blev du forskrækket skat, Ja piv.. Det gjorde mor og far også.. men det er okay nu skat.
Godt du ikke spiste de dumme piller!
Det gør ondt fysisk.. men det gør fanme også ondt psykisk at være så skide afmægtig.. og jeg vil slet ikke tænke tanken til ende..
Jeg kan mærke, at jeg er ved at være mør efter morgenens mareridt…
Mine venner har sendt mig 1000 gode råd og anbefalinger og tiden går med at tage til læge, kiropraktor, body-sds, zoneterapi og massage og lave øvelser. Her til aften var vi i varmtvandsbassin og sauna og jeg har siddet med kolde pakninger.. Ryggen opfører sig fint nok lige nu, men jeg tør ikke gå i seng af frygt for, hvad der er i vente mellem kl 05 og 08 imorgen…
endnu et mareridt?
Jeg vil så gerne vide hvad fanden der er galt med min ryg… Uvisheden er et mareridt i sig selv…
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post år det at vågne er et mareridt… appeared first on MEYERMOR.