fotocredit http://www.mindmyangel.com/da/
Vi er nok mange, der har svært ved at tro det kan ske.. og vi skal måske heller ikke tro det.. det er måske bedst, at tro, at den slags aldrig sker.. men hvad gør man så, år det utænkelige sker? Hvis INGEN vil tro, at det KAN ske, hvem skal vi så gå til, hvis det, der ikke kan eller skal ske, alligevel sker? Måske er der forskel på at tro og vide… og kan vi så arbejde lidt med at vide, at det altså sker for nogle..?
Jeg har fået en henvendelse fra Lisbeth, der er mor til 3 drenge. Men den ene Sigurd .. ham fik de kun lov at beholde i deres arme i 2 uger. Tilbage stod de med en verden, der var revet i stykker og et nyt forældreskab, der skulle bygges op omkring de nye omstændigheder. For hvordan er man forældre til sit døde barn? Og hvordan lever man videre for dem, der er endnu?
Det er nogle af de spørgsmål, jeg kan forestille mig, at man står med midt i sorgen og skal forsøge at finde hoved og hale i samtidig med, at bare det at trække vejret, må være uoverskueligt nok i sig selv…
Lisbeth og hendes mand Jesper fik hjælp fra Landsforeningen for Spædbarnsdød og det er dem, som Lisbeth gerne vil tale med os om.
“at miste et barn er det værste forældre kan opleve og vi er alle taknemmelige for den hjælp vi fik af Landsforeningen Spædbarnsdød, da tæppet blev revet væk under os og vores verden styrtede i grus. Nu vil vi gerne give bare en lille smule af det igen og vise verden, at selvom vores børn ikke er her længere, så lever vi med dem og for dem. Man kommer sig aldrig over tabet af et barn, så lad os sammen kæmpe for at bryde dét tabu og lad os sammen støtte Landsforeningen Spædbarnsdød.” Lisbeth Gade Nissen
Som Lisbeth fortæller, så er spædbarnsdød fortsat et tabu i vores samfund og det kan gøre det ekstra svært både for dem, der har mistet, men også for dem der prøver at hjælpe. For ved vi overhovedet, at de er der og hvordan vi kan støtte op om deres arbejde?
Det har Lisbeth og Jesper og flere andre forældre, som også har mistet, tænkt sig at gøre opmærksom på ved det event, de kalder VENO TOUR.
En cykel tur fra Danmarks vestligste punkt til det nordligste som starter i dag fredag d. 2/6-2017 og forløber over de æste 3 dage og 420 km.
Thomas, bagmanden bag VE-NO tour, mistede sin datter Johanne i 2006. I 2016 besluttede han sig på egen hånd at cykle fra det vestligste til det nordligste punkt i Danmark – deraf VE-NO tour. Thomas cyklede turen for Johanne og for at samle penge ind til Landsforeningen Spædbarnsdød. Netop hans præstation og gå-på-mod har fået 4 andre op af stolen og over på cykelsadlen.
VE-NO Tour køres derfor i 2017 af hele 5 mennesker, som alle har mistet et lille barn.
“Vi kører med et klart mål om, at samle så mange penge som muligt ind til Landsforeningen Spædbarnsdød. En forening, som har hjulpet os, og som hvert år hjælper mange forældre, der står i den samme situation som os – nemlig at have mistet det vigtigste i livet – et barn. Vi kører med et mål om at bryde tabuet om at børn kan dø og vise at vi som forældre altid vil bære vores børn med os – også selvom de fysisk ikke kan være ved os. Vi ønsker at vise omverdenen, at livet forsætter – det bliver anerledes, men det forsætter og som forældre glemmer man aldrig sit barn og vil altid have det med sig. Vi cykler alle med en lille hånd på vores skulder – en erindring om det barn vi hver især har mistet”. Lisbeth
“Vi ved, at der hvert år er mange, der står i samme situation, som vi hver især har stået i, at have mistet et barn, at have mistet sit holdepunkt, at føle at man har mistet meningen med livet.Landsforeningen Spædbarnsdød og deres dygtige rådgivere, sidder hver dag klar til at hjælpe forældre i denne ekstremt sårbare situation, og de hjælper folk videre på vejen, og hjælper folk til at leve videre på trods af deres tab.
nStøtte til VE-NO Tour 2017 er en støtte til Landsforeningen Spædbarnsdød, og dermed også en støtte til forældre, der står i den mest forfærdelige situation, man kan stå i. Hver eneste bidrag gør en forskel – intet er for småt og intet er for stort. For os tæller alt..” Lisbeth
STØT OG DEL indsamlingen her
Bloganbefalinger –
MindMyAngel på Mind my angels hjemmeside findes både en blog om Rebekkas eget tab og gode råd til pårørende og dem der har mistet. Hun har også en webshop, hvor hun har samlet alle de ting, man kan have lyst til at bruge til sine minder og sorg efter at have mistet.
MorTilBlyp hedder Julie og er jordemoderstuderende. Hun startede bloggen efter at have mistet sit første barn og har skrevet om tabet og det at være gravid igen. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive det, men Julie har netop mistet sit andet barn til termin.. Kærlighed til Blyp, Pippi og Julie <3
Mistetspaedbarn er Astrid, der mistede sit 4. barn Sigfried til en afklemt navlesnor helt til termin. På hendes blog kan man læse om hendes vej til at få mening i (og ikke med) Sigfrieds død. Hun er også Doula og har sammen med en jordemoder, der hedder Helene Bovil tilbudet de kalder En anden start – forberedelse til den gode fødsel.
Artnbirth Jordemoder Karen har fire levende børn. Men hun har også to drenge, som hun har måtte begrave, før hun fik lov ta lære dem at kende. På bloggen beskriver hun processen fra mave til bisættelse. En hudløs ægte og til tider humoristisk beskrivelse af det følelsesmæssige virvar hele familien måtte igennem sidst, da Vidar døde i maven og hvordan man lever videre med ikke bare en men to englebørn..
XXx fra Meyermor
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Kan spædbørn virkelig dø? appeared first on MEYERMOR.