Min søsters fantastiske hjemmefødsel.

Da Pepperoni kom til verden.

Laura og jeg taler sammen. Hun har termin om 4 dage og jeg skal flyve et smut til Japan imorgen og lande hjemme igen dagen før termin. Det er meningen, at jeg skal være med til min søsters fødsel, men samtidig er min filosofi, at jeg kan fødselsforberede parrene, så det ikke er ødvendigt, at føde med den rigtige jordemoder. Laura og Matteo er fødselsforberedt til fingerspidserne og jeg ved de er i gode hænder med en hjemmefødsel planlagt.

Laura har hele tiden haft en forestilling om, at hun ville føde før tid, og har set datoen d. 18. i en drøm. Men jeg forsikrer hende om, at de fleste førstegangsfødende tror, at de vil føde før tid, mens de færreste gør, og da Laura også har danset tango i to timer igår uden skyggen af en reaktion fra maven, bliver vi enige om, at det nok bliver d. 27. – for den dato har Laura nemlig også drømt om. Vi er begge ret overbeviste om, at det nok skal lykkes at føde sammen, år jeg er hjemme igen.

18/7 klokken 9.30

Laura ringer brødetynget.. hun har været i syv sind, om hun skulle ringe, for hun føler måske noget er i gang, men hun har ikke villet ringe til mig, når jeg nu skulle ud og flyve. Matteo har hjulpet Laura med at tage beslutningen om at ringe ved at bruge B.R.A.I.N værktøjet. De er kommet frem til at det under alle omstændigheder var bedst at tale med mig om det.

Skæbnen vil, at jeg er hjemme pga. mine rygproblemer, så det tager trykket fra Laura. Fødslen må komme eller gå i sig selv som den vil.

Laura har haft “ture” i maven siden kl 06.15 cirka 4-5 gange indtil nu, hvor hun også har haft tynd mave. Hun ved ikke om det er noget, men føler noget er anderledes og “i gang”. Har ellers sovet godt i nat og baby er meget aktiv. Jeg synes det lyder lovende, men minder hende også om, at vi gerne vil have at det går i sig selv, da det så betyder at vi starter et mere modent sted næste gang fødslen melder sig. Laura er lettet og klar til begge veje.

De har tid til modningsakupunktur hos Jordemodertid kl 10.15, vil ringe efterfølgende og give en melding.

11.20 Samtale. Til modning følt, at oplevelsen i maven tog til og blev stærkere. På vej hjem på cykel ca 12 min haft tre sammentrækninger, som kunne mærkes igennem arbejdet.

Vi aftaler, at jeg hviler mig derhjemme, og at de bare ringer, hvis de får brug for, at jeg er i ærheden.

12.40 Nu rimelig regelmæssige veer med max 4 min interval og ca 1 min. varighed. Skal koncentrere sig igennem veer og kan ikke ligge ned. Sidder på knæ over sofaen og arbejder med bækkenbevægelser og dyb vejrtrækning. Laura kan stadig nemt snakke og er tryg sammen med Matteo.

13.20 Laura har gode smertefrie pauser og kan stadig sms’e. Har svært ved at vurdere, om hun har brug for andre end Matteo. Rådgives til at give slip i analysen og komme ned i kroppen og lade Matteo styre, hvornår de har brug for andre, – med mindre hun kan mærke behovet selv. Jeg opfordrer dem til at trykke Laura ned i kroppen med Meyermetoden og forklarer, at hun er i aktiv fødsel, år hun ikke længere selv har lyst til at kommunikere, og at Matteo vil kunne se, at hun “skifter karakter”.

14.30 Jeg ringer til Laura. Hun har lyd på veer og også haft en tudetur. Føler angst for om hun er klar til at blive mor. Jeg bekræfter Laura i, at den følelse er normal og endda ofte et tegn på, at fødslen har fået godt fat. Det hjælper Laura, at få luftet og rummet tvivlen. Laura guides ned i kroppen igen med vejrtrækning, lyd og fokus. Trækker vejret bedre.

Vi taler om, hvornår jeg skal komme, skal jeg spise frokost først og komme om en times tid?  Laura ved stadig ikke om det er tid, hun kan ikke vurdere andet end, at hun bliver tryg af at høre min stemme og guiding. Jeg siger, hun lyder til at være i aktiv fase, Hun mener selv, at det har været sådan et stykke tid. På det grundlag beslutter jeg, at jeg hellere må komme afsted. Laura er glad for, at jeg tager beslutningen for hende.

Jeg siger til min mand, Peter, at det kan være alt eller intet. At det godt kunne lyde til, at vi har en baby inden kl 20, på grund af de mange gode tegn ala opstarten med gang i maven, nedturen med gråd og lyden af “fra kamp til accept” hvor Laura virker til at være eminent til at give slip, men også have kontrol nok til at komme godt og hurtigt ud af veerne… men at hun på den anden side også kunne være blot en finger åben -idet veerne netop lyder lidt “for nemme”…

15.15 Ankommer til fødeboblen. Laura er så smuk i sin fødekjole med blomsterpynt i håret siddende på bold i sin lille stue, som er omdannet til den perfekte fødehule. Der står et stort fødekar lige midt i stuen. Halvt fyldt og klar!

Fødevimplen fra vores Motherblessing med de fine støttesætninger hænger rundt i hele lejligheden, og vi griner af, hvor lang den egentlig er til denne lille lejlighed – og hvor stort et projekt det bliver at få den med ved en eventuel overflyttelse til hospitalet. Der er behagelig meditations musik i højtaleren og smart tvét er tunet ind på en kanal med smukke billeder, og videoer der lyser ud og stimulerer sanserne.

Der er lagt en mappe frem til fødselsteamet. Forrest ser jeg en ønskeseddel i en positiv ordlyd, som gør mig varm helt ind i hjertet. De har forberedt sig til fingerspidserne, og alt hvad jeg læser giver mening. De er åbne og kærlige både overfor hospitals-jordemoderen, der skal komme, men også overfor fødslens mulige udfald. De er klar til at bruge af både den naturlige og den medicinske værktøjskasse og det med tillid og ejerskab. Jeg mærker en varm følelse af stolthed over min søster og svogers forarbejde.

De har forberedt sig både med doulaB, Hypnobirthing hos Georgina og så har de gået i et gruppeforløb med Fødsel i Fokus med Meyermetoden hos mig. Værktøjer og strategier er printet ud og sat i mappen. Alt sammen virker til at komplimentere hinanden perfekt, og det får mig til at tænke på den uro jeg fik, da min søster nygravid proklamerede, at hun var ret sikker på, at hun ville være rigtig god til at føde… Den fantastiske, men også lidt naive tillid, havde jeg selv engang haft som førstegangs gravid, men jeg havde fået et ordentlig rap over nallerne… og lige der havde jeg holdt min tunge lige i munden for at lade min søster beholde sit mod, men også spore hende ind på, at en hvis del ærefrygt overfor fødslens store kræfter nok var at foretrække, – idet det får os til at tage foranstaltninger, så vi sætter os ind i, hvordan vi kan påvirke fødslen i den retning vi ønsker.

Det havde de gjort!

 

Jeg bladrer lidt i mappen og tænker på den søster hun var for ni måneder siden, og den enorme udvikling hun har gennemgået. Hun er 35 år og har først i sin kærlighed til Matteo fundet ønsket om at få børn. Hun har brugt de sidste par år, på at tage hånd om sin frygt for moderskabet og på de presserende tanker, om hun nu ville kunne blive en god mor? Jeg er ikke i tvivl. Men jeg forstår hendes sårbarhed, for jeg var selv bange for det samme engang. Kunne jeg blive en god mor? Og hvor jeg er i dag. Jeg glæder mig til at se hende som mor og til den udvikling det vil give hende.

Men hun er ikke bange nu, frygten og kampen har lagt sig og hun arbejder fantastisk flot med sine veer i fuld accept. Fejer tankerne væk og er bare i sin krop og lader den gøre det, den skal. Det er smukt. Og jeg nyder, at se Matteos naturlighed omkring hende. Der er ikke brug for mig endnu.. andet end den vigtige evne en jordemoder også skal have, nemlig ikke at forstyrre, det der kører godt og så bare være der.

Laura er smilende og snaksaglig i pauser, har et godt zoned out look I øjnene og føler sig meget træt. Vi taler om, at det er et godt tegn på, at hun er godt i fødsel og godt hjulpet på vej af sine endorfiner til fødselsflow. Jeg tænker, hun godt kan ligne at være 4-5 cm åben -på adfærd og lyd, men vi har aftalt, at vi ikke skal have fokus på at undersøge indvendigt, men bare være i fødslen og have tillid til den – medmindre der er god grund til andet.

Laura spiser et par jordbær og drikker “føde-cocktail” i disko-drikkedunken. Vi griner af festen og hygger os.

15.45 lytter med doptone FHR >3min 145-150bpm plus reaktiv under ve. Stærk hjertelyd, der giver os ro til kun at fokusere på Lauras velbefindende.

Matteo støtter godt med berøring og affirmationer og Laura klarer veerne uden at spænde op. Hun vemestrer så godt, at jeg igen tænker, at det hele måske snyder os og hun ikke er så langt endnu… jeg er nysgerrig! -men så længe hun ikke selv beder om status, holder jeg med glæde fingrene fra hende og supporterer ved at fortælle hvor mange gode tegn, der er på, at fødslen er i flow.

16.00 Laura arbejder med veerne på alle fire. Siddende på bold, stående og dansende. Hun kipper i bækkenet og vugger sin mave blidt. Hun føler det spænder i lænden, så Matteo får rebozoen igang. Det lindrer godt over fire fem veer.

16.30 Gode veer styrke 3 ca 40 sek lange, 4veer/10min

Fhr god.

Lauras bedste veninde, Kitt ankommer. Hun skal aldrig selv have børn, men hun har alligevel læst min bog om Meyermetoden, som Laura har lånt hende. Hun taler med om fødslen som en pro og fortæller, at hun egentlig troede, at hun ikke ville have børn, fordi hun var bange for fødsler, men efter at have læst min bog er hun slet ikke bange. Grunden til, at hun ikke selv vil have børn er, at hun har brug for plads til sig selv og fokus på fordybelse i sin kunst. Hendes afklarethed stråler og hun glæder sig bare over, at hun skal være med til så stor en begivenhed i sin venindes liv og se et lille nyt liv komme til verden.

Imens Laura er på toilet taler vi lidt om, hvordan hun vil håndtere, år -og ikke hvis, Laura rammer muren. Det har hun gjort sig tanker om, og hun føler sig tryg ved at være en del af fødeteamet og hendes rolle som 2. kone, fotograf og “coffee – bitch”. Tonen er sjov og Laura fanger den og griner med. Matteo er glad for sine to “wives” og jeg er med i klubben som Mid-WIFE.

Endnu har vi ikke brug for, at hjemmefødsels jordemoderen fra Riget kommer, men hospitalet er adviseret om, fødslen har godt fat og æste gang vi ringer, skal de komme med det samme.

Laura er begyndt at bruge Tempo-vejrtrækning til at styre sin kontrol over nogle af veerne. Det ser flot og velkontrolleret ud, men jeg bekymrer mig for, om det er for tidligt, da det generelt er et gear, der er godt at have til overgangsfasen. Jeg giver hende et par støttende glabella tryk og hjælper hende ud af nogle af veerne, men det er ikke meget hun har brug for, før hun igen er i kontrol.

Laura kan stadig samtale imellem veer. Hun får øje på sin neglelak på tæerne… “er der ikke en, der kan fixe mine tånegle inden jeg føder” lyder det. Jeg smiler, hvor er hun dog sød, at hun gerne vil have fine fødefødder… og ja, der er faktisk kun afskallet neglelak på tre af tæerne, så kan da godt forstå behovet! Haha det må være Metteo´s fineste job som birthing husband, at få styr på de negle…. Han bliver dirigeret ind efter vat og neglelakfjerner og over de næste par veer, guider Laura sin Matteo til den svære opgave at opløse neglelak på tånegle mest effektivt.

Vi griner igen. Stemningen er fantastisk og Matteo er så dejlig med hans velplacerede humor og evne til at veksle til fokus og omsorg. Vi opgiver dog at lægge ny neglelak på, da Laura igen må i knæ-albueleje i sofaen, for at finde lindring til de hyppige veer.

16.40 Lænden værker… Jeg foreslår steriltvandspapler, men Laura har ikke rigtig ondt nok til at være motiveret til fire på hinanden følgende bistik… Hun er også smertefri i pauserne, så jeg foreslår ingefærklude istedet. Kitt finder de forberedte teposer med revet ingefærrod frem fra fryseren og de simrer 20 minutter, hvorefter vi varmer lænden godt op. Laura nyder det.

Veerne virker en smule aftagende. Jeg foreslår en gåtur i haven. Både for afledning, men også for at skubbe lidt til veerne igen.

Jeg hikker højlydt og vi griner af, at jeg i følge min egen undervisning om tegn på fødslens progression, i så fald må være syv cm åben og de venligst godt må forlade stuen, så jeg kan få lov at gå på toilettet og føde… Det er så forkert, at det er hylende sjovt!

Laura elsker den uhøjtidelige frimodige stemning. Trygheden lyser ud af hendes saglige smil og hun bevæger sig flot afspændt omkring sin arbejdende livmoder. Jeg er så imponeret over hende.

16.50 Vi går tur i gården, helt ned i den ende, som parret ikke rigtig har været i. Kitt følger bagtrop med sit føde-kit, diskodunk og kameraet klar. Vi er en sjov entourage, der emmer af fødsels-magi og en nabo, der vander blomster sender gode tanker vores vej. “Sejt med en hjemmefødsel siger hun, dem skulle vi have nogle flere af!Laura smiler og konstaterer, at de har nogle meget bedre stole hernede. Hun efterprøver dem også.. ca hver andet minut lokaliserer hun en ny stol, som hun lige skal sidde i. Hun stråler om kap med aftensolen. Med sin helt specielle mildhed. Wauw. Jeg har aldrig set hende sådan før. Helt i zen.

Da vi kommer tilbage mod opgangen, møder vi en anden nabo, som står med en 2 uger gammel baby i viklen. Jeg opfordrer Laura til at komme over og sige hej og snuse lidt bebs. Og hun følger med, snakker kort om den lille kommende legekammerat og hjemmefødslen, som måske vil give lidt lyd fra sig. Naboen siger “glæd dig til presseveerne! De er så fede! Jeg elsker at føde!”

Tak! Nabo <3

17.10 Tilbage igen. FHR god.

17.15 Nu har vi “skubbet” lidt til fødslen og til Lauras ressourcer, så det er tid til at tænke “skærme”. Jeg opfordrer Laura og Matteo til at gå ind i soverværelset og få lidt ro og mørke og masser af oxytocinskabende melatonin. Vi skal se, om de kan få Laura ned og hvile, så hun kan sove i ve-pauserne. Jeg hjælper dem til en behagelig stilling og giver Matteo et par råd om, hvor han kan trykke “Noxious stimuli” som afleder ved at være smertefuldt og hvor Meyertryk kan grunde og hjælpe Laura ned. Derudover har de deres Hypnobirthing scripts, som de sætter på.

Kitt og jeg hygger i stuen og der er ro fra soveværelset. Jeg sidder og laver en humoristisk fødselsplayliste med numre som “Under pressure”, “Push it” og “Ring of fire”, da jeg hører en genkendelig lyd fra soveværelset…

18.00 Laura er faldet i søvn og overvældes pludselig af veernes styrke. Jeg kan høre to veer, der kommer lidt bag på hende og pludselig er der overgangs-lyd! “Rutche-barne-lyden” af år baby trænger ned. Jeg stikker hurtigt ind til dem.

Uhhh det lyder spændende det der Søs.

Arrrghhh ja lidt for spændende.. Jeg skal kaste op!!! Matteo løber efter spand. Hun er presset. Jeg guider hende ud af Smertestigen og helt ned i pausen. Der kommer ikke noget opkast, men jeg er ikke i tvivl, baby er på vej ned og hun er minimum 7 cm åben.

Vi får hende op inden den æste ve. Den er markant overgangsfase rutchebane-lyd og hun trækker instinktivt trusserne ned og rører selv dernede. Ingen baby endnu, men den er helt sikkert meget på vej. Laura har ondt i blæren og vil på toilet, det skal gå stærkt.

Matteo der skal også fyldes kar og ringes efter jordemoderen! Jeg dirigerer kontant – det kan godt gå stærkt herfra. Kit hjælper Laura på toilet og jeg ser på hendes trusser på gulvet. Yes. Der er mørkerød tegnblødning. Vi skal snart fejre fødselsdag!

18.10 Imens Laura er på toilet vurderer jeg baby, mor og fødsel.

FHR lyttes over flere minutter 145-155 god og reaktiv. Stærk baby, stærk mor, stærk fødsel.

Laura har en dybde på sin lyd nu og hun taler om “pressure”, men det er også Hypnobirthing sproget for pain, idet man ikke vil have negative associationer. Ligesom veer også omtales som waves.

Jeg spørger Laura, om hun kan mærke baby i skeden. Hun mærker efter. Ja der er noget hårdt og noget blødt derinde. Jeg kan se på fingrenes dybde, at vi har tid til at tage den med ro fra toilet til badekar.

Laura er igen i kontrol og år også lige at få børstet tænder.

18.15 Hun kommer i karet og finder sig selv med dejlig opmuntring fra Matteo “Fuck du er smuk” “Smoking hot mama”. Kitt og Matteo griner højlydt og fremkalder et lille smil på Laura, og alle bliver ligeså hurtigt koncentrerede, da den næste ve kræver Lauras fokus.

Tempovejrtrækningen gør underværker!

Hypno meditationens lydspor kører I baggrunden imens Matteo guider med ord som “Strong”, Relax your jaw”, “Suk veen væk” “Nice and easy” og imens Laura kommer ud af veen med det fineste dybeste suk kommer Mongans hypnostemme med “My baby’s size is perfect for my body.”

Matteo kysser Laura blidt og retter kærligt på hendes hår. Jeg filmer dem lidt med et rørt hjerte.

18.25 Tiltagende veer, Laura får kvalme igen. Kaster lidt op i en spand og mister kontrollen. Det gør ondt at kaste op med veer. “Oh God! Åh nej”. Hun kan guides til at sige JA istedet og kan også hjælpes ned til smertefrie pauser, men intensiteten har ramt hende nu og der løber et par tårer fra hende.

Jeg minder hende om, at alt er som det skal være, det er sådan her det er at føde! Og så fortæller jeg hende,at veerne –sludder waves’ene ikke bliver værre. Du kan føde af de her veer skat. Det her er “as hard as it gets”! Laura nikker, hun er med endnu..

18.30 Jordemoder Karoline ankommer. Hun er helt perfekt! Men hun kommer på et kritisk tidspunkt..

Laura og Matteo år lige at sige hej inden æste ve igen rammer Laura med voldsom power og Matteo er fokuseret med støtten.

Jeg beklager lige hurtigt, at vi ikke har ringet tidligere, men fødslen er først blevet intens fra kl 18, så vi har ikke rigtig tænkt, det var ødvendigt før.

Kitt får budt på en kop kaffe, og imens den bliver lavet, briefer jeg Karoline.

Hun får et kort overblik fra mine noter og en melding om, at jeg ikke har mærket på Laura, men der har været fine ydre tegn på progression og at jeg forventer, at vi er i overgangsfasen med god nedtrængning og at babys hjertelyd er upåklagelig.

Jeg spørger også om hun vidste, at jeg var der, hvilket hun ikke gjorde, men hun har hørt om mig og mine teknikker, så hun synes det er fedt og føler sig lynhurtigt hjemme. Jeg gør det også klart, at det selvfølgelig er hende, der er ansvarshavende, men at ønsket er så lidt mulig indgriben som muligt og gerne, at jeg støtter Matteo til selv at tage imod.

Karoline er cool. Hun læser ønskesedlen og begynder at pakke ud.

Laura bliver bange. Baby presser på i bækkenet og hun kan mærke, at det svider helt unaturligt. Hun vil flygte, men er fanget…

Jeg kender følelsen så dybt i mig. Og jeg har tænkt mange tanker om, hvordan jeg ville håndtere den følelse, med min søster, som jeg elsker.

I min fødselsforberedelse gør jeg meget ud af at fortælle, at selv den bedste mest naturlige fødsel, -som bagefter opleves som fantastisk, kan rumme elementer af både angst, skuffelser, håbløshed, mismod og endda vrede. At der er enormt potentiale i angsten, at den skal vække dig af udvidelses-døsen og give dig mod til at presse dit barn igennem porten….

Laura er ikke venner med kontroltabet. Hun føler, hun failer, fordi hun ikke kan styre sine lyde og puste baby ud som hun har lært til Hypnobirthing.

Jeg siger til hende, at det ikke er meningen, at hun skal styre det her. At hun skal lade sig føre med og bruge sine lyde til at give afløb for modstanden. Lyd er også at puste!

Hun skal se sig selv, som en drage der danser i stormen af veer! Og ja nu kalder vi dem lige veer ikk! Du skal bare lade dig flyve med, vi skal nok holde fast i snoren! Matteo er enig, just let it go skat.

18.45 Laura brøler sig igennem de næste veer. Jeg er imponeret. Hun er vitterligt et naturtalent. Og jeg er ikke det mindste bange for, om hun kan klare det her. Jeg ved hvor stærk hun er og hvad der venter. Bare bliv vred skat, der er kæmpe styrke i vrede nu!

Karoline opfordrer mig til at lytte hjertelyd, den er stadig stærk.

Laura kommer pludselig i tanker om, at hun har glemt at tage sin intimpiercing ud. Hun kommer fuldstændig i fokus, imens hun arbejder på det, men maven er i vejen.

Kitt får fjernet den i en håndevending. De er fanme seje de to veninder!

18.50 Karoline vil gerne have Laura op af karet for at få et indledende overblik over mave og fremgang. Hun har brug for at være sikker på hovedstillingen og ville nok også gerne have haft et blodtryk.

Vi tørrer lynhurtigt Laura og hun kommer modvilligt ned på ryggen. Jeg trykker hende i pande og skuldre og får fjernet modstanden i overkroppen. Matteo guider og roser. Kitt filmer.

Karoline er begejstret. Hold da op, jamen det var sørme flot! Du er altså helt åben og baby står lige over midten. Det er bare flot arbejdet!

Vandet er ikke gået endnu, så Karoline fortæller, at boblen nok trykker og giver lidt pressetrang og hun kan se, at Laura presser helt rigtigt med.

Laura bekræfter – hun synes det presser rigtig meget.

Bare gør det din krop siger du skal, Laura, siger jeg. Jeg kan se, at der er helt klar slim, hvilket ofte hænger godt sammen med “The fetal ejection reflex”, hvor babyer kommer ud uden modstand i muskulaturen og godt hjulpet på vej af fødehormonernes magiske kraft.

Laura får en kraftig ve, så vandet går i en flot klar stråle. Endnu en bekræftelse på, hvor godt det går, men hjertelyden er også stærk, så jeg har aldrig været i tvivl. Der kommer noget prut med trykket, som vi hurtigt tørrer væk og jeg lægger en ingefærklud over hele bækkenbunden både for at varme, men også for, at Laura ikke føler sig blottet. Blufærdighed er dog ikke et issue lige nu og Laura tør også følge opfordringen om at mærke på sig selv, om hun kan å baby nu. Hun mærker efter, men er i tvivl. Hun hviler sit ben på min skulder, og jeg skal til at spørge om hun ikke vil op i karret, da baby allerede titter lidt frem.

Skat nu er baby altså på bækkenbunden, du har født inden, der er gået et kvarter! Jeg kan se på hovedets gnidningsfrie bevægelse, at det kommer til at blive en hurtig pressefase, så vi skal skynde os lidt, hvis hun skal i vand.

Vi år ikke karret.

Karoline år lige at lytte hjertelyd, og så kommer baby! Laura brøler et urskrig og presser to gange, så står baby fremme, jeg år lige at kalde Matteo ned for at tage imod, så er hovedet født til munden. Et fint lille rundt hovede, der er lidt blåt og klemt. Hvilket hun gerne må være, men jeg bliver lidt mere ivrig efter at se hende rotere..

Jeg spørger Kitt om hun lige kan kysse Laura på munden, så vi kan få en ve. Laura kysser et par gange, men siger fra og har brug for luft omkring sit ansigt. Ok så nulrer vi lige brystvorter søs, vi skal lige have en ve mere, så hun kan komme ud. Jeg kan mærke, at jeg er mere ivrig efter den sidste ve, end jeg normalt ville være og jeg er glad for at have Karoline ved min side.

19.06 Og det gjorde hun så <3

Et styks lækker lille bebs, der skriger med det samme, imens jeg prøver at vikle hende ud af en navlesnor, som var omkring både hals og fod. Karoline hjælper mig med navlesnoren med et sikkert håndelag. Og Matteo bærer sit barn op til mor.

Her lander baby.

Og mor ska også lige have tid til at lande. Laura er nysgerrig og meget til stede og kigger meget på deres lille kreation, men er stadig lidt rystet over fødslens kraft. Matteo spørger om hun vil vide kønnet. “Not yet baby” svarer hun “ just give me some time”. Jeg giver Laura Meyertryk på overkroppen og hun sukker sig helt ned i underlaget. Det er overvældende det hele.. og imens ligger den fineste lille skabning på hendes mave og skriger højt og kraftfuldt.

Så er hun klar. Vi løfter baby op og vi ser det samtidig.

Vi har fået en pige!

Laura er meget overrasket – hun var sikker på, at det var en dreng. Men det hele giver mening nu. Lille Sienna er kommet og hun har lyd på!

Efter kort tid er Navlesnoren holdt op med at pulsere og Karoline beder Laura presse lidt med. Ud kommer moderkagen problemfrit i en lille skylle blod. 150ml. Og ingen bristning udover en lille labia rift.

Sienna kommer et smut over til Papa og Laura får syet et par knuder.

Herefter lader de Sienna babykravle op til Lauras bryst. Hun falder helt til ro og hun tager så flot fat med lidt støtte.

Og der sidder de.. en baby er født, men også en familie. Deres lille familie..

Min søsters familie!

Mosters lille Guldklump<3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Min søsters fantastiske hjemmefødsel. appeared first on MEYERMOR.