Foto credentials http://www.lycoops.com
Jeg fik lyst til at lave denne overskrift lidt passiv agressiv. Ikke sikkert, at det falder sådan helt lige i øjnene, men det provokerende skulle gerne være det bestemte ental i lægEN, der fanger en indre tanke… Som om denne beretning om én læge, der fødte hjemme, er den eneste i hele verden..
En sensation!
For læger føder ikke hjemme vel?
De ved jo bedre. Eller måske endda bedst?
Det er lægen, vi går til, år vi vil vide noget om sundhed og sygdom og ikke mindst om risiko. Vi og ikke mindst lægerne er så vant til, at de ved bedst. Bevares, de ved også virkelig meget om.. virkelig meget.. og hvis de er i tvivl, så er der en anden læge, de kan konferere med, en der ved endnu mere -og bedre, en specialist i faget.
Og det er rigtigt, at mange læger måske nok kan blive enige om, at det de ved om fødsler, er nok til, at de aldrig ville føde hjemme.
Men hvad, hvis de ikke ved “bedst”?
Læger er specialiserede i den komplicerede fødsel og ved alt om risikovurdering, indgreb og udveje for den syge gravide, den syge fødsel og det syge barn. De bliver kaldt til en fødsel, år fødslen ikke længere er normal og de er med til at vurdere risiko og ressourcer og lave akutte indgreb.
Jeg vil mene, at de faktisk kun ved værst?
Lige her, år det kommer til fødsler, der er det sådan, at lægerne ikke står alene med at vide noget. De har nemlig en videns-makker i jordemoderen. Og hvor lægen ved alt om den syge fødsel, så ved jordemoderen alt om den raske. Jordemoderen er faktisk specialist i den normale fødsel. Og ikke mindst ved hun alt om den, hun ved også, hvordan hun holder den normal.
Jordemoderen ved faktisk bedst om den raske, normale fødsel og hun er trænet i at risikoopspore, år noget afviger fra normalen. Samtidig med, at hun fremmer de gode fødehormoner, der både smertelindrer og optimerer fødslens fremgang og mor og barns helse, så analyserer jordemoderen konstant fødslens udtryk.
Og hun ved, at babyer og fødsler ikke bare “crasher”. Babyer er faktisk lavet til at overleve en fødsel, sådan helt fra naturens side. Og babyer og fødsler giver masser af tegn i god tid, hvis der kommer komplikationer.
OG SÅ kommer lægen på banen.
De “syge” fødsler er oftest de længste og så er der god tid til, at jordemoderen sammen med lægen analyserer for og imod vejen i mål.
SÅ hvor mange læger, tror I, der er blevet kaldt ind til den helt normale fødsel?
Hvor mange læger, tror I, har fået lov at se en kvinde føde, som hun føder bedst? I fuld tillid og optimal ro og uforstyrrethed? Hvor mange læger, tror I, har været forbi en hjemmefødsel eller oplevet en klinikfødsel?
?
Angst er en af de største faktorer for fødselskomplikationer.
Hvis jeg også kun havde set alle farerne ved de komplicerede fødsler, havde jeg også været bange. Og da frygt er vejen til fødselskomplikationer, så synes jeg også det er en rigtig god ide, at læger føder på hospitalet. Det er en arbejdsskade og den er svær at komme overens, især fordi man bevæger sig i en lægeverden, hvor man netop er vant til at vide bedst og give gode råd.. Men gode råd skal overvejes i føderegi.. og som gravide Rockpaperdresses siger, så skal de leveres kærligt!
For et råd er også et indgreb.
Indgreb, avler indgreb, som igen avler komplikationer.
Så langt er vi enige.
Derfor har alle de fødsler, der skal sættes igang, overvåges, medicineres og forceres ikke noget at gøre i hjemmet. Og derfor overflytter jordemoderen, så snart der er behov for den slags. Sådan er reglerne. Og derfor er hjemme/klinikfødsler også så super sikre. For behovet for lægen eller indgrebet indtræder oftest først, år vi er begyndt at gå den vej.
Så år vi nu ved, at jordemoderen ved bedst, om det “der er bedst”…. og år nu en meget høj procentdel af alle jordemødre vælger at føde hjemme…
Behøver vi så blive ved at diskutere, hvor vi skal føde?
Man skal føde, der hvor man er tryg.
Punktum.
Og det var så en meget lang intro til det, som jeg gerne, vil vise jer… for jeg har nemlig ikke kun mødt é hjemmefødende læge – jeg har mødt en del!
Både derhjemme og på Storkereden. Fælles for dem er dog, at de går lidt stille med dørene for at værne om deres sårbare fødebobbel. De har nemlig fået øjnene op for den gode normale fødsel i hjemmets fire vægge, og på hvor stor indflydelse andres angst har på dennes succes.
Jeg har haft fornøjelsen at fødselsforberede en LÆGE, der ønskede og fik, ikke bare en hjemmefødsel, men en drømmefødsel! Vi måtte arbejde med en delnskelletter i skabet for at få nogle udfordringer fra første fødsel på plads samt frigøre underbevidstheden for andres angst og skabe plads til denne nye fødsel, så den kunne få de bedste forudsætninger. Men vi kom i mål så Cecilie kunne lægge kitlen og føde som hun var skabt til det <3
Og lægen, Cecilie og hendes mand, Søren har givet mig lov til at dele oplevelsen med jer her.
Tag godt imod lille Ellen <3
Kære Heidi
Så kom vi på den rigtige side af uge 37, og venter egentlig bare på at lillesøster melder sin ankomst.
Vi har været til hjemmefødselscafe på Hillerød Hospital (det skal man helst), har hentet vores hjemmefødselspose, fået kar og er ved at være klar. Det føles stadig rigtigt for mig (og os) at det skal være herhjemme. Også selvom mine veninder (som også er læger) har svært ved at se det gode i det. Jeg er heldigvis blevet god til at komme med mine argumenter og ellers lukke ørerne for dårlige fødselshistorier. Det var kun lige i starten, hvor vi stadig var usikre at det var svært ikke at blive bekymret over vores beslutning.
Jeg spiser dadler, squatter og er lykkelig for at du “tvang” mig i gang med probiotika.
Vi har talt en del om vores “målbillede” og drømmefødsel og har det også fint, hvis det bliver på en helt anden måde – overflytning, kejsersnit el. lign.
Igen, mange tak for helt fantastisk fødselsforberedelse – vi anbefaler dig til alle vi taler med og er super spændte på den forhåbentlig snarlige fødsel.
Venlig hilsen
Cecilie
Kære Heidi
Så skete det endelig – lillesøster kom til verden ved en fantastisk hjemmefødsel. Jeg fødte ikke med 7 min mellem veerne, men “øjedes” dog med 4 timer fra start til slut.
Søndag aften sendte jeg en SMS til min veninde: “lillesøster kommer aldrig ud, hun bliver derinde for evigt!”.
Jeg var kun 40+2, men SÅ klar til at hun skulle komme.
Jeg vågner 1.30 som jeg plejer og vralter ud for at tisse, jeg undrer mig lidt over at jeg ikke får de sædvanlige plukveer af gåturen ud til toilettet.
Kl 4.15 vågner jeg – og smiler, jeg har veer!
Jeg putter mig ind til vores sø, aer ham over håret og mærker veerne blive kraftigere. Jeg bliver stille og roligt ødt til at bevæge mig under veerne og arbejde med min vejrtrækning. Kl 5 går jeg på toilettet, der er tegnblødning og jeg kan mærke, at jeg skal på toilettet.
Jeg sidder der et stykke tid og har gode veer, som kommer tættere på hinanden nu. Jeg går lidt rundt i stuen, stopper op ved hver ve, bevæger hofterne i 8-taller.
5.40 vækker jeg min mand: “du skal ikke på arbejde i dag, jeg har veer”.
Jeg lister ud igen, jeg kan mærke at hun rykker på sig derinde i den store mave.
Kort tid efter ringer jeg til fødegangen, bare for at lade dem vide at vi får brug for en jordemoder herhjemme på et tidspunkt. Jeg ringer til min mor, der skal hente vores sø.
Min mand kommer ud til mig og jeg begynder at græde – ikke fordi jeg er ked af det, men fordi jeg glæder mig så meget og er så spændt på det der skal ske.
Min mor er her 6.15, vores sø er lige vågnet. Vi forklarer at lillesøster gerne vil ud af maven nu. Han vil gerne blive og passe på mig, krammer mig og aer mig, mens jeg har en ve. Han kører afsted med mormor og min mand går igang med at forberede “fødehule” i soveværelset.
Sengene rykkes lidt, karret fyldes. Jeg sidder på en pilatesbold, veerne bliver mere intense og jeg bliver ødt til at sætte lyd på. Vi ringer efter jordemoderen, som er der efter 20 min. Kl er nu omkring 7, jeg er 5 cm åben og beder om at få et klyx. Veerne er gode, jeg kan mærke at hun rykker med ned.
Det er stadig en god oplevelse og der er overskud til at lave sjov og grine – bla over at jeg både har min mand og jordemoderen med på toilettet efter jeg har fået klyx (hvor ofte har man som voksen to andre voksne med sig på toilettet?).
“Jeg tror det er tid til at du kommer i karret nu, hvis du skal å det” siger jordemoderen.
Jeg vralter ind i soveværelset og kravler op i karret. Veerne ændrer sig, de bliver kortere, men mere intense. Jeg har armene op over kanten på karret og ligger på knæ, så kan jeg bevæge mig. “Om lidt kommer der en ny jordemoder” siger vores virkelig søde jordemoder.
Vi får heldigvis en jordemoder, som jeg kender og jeg føler mig tryg ved hende. Idet hun kommer ind ad døren går vandet. Det begynder at spænde, hun er langt nede nu og veerne ændrer karakter. De bliver en slags milde presseveer, som jeg har svært ved at arbejde med og jeg bliver bange.
Jeg får det sagt højt “jeg er bange for æste ve, jeg kan ikke få dem til at slippe”. Jeg får hjælp til vejrtrækningen og hjælp til at blive grounded – en hånd på min skulder, det hjælper. Der kommer to presseveer, på tredje presseve kan jeg mærke der sker noget. Jeg tager hånden ned for at mærke, år hun kommer. Hovedet er på vej og pludselig skyder hun ud som en lille raket. Jeg åede kun at sige “nu kommer hun”.
Min mand skulle have taget imod hende, men hun kom hurtigere end forventet, så ingen af os fik fat på hende. Heldigvis holdt hun fast rundt om mit ben, så min mand og jordemoderen sammen kunne løfte hende op på mit bryst kun 4 timer efter jeg var vågnet med veer.
Jordemoderen var hos os de efterfølgende 3 timer og så til at amning gik igang og alt var fint.
Stemningen under hele fødslen var god og tryg, både min mand og jeg var med og var en del af det der foregik. Jeg havde lavet en ønskeliste til fødslen, der blev fulgt. Jeg er sikker på, at det hele gik så fint grundet de værktøjer vi havde fået dels til fødselsforberedelse hos dig og det jeg havde lært til yoga.
Når man er flergangsfødende kan man godt komme til at tænke “jeg behøver ikke forberede mig, det gjorde jeg sidst. Jeg ved godt hvad jeg går ind til, jeg har prøvet det her før”. Men en fødsel, og selv en god en, giver gode og dårlige minder, spøgelser og ar, man måske ikke er klar over. Derfor er det vigtigt at forberede sig igen – en maratonløber forbereder sig før hvert et løb, så hvorfor ikke forberede sig lige så grundigt før hver fødsel?
Både min mand og jeg fik styr på vores spøgelser og fik ændret hele vores tankegang omkring lillesøsters fødsel. Jeg er overbevist om at det er årsagen til den fantastiske oplevelse det blev.
En hjemmefødsel er helt fantastisk – man får lov at blive en lille ny familie i trygge og rolige omgivelser.
Det blev en lang mail, beklager
jeg vil bare sige dig tusind tak for god forberedelse! Du bad os visualisere drømmefødslen – det her var præcis den drømmefødsel vi har gået og talt om herhjemme
De bedste hilsner
Søren, Villum, Ellen og Cecilie
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Lægen der fødte hjemme. -Hvorfor læger frygter hjemmefødsler og jordemødre elsker dem. appeared first on MEYERMOR.
