Nu er det jo ikke for ingen ting, at jeg er blevet jordemoder og generelt liver vældigt op, år snakken bevæger sig ind på godt fødearbejde.. Og her taler jeg faktisk ikke kun om de fødendes gode arbejde. Generelt er jeg en ret så engageret jordemor (som de fleste), der bliver både rørt og rosende, år de fødende giver sig hen og arbejder godt med deres krop, men godt fødearbejde fra jordemoderens side er absolut også noget der kan bevæge mig…
Og i dag havde jeg en helt ny og fin studerende ved min side.. Og det var en dejlig oplevelse!
Vi havde en travl vagt i modtagelsen, hvor dagens plan bød på en masse planlagte igangsættelser, vendinger og hvad der ellers kom ind af akutte ting.
Meget af det involverer rutine checks. Vi tager blodtryk, temperatur, stixer urin og vurderer det kliniske inden vi iværksætter forebyggende og igangsættende indgreb. Alt sammen er en afvejning af det store billede. Hvilken kvinde, graviditet eller fødsel har vi foran os, hvordan fastholder vi det sunde og overvejer det syge?
Vi samler informationer om veer, vandafgang, blødning, liv, smerter, livmoderens aktivitet og mors og barns velbefindende blandt meget andet og så matcher vi vores fund op på en erfaringsbank af jordemoderkundskab, lægevidenskab og generelle vejledninger og anbefalinger. Nogle gange kører vi på underbemanding og overbelastning og rutinen og andre gange kræver det vores fulde opmærksomhed og opfindsomhed. Nogle gange kan vi få tingene til at arte sig og andre gange må vi se os mindre end naturens vilje.
Det er intet mindre end fantastisk at arbejde i rollen som jordemoder, år man finder sig selv både som tekniker, praktiker, terapeut, problemløser, torveholder, forløser og meget andet..
Men højdepunktet for mig i dag var oplevelsen af, fra sidelinien, at se min studerende erhverve sig nye informationer og erfaringer i sine jordemoder fingre.
Vi var så heldige at få fingrene i en gravid, der var gået over tid og planlagt til sin 2. omgang hindeløsning. Det var ikke vores første vaginal eksploration på dagen, men det var den første kvinde, der i den grad kunne give slip og plads til, at de små forsigtige studine fingre kunne finde ro og tryghed til at afsøge terrænet.
Vi fik en lille snak om jordemoderens ambivalente rolle, år man som omsorgsperson nogle gange må påføre kvinden ubehag for at hjælpe hende og at det i den situation kan hjælpe både kvinden og en selv, at man på forhånd aftaler nogle spilleregler for vaginaleksplorationen. Hvilket jeg har skrevet mere om her. De to safe words STOP – for en pause og UD for afslutning på undersøgelsen, blev aftalt og undersøgelsen kunne begynde på et godt fundament.
Den studerende fik forsigtigt fundet livmodermunden frem og da kvinden rykkede sig op på sine knyttede hænder fik jordemoderfingrene in spe sneget sig det stykke længere ind, end hun før havde våget , så hun kunne glide ind i hullet og komme helt op til følelsen af noget nyt… det lille hovede bag de glatte hinder. Og her kunne hun dreje sine fingre først den ene vej og så den anden vej og udføre hindeløsningen som ønsket.
Om det var det hårde arbejde (det kræver faktisk ret så meget kræft bag, i den tidlige umodne fase) eller oplevelsen af at å sit mål, der trak den fine rødmen frem i kinderne på den studerende, skal jeg forsøge at lade være at tolke mere på, men det var så fint et lille øjeblik -både for hende, for mig og for den seje gravide, der kunne bekræfte, at det nu mærkedes til, at hun var det samme sted, som jeg forinden havde været.
Det var bare et lille glimt af en arbejdsdag, et lille øjeblik af en fødsels vej og et kort øjeblik af hver vores liv, men det var godt fødearbejde og det kan jeg godt ørde lidt:-)
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Lidt fødselsnørd er man vel nok… appeared first on MEYERMOR.