Mig og min.. hud!

Fødsel

0dfded65-0f2f-4b5a-9d36-f6b00ae931a2

Den anden dag delte Katrine Birk et følelsesladet opslag på sin instagram. Den skinbarlige sandhed.. -at hun på det seneste er begyndt at døje med uren hud og hvordan det påvirker hende. Hun følte sig hæmmet og drænet, år hendes hud gentagne gange slår ud. Hendes hud afspejler ikke, den person hun er og den energi hun har.

skaermbillede-2018-04-01-kl-12-52-48

https://www.instagram.com/p/Bgb5O_AhxDz/?hl=da&taken-by=katrine_birk

Og jeg kan kun sige, at jeg i den grad forstår, hvor hun kommer fra!

Min hud driller nemlig også. Og det har den gjort igennem de sidste mange år.

En lidt for hård arbejdsdag, psykisk stress eller bare den rigtige dag i min cyklus, så kan jeg være ret så sikker på, at min hud skælder ud. Og jeg har været ret så uvenner med den og haft dage, hvor den har taget min gode energi.

Jeg ser ellers mig selv som en kvinde, der hviler i mig selv. Som kan leve med de fleste af mine fejl og mangler og fokusere på alle de ting, jeg er glad for ved mig selv og mit udseende. Jeg elsker make up, men er normalt ikke slave af den fulde krigsmaling. Jeg kan ligeså fint gå i supermarkedet eller på arbejde, uden noget, som jeg kan have lyst til at gøre noget mere ud af det.

Jeg gør normalt bare det, jeg føler for.

Men min hud har ændret lidt på det, samt det faktum, at jeg laver en del selfie-stories og small talks på min instagram, hvor min hud i den grad bliver smækket lige tilbage i fjæset på mig.

Jeg er begyndt ikke at kunne lide, hvad jeg ser. Og jeg er begyndt at bruge mere og mere cover up for at skjule de cystiske bump og røde ar de efterlader. Det irriterer mig! Og jeg har derfor været på udkig efter hjælp både i kosmetisk regi, men også i den mere alternative verden.

Faktisk havde jeg fået et sponsoreret samarbejde med Náge, men da jeg kom under deres kosmetologs hænder kunne jeg mærke, at det ikke var der, jeg skulle blotte min problemhud og de følelser den medbringer. Det er jo fandens sårbart at gå rundt med sine følelser uden på huden, så det kræver tryghed og kemi at involvere sig i et sådan samarbejde. Så jeg takkede nej og har indtil videre fokuseret på at få vitaminer til min hud og kigge lidt mere holistisk på min problemhud.

Zink, Selen, B komplex og D- vitamin ser ud til at gøre en forskel – Jeg får simpelthen færre udbrud, men alligevel kommer de cystiske angreb indimellem og varer en evighed, før det går i sig selv.

Men så fandt jeg mit helt eget vidundermiddel.. fosterfedt!

skaermbillede-2018-04-01-kl-12-34-50

billede lånt fra http://jordemoderlounge.dk/saadan-gavner-fosterfedt-din-baby/

-beklager at det ikke lige er så gængs, at alle har adgang til det.

Men jeg kan godt sige jer, at en ansigtsmaske med fosterfedt kan work wonders. Vernix caseosa, fosterfedt er et hvidligt sekret fra fostrets talgkirtler, der er meget proteinholdigt og faktisk den mest fantastiske skønhedscreme.

Fosterfedt opbygger huden indefra ved at påvirke aminosyrer og de frie fedtsyrer i vores hudbarriere. Det virker også antiseptisk og kan altså beskytte mod bakterier. Samtidig er det høje indhold af collagen med til at genopbygge hudens elasticitet. Fedtet hydrerer og smidiggører huden og samtidig nedbrydes det forhornede lag, så porer ikke stopper til.

Læs mere om Collagen her https://wellnessmama.com/60867/benefits-of-collagen/

Læs mere om Collagen her https://wellnessmama.com/60867/benefits-of-collagen/

Det gør en kæmpe forskel på min hud.

Men jeg er også gået skridtet videre og smører det ikke kun i ansigtet, men indtager også en lille mængde, svarende til en rosin, oralt. Det skal bare ind under tungen og have lov til at opløses og optages gennem slimhinderne. SÅ er der fuld effekt allerede æste dag.

Jeg er så glad og taknemmelig for, at alle mine søde fødende lader mig få en lille smule af deres kostbare fosterfedt. For det har gjort en kæmpe forskel for mig og min selvfølelse at få min hud tilbage.

Nu mangler jeg bare at finde en god kosmetolog, som kan hjælpe mig med at holde min hud ved lige, år jeg ikke har fosterfedt på lager 🙂

Så sig endelig til hvis I kan anbefale nogen eller har andre råd som andre kan gavne af <3

Kh Meyermor

 

Jeg har også skrevet om beauty og sundhed i disse

Hemmeligheden bag mit unge udseende..

Hemmeligheden bag mine børns trivsel..

 

Jeg har skrevet flere indlæg i kategorien MIG OG MIN…

Mig og min ryg.. og smerte.. og viljestyrke og.. lig og lænker og fodvorter

 Mig og min tid

Mig og min amning… Part 1 -Tanker om ammelængde

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Mig og min.. hud! appeared first on MEYERMOR.