Mød Maja og Anders, et par som jeg havde fornøjelsen at fødselsforberede sidste år. Jeg har længe villet fortælle om, hvordan Maja og Anders trænede sig til deres perfekte drømmefødsel, -Både ved at opsøge og lære min fødselsforberedelse med Meyermetoden, men i den grad også ud fra deres fælles interesse og viden om kost og motion. Maja og Anders fødte så flot! Du kan læse Majas fødselsberetning på hendes blog her Da Emil blev foedt
Og så har jeg bedt Maja fortælle lidt mere om sig selv i dette indlæg.
Mit navn er Maja, jeg er uddannet personlig træner og kostvejleder og så fødte jeg mit første barn i oktober sidste år. Jeg arbejdede før min barsel, som personlig træning og kostvejleder i Roskilde, hvor jeg tilbød både personlige og online forløb. Ved siden af mit job, læser jeg en kandidat i Psykologi og Sundhedsfremme- og sundhedsstrategier på RUC, hvor jeg har 1 år tilbage, som jeg færdiggøre efter min barsel.
Som du kan fornemme interesserer jeg mig rigtig meget for fitness og sundhed, og det er helt sikkert noget jeg har taget med mig under min graviditet.
Først og fremmest har jeg været rigtig heldig under min graviditet, da jeg ikke har dealet med de helt store gener eller kvalme. Det har blandt andet betydet, at jeg frem til min fødsel trænede
n4-5 x om ugen og spiste sundt og varieret.
Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var jeg ikke i tvivl om at jeg gerne ville fortsætte min træning, på det niveau min krop tillod det. Jeg har derfor lyttet til min krop og brugt min træningserfaring under hver træning, og jeg er sikker på, at min træning har medvirket til, at jeg har haft sådan en god graviditet og helt fantastisk fødsel.
Forskning viser blandt andet at træning under graviditet mindsker graviditetsgener, væskeophobning og forebygger forhøjet blodtryk. Derudover kan du opleve mindre vægtøgning, bedre energi, humør og så har aktive gravide flere normale fødsler og oplever færre komplikationer. Derudover har fødselsforberedelse, som Meyermetoden, en stor indflydelse på, hvilken tilgang og forventning man har til sig selv, sin partner og fødslen, – som jeg også er helt overbevist om gør en kæmpe forskel.
Jeg får mange henvendelse omkring træning og graviditet, både før og efter fødsel. Derfor har jeg planer om at lave mor/barn træning og hjælpe mødre med at komme i form igen efter deres fødsler. Jeg ønsker også at dele min viden om træning og kost, så man bliver klædt godt på, til at træne på egen hånd og føle sig tryg år man træner, hvilket jeg indtil videre, igennem længere tid har gjort via min instagram profil Fit med Maja. Jeg kan drage erfaringer fra min egen træning og viden, til at hjælpe både kommende mødre og nuværende mødre, med at blive trygge ved træning før/under/efter graviditet.
Min egen plan var at genoptage træning, så snart min krop tillod det efter fødslen. Med forbehold selvfølgelig, og igen – altid lytte til kroppen og dens signaler. Men år det er sagt, så jeg frem til at komme i form igen Og det har været lidt af en rejse som jeg har delt på min instagram
I kan læse Maja-s fødselsberetning her Da Emil blev foedt
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Maja trænede sig til den perfekte fødsel appeared first on MEYERMOR.