Medbestemmelse og indflydelse er en god ting i børneopdragelse… Men ind imellem skal der bare ikke være så meget at diskutere.. de tænder SKAL ligesom børstes og flere andre kampe skal tages i løbet af sådan et lille børneliv. -men det kan være så skide svært at holde fast overfor en tre årig!
Hele deres lille livs udvikling står og falder i denne alder på at definere sig selv i form af grænser og magt. Hvor meget kan jeg få lov til at bestemme? Og hvordan har jeg det så, år jeg bestemmer? Og sjovt nok.. Hænger det ikke sådan sammen, at de små bliver tilfredse af at få lov at bestemme det hele.
Giver du dig, er deres ringe tilfredsstillelse slet skjult!
Så sættes et nyt mål bare. Og ikke et fair et. For magt over voksne er ikke en børnelykke. Tværtimod! Det giver trygge, rolige, velregulerede børn, at der er grænser i deres liv. Ikke grænser for en hver pris – jeg overvejer meget mine NEJ-er.. men vægge de kan bounce op imod, så de kan mærke sig selv. Ligesom da de var spæde og havde svært ved at mærke deres fysiske krop i en verden uden livmodervægge.. De sprællende arme og ben der ledte efter modstand er nu bare sprællende sind og sjæl, der søger afgrænsning og bekræftelse på rammer og værd.
Med værd mener jeg, at børnene skal være vores grænser værd. At de mærker, at vi gider.. og orker at sætte grænser og følge op på dem. At det betyder noget for os, at de forstår, de leveregler, der er i vores liv. At vi har lyst til at lære dem at navigere i sig selv, i familien og i verden. Vi skal, blandt meget andet, lære dem at rumme afvisninger, at acceptere, at de ikke altid kan gøre tingene, som de selv ønsker det. Og vi skal lære dem, at kedelige trivielle ting er en del af livet. Ligesom vi skal lære dem at lege og nyde livet, så er der altså også bare nogle ting, hvor vi ikke er til at lege med. Noget skal bare gøres og overstås.
Og hvis vi HAR forsøgt at lege tandbørsten ind, vi har forsøgt at tale den ind med fornuft og respekt eller måske endda har lokket lidt og intet virker.. så er det nok fordi, barnet forsøger at sige SÅ LÆR MIG DET DOG! Lær mig, at jeg har et valg…
Og det er ikke OM der skal børstes tænder… men HVORDAN de tænder bliver børstet…!
Hjemme hos os får Bossen det valg.. Det lyder. Søde Nova, Nu skal de tænder altså børstes, OG de bliver børstet! -skal det være på den gode måde eller den dumme måde..?
Og ved i hvad.. den dumme måde har hun kun valgt en gang. For den er ikke særlig sjov. Men den er hurtigt overstået, for mor kan heller ikke lide den dumme måde…
Den gode måde er til gengæld ret hyggelig. Og nogle gange skal jeg bare lige minde hende om, hvad den gode måde indebærer.. For år bossen siger AHHH, så åbner munden stort op og jeg kan å aaaaaaalle de store fine tænder og år man så siger IIIIHH, så kan jeg sørme børste de forreste tænder så fint.. Og hvis hun har brug for at få lidt ekstra medbestemmelse, så kan hun jo lige sige alle de andre vokallyde eller tælle til ti og så er vi sørme færdige!
Sådan gør vi. Og det virker for os…
Hvad tænker I ? -og har I andre måder at gøre tingene på så skriv det endelig i kommentarer herunder – så kan vi lære fra hinanden <3
Jeg har før skrevet lidt om mit syn på børneopdragelse i disse indlæg, hvis I har lyst til at læs mere.
Opdrager eller Ned-drager du dit barn?
Når baby og mor er uvenner.. om at sætte grænser for sin baby.
Hvorfor er forældre så bange for at skære igennem…
Knus fra Meyermor <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Min opdragelse er baseret på valget imellem.. den gode måde eller den dumme. appeared first on MEYERMOR.