Fødselsføljetonen, Den gode fødsel, fortsætter her med Johannes dejlige beskrivelse af en fødsel der kom lidt bag på dem.
Tag godt imod Johannes lille pige <3
Jeg blev lørdag d. 02.03.2013 mor for første gang og jeg vil hellere end gerne dele min fødselsberetning med jer allesammen, da det var en meget positiv oplevelse, så her kommer den 
—
nOnsdag d. 27/2 gik mit forvand mens jeg var ude hos en veninde og spise frokost. Jeg blev meget glad og spændt på hvad følgerne ville være!
NU var jeg i fødsel, tænkte jeg, jubii!
Jeg ringede straks til min kæreste, der selvfølgelig gik helt i panik og ville have opdateringer hvert andet minut… Der skete dog imidlertid ikke en disse, udover at jeg fik lidt ondt i lænden, øv… De æste par dage havde jeg mange plukkeveer og havde ondt i lænden hver eftermiddag og aften.
Jeg havde dog haft mange plukkeveer gennem hele graviditeten, så tænkte ikke mere over det. De gjorde nemlig ikke ondt.. Lørdag gik jeg i gang med at gøre hovedrent i hele hytten, for noget skulle jeg jo foretage mig…
Jeg havde aftalt med min JM at jeg måske kunne komme ind forbi fødegangen lørdag eftermiddag og få lavet en hindeløsning hvis der ikke skete noget og hvis der var tid, så det var jeg meget spændt på om kunne lade sig gøre. Hun ringede dog aldrig, så jeg var faktisk lidt skuffet fordi jeg så gerne ville have gang i den fødsel der. Jeg havde nemlig termin fredag d. 1 marts, så jeg var virkelig utålmodig.
Om eftermiddagen lå jeg og trykkede lidt på maven, jeg syntes nemlig ikke at jeg havde mærket så meget til lillepigen hele lørdag og vel egentlig også fredag. Jeg havde jo også været meget aktiv, så måske var det derfor… Jeg ringede dog alligevel ind til fødegangen for lige at forhøre mig hvad jeg skulle gøre – de ville gerne se mig. Så afsted med os ind mod Rigshospitalet.
Vi jokede på vejen med at vi kunne se dette som en slags generalprøve på den rigtige fødsel og jeg viste ham hvilken indgang etc vi skulle ind af år fødselsturen kom. Inde på FG (kl. 18.45) fik jeg kørt en hjertelydskurve og målt plukkeveerne. Der var fin hjertelyd og ja – masser af plukkeveer – dog ingen baby aktivitet. JM ville gerne lige tjekke min lvmh og tilbød at lave en hindeløsning hvis det kunne lade sig gøre
– YES! tænkte jeg, så fik jeg alligevel muligheden for en hindeløsning
Hun mærkede mig, og spurgte undrende hvor langt jeg var henne – 40+1 sagde jeg. “Du er 5 cm åben – du er i aktiv fødsel og skal føde lige om lidt” sagde hun så. Mit hjerte stod stille og jeg forstod ikke hvad hun sagde… Kæresten blev sendt hjem for at hente taskerne, min JM blev tilkaldt og jeg kunne kun vente på, at der ville komme veer eller at vandet ville gå.
Jeg var rystet! Havde jo ingenting mærket! Da min JM (min veninde) ringer og fortæller at hun er ankommet til hospitalet får jeg den første ve (kl. 20.00)
Min kæreste finder ve-appen frem for at tælle, men fucker helt op.. han er helt forvirret den stakkel. Der kommer tre milde veer i rap og så går mit vand i venteværelset til fødegangen.
Jeg bliver vist ind på en stue og der venter min JM. Hun undersøger mig og jeg er nu 7 cm åben. Nu begynder veerne for alvor at rulle ind over mig og jeg har i snit 5½ kraftige veer på ti min.
Jeg får lagt et lavement da jeg gerne vil føde i vand. Det er virkelig ikke rart at skulle holde inde på noget mens man skal slappe af… Det var tre laange minutter. Mens jeg sidder på toilettet og nu får tømt hvad der skal tømmes, åbner jeg mig de sidste 3 cm.
Da jeg kommer ud fra toilettet kl. 22.45 får jeg den første presseve og min jm og kæreste får mig op i fødekarret. Det var virkelig rart at komme op i det varme vand, der virkelig får en til at slappe af.
Jeg bliver nu bedt om at presse med år jeg får pressetrang og på 14 min får jeg presset den lille prinsesse ud mens min kæreste holder mig oppe i armene og jeg selv holder fast i benene. Min JM og kæreste kommer hele tiden med opmuntrende kommentarer som, DU ER FANDME SEJ og GODT GÅET! Hvilket virkelig giver mig energi til at føde.
Lørdag D. 02 marts 2013 Kl. 22.57 får jeg min lille pige op i armene og det eneste jeg kan sige er: “Det er for vildt det her”.. Jeg føder uden problemer moderkagen og har kun fået to mindre hudafskrabninger.
Hun sutter med det samme fra brystet og vi er begge helt solgte. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men synes virkelig at det at føde var fedt. Selvfølgelig gør det vildt ondt, men hvor føler man sig bare vildt sej år man får sit barn op til sig. Det er den vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft og håber at jeg får lov til at opleve den igen.
Meyermors efterord:
En lille snak om veer… der er nemlig veer… og så er der veer! OG øglen til god modning og fremgang er mange gange, at man som Johanne her, ikke tænker for meget over sine veer i opstarten.
Veer der skal trækkes igang, eller holdes fast i af angst for, at de går i sig selv igen eller fordi man så brændende ønsker sig at gå i fødsel, de er nemlig IKKE gode veer..
-kan de gå i sig selv så lad dem gå i sig selv!
Pris dig lykkelig for den modning, der nu engang har været med veerne og nyd så den pause og eventuelle nattesøvn du får, inden din fødsel for alvor går i gang. For det der med at pace en fødsel frem, har det med at tage bunden ud af folk. Man trækker sig simpelthen fra een lang latensfase ind i en lang røv af en fødsel..
Ja pardon my french.. men jeg bliver altså så ærgerlig, år jeg gang på gang ser kvinder, der er gået igang med at arbejde med veerne allerede på de første regelmæssige plukkeveer og får opbrugt alle deres ressourcer allerede inden de år aktiv fase.
Og HER i den aktive fase er der tale om veer! Veer der kræver din fulde opmærksomhed og kontrol over din afspænding for at undgå at træde op af smertestigen.
Så gør som Johanne.. Hvis du er i tvivl om du har veer.. så er du ikke i tvivl! Så er det bare plukkeveer;-)
Det gælder om at opbygge et filter og bruge de tidlige veer til at lære sig selv at trække sig væk fra kroppens arbejde og ikke ned i det. Fokus skal holdes smertefrit og det gør man altså nemmest ved ikke at fokusere på smerte. Rengøring eller bagning er udemærkede måder at lade fysisk arbejde filtrere kroppens signaler.
Selv dem der kommer nemt til centimeterne føder sjældent uden et par timer med udfordrende veer med 1 min mellemrum, så man behøver ikke være så bange for ikke at å at opdage at man har veer 
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Kom ind for at få en hindeløsning, gik hjem med en baby! appeared first on MEYERMOR.