Klager jeg ikke eller gør jeg..?
Det er vist et relativt spørgsmål.. havde du spurgt mig for 2 timer siden, da jeg sad på badeværelses gulvet og hyggede med min lille glade badetrold, efter en overvejende skø weekend i fødselsdagsfejringens tegn, med familie og venner og en glad og stolt sønnike i fokus, så havde jeg svaret ALT ER GODT! Spolede du livet 2 timer frem til, da jeg på 1,5’de time stadig forsøgte at få ro på et puttebarn, der havde leget med alt fra dukke, til mine bryster, til hænder til pude, til ben, til mit hår, til hendes eget, for til sidst at lege med sin egen vejrtrækning til min store OG JEG MENER FULDSTÆNDIGT SINDSSYGT STORE FRUSTRATION!! SÅ havde jeg svaret INTET ER GODT! Havde du så spolet tilbage til IMENS gæsterne var her, ungerne legede, gæsterne hyggede, brødet var godt, pålægget matchede og der var nok af det hele og kagerne blev rost, ja så var livet, da helt i flow.. men et par timer før det… INDEN GÆSTERNE KOM… hvor jeg hundsede rundt med store og små, forsøgte at gøre rent med en hånd, købe ind med en anden, forberede kage, med en tredie, dække bord og balancere en 2 årig imens, ja så var Livet sgu større end mig selv og jeg var lige ved at baile ud.. Havde du spurgt mig, da jeg måtte lære min sø, at man løfter i flok og man altså ikke er fredet fra at hjælpe til, bare fordi det er ens fødselsdag, så havde du set mig i en ambivalent version. Den der måske endda kammer over og bliver lidt rå.. SÅ havde jeg sagt at LIVET ER EN LEKTIE.. der læres videre.. vi skal yde for at nyde.. og ja mor forventer, at I hjælper til, så vi alle kan nyde. Havde du så spurgt mig bagefter, da de forurettede tårer var tørret ind og flokfølelsen havde manifisteret sig.. så der både blev bagt i søskendefælleskab, leget med den mindste, og rendt til hånde og købt ind og dækket op og der faldt ro på hjemmet inden gæsterne kom, Ja så var LIVET EN STOR SUCCES!
Alt er relativt..
Succes er der også i hver eneste papkasse, der åbnes op og pakkes ud, foldes sammen og forlader vores sparsomme kvadratmeter.. Og det går støt og stille fremad siden flytningen i fredags.. Det er ikke jordens hurtigste udpakning, for vi mangler opbevaring! Hvor gør man lige af 6 personers liv, år man downsizer fra 140 til 110 kvadratmeter..? Hvor gør man af 6 gange vintertøj, og sko og støvler, regntøj, sportstøj, morgenkåber, sengetøj… you name it! Jeg klager ikke her.. for vi elsker vores nye lejlighed.. Vi elsker at det er nyt, at der er varmt og lyst, at vi nemmere kommer udenfor, får frisk luft og vi trives her i hjemmet…men der er nok at se til!
Manden er stukket til New York på messe og vi har stort set kun set skyggen eller bagsiden af hinanden den sidste tid op til.. og det er ikke med de forskønnende briller, der kigges for tiden.. skal vi sige det sådan… Det går op i praktik og logistik og der er nok at klage over, år man begge føler, at man bliver kørt hårdt.. så det var en tiltrængt pause.. fra livet med hinanden.
Vi jonglerer et voksenliv..
og nogle gange føles det mere som at livet jonglerer os!
Tag et døgn som her midt på ugen.. Vi er i flytterod, uenige om indretningen, mangler afsætning, tid, hænder… mor har døgn kald og far er selvstændig med store deadlines over hovedet.. Og så bliver yngsteynglet selvfølgelig syg med feber og hoste.. samtidig med, at ældstepigen har en uomtvistelig date med en togskinne bøjle… Planen bliver, at mor må have bossen med under armen til tandlæge kl 9.00 med den store, herefter hentes far kl 10.15 på fisketorvet. Barn og far køres til farmor, hvorfra der arbejdes/leges/soves til lur. Mor får klaret de vigtigste klienter, ombooker et par andre, klipper en hæl og skærer en tå, og krydser fingre for, at der ikke kommer en fødende ind over (for tidligt) og forstyrrer den sårbare plan.. Henter så bossen kl 15, efterlader faderen til at arbejde uforstyrret videre. Papsønnen bliver arrangeret til en legeaftale og de store klarer sig selv. Maden har Aarstiderne sørget for er nem at gå til.. så nemt som det nu bliver med en syg bebs på armen. I mellemtiden byder en fødende sig til. Det aftales at mødes kl 20 til et vandafgangstjek, hvilket passer fint med at far og papsø rammer matriklen en halv time før.. alt skal nok gå op i en højere enhed.. Giv mig lige min mobiltelefon beder jeg og får den kastet til den hånd som den syge bebs sidder på… skærmen slår sig så touchscrenen går.. med en føleforstyrret telefon, der lever sit eget liv, forsøger jeg at afstemme skadens størrelse, alt imen bossen får et hosteanfald, der resulterer i opkast.. på den der held i uheld måde, hvor INTET rammer sengen.. men mor trænger til et bad! Vandafgangstjek kan heldigvis udskydes, da der ingen veer er endnu.. får et bad, får afgivet rapport til manden, kører ren og frisk til klinikken, INGEN vandafgang, men til gengæld en fødende på vej på Holbæk klinikken… Sover et par timer på klinikken før jeg i blinde med en føleforstyrret GPS finder frem til klinikken ud på morgenstuden .. kl 05 ankommer et styks moden fødsel. Lækker fødselseufori og så det praktiske… Ser ud til at holde tidsplanen udemærket, skulle gerne kunne gå senest kl 12 til fyraften.. Manden tripper i den anden ende… har en messe i Herning og skal bruge bilen.. arrangerer et 3 -personers bil- swop.. Så er han på sin rute i anden bil og jeg har blot en deadline, der hedder kl 14. Efterfødselsforløbet trækker ud…. får arrangeret overlevering til kollega… kommer afsted kl 13.30 leverer bilen, bliver kørt til København af svigerforældrene, ordner lige gammel lejlighed en times tid, får bebsen med til Fisketorvet, hvor jeg ved, at Phone Rep kan klare en hurtig telefon fixning. SÅ hjem og lave mad og pakke lidt kasser ud, inden jeg går kold med bebsen kl 20.. manden lander et par timer efter.. jeg registrerer ham ikke. Næste morgen står den på ny logistik inden afsked i Københavns Lufthavn…
Det var så det voksenliv..
Nogle gange føles det som om, livet render af med en.. hvem styrer hvem.. ? -og så er jeg alligevel ovenud imponeret over at tingene alligevel lykkes.. Nogle gange kan man bare godt tænke, at det er mere held end forstand, at det går op.. Og så kan jeg ikke lade være at tænke på, at den gang jeg var barn.. der troede jeg sgu de voksne havde styr på det der voksenliv..
Måske havde de.. måske havde de ikke en skid.. måske havde de færre børn, mindre karriere, måske flere/mere… måske var de bedre til at prioritere, måske var der ikke så mange valgmuligheder?
Måske var jeg bare barn den gang.. og voksen nu.
Alt er relativt.
Men Kære Liv… kan du ikke bare lige tage en slapper, så jeg lige kan å at vokse med opgaven…
mange hilsner migermor
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Kunsten at jonglere et voksenliv… appeared first on MEYERMOR.