Når baby (og de andre børn) kommer imellem os..

Fødsel

 

Skærmbillede 2015-08-30 kl. 5.56.51 PM

Der kan være langt mellem snapsene i et forhold med børn. Og år snapsen mangler er der vel egentlig heller ikke så meget at skåle for…

Manglende ærhed, kærlighed, romantik, anderkendelse, ros, bekræftelse og kropskontakt er en del af pakken i babylivet og selvom man godt ved den anden gør alt hvad der magtes, er det bare virkelig svært at acceptere, at der ikke er overskud til hinanden og give slip på det der var engang.

Efter en hel dag, uge eller måned (år?) hvor al overskud bliver placeret i familieopsparingen bliver der naturligvis minus på kærestekontoen og herhjemme er ingen undtagelse.

I fredags var vi der, hvor bægeret var ved at være fuldt.. Da mor(d) og far(lig) var ved at være godt trætte af hinanden og far stod med et ben på vej ud af døren til arbejdsweekend i Jylland. Irritationen imellem os var til at tage og føle på. Vi skulle lige snakke lidt praktisk og Nova tullede rundt.

Den praktiske snak blev hurtigt overtaget af irritationen.. Måske var det også bare helt fint at få fred fra hinanden i den her weekend! Som i skrid og hold dig væk -jeg skrider og holder mig væk -vi ses på mandag -agtigt!

Fordi babyen var i midten af samtalen blev de hårde ord sagt pænt, men stemningen kunne vi ikke skjule.. Nova blev opmærksom på vores samtale og kravlede over til os på skift.

Hendes små frydeskrig for opmærksomhed gik lige ind på samvittigheden, men den opbyggede irritation fyldte nok til at snakken fortsatte. Vi satte os ned på gulvet og forsøgte at lege lidt med hende, imens vi talte videre.

Snakken drejede sig nok mest om, hvordan det hele ind i mellem går lidt meget op i børn herhjemme (-og overlevelse). Der er nok af unger og praktiske ting at fylde dagen med, så år mutti og fatti endelig stiller skarpt på hinanden er der filter på billedet. Og det er ikke et forskønnende filter. Nova er også mere krævende for tiden.. hun er i en periode hvor hun har så travlt med at udfordre sig selv, at hun kæmper imod trætheden ved at blive overenergisk. Det medfører, at putningen trækker tænder ud og der er virkelig ikke noget, som et barn der ikke vil sove, der kan få det værste frem i de fleste -og især i mig!

Imens vi diskuterer hvad der er kommet imellem os, rejser Nova sig op… – imellem os. Hun slipper og står frit i 10 sek. Vi kigger lidt på hinanden.. Så du også det? Vi snakker lidt videre, men kigger nu på den lille fis, som rejser sig 3 gange mere. Hun er et stort smil og stoltheden stråler ud af hende.

Pludselig har vi ikke så meget mere at snakke om.. andet end hvor fantastisk en lille skabning vi da har lavet.

Stemningen bliver blødt op.

Den kærlighed vi mangler og søger i hinanden mærker vi igennem kærligheden til vores barn og vi bliver enige om, at den kærlighed bare må bekræfte os og bære os videre til vi kommer ud på den anden side.

Der er alligevel ikke noget at gøre.. vi har engang givet hinanden ord på, at vi ikke kan gå fra hinanden de første 3 år af Novas liv..

Så skat you are stuck with me!

Sorry

læs mere om hvordan det går herhjemme i parforholdet –

Mor har tigerspring

Det er tanken der tæller

Rød røv og håret tilbage

hjemtur rimer på nedtur 

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Når baby (og de andre børn) kommer imellem os.. appeared first on MEYERMOR.