I forrige uge var jeg i Århus og holde min fødselsforberedelse Fødsel i Fokus med Meyermetoden. Det var et femtimers Fast track forløb for nogle tredjegangsfødende, en andengangsfødende og en førstegangsfødende, hvilket i sig selv kan være en udfordring pga. de forskellige udgangspunkt, de kommer med, år man er helt ny eller har prøvet at føde en eller flere gange før.
Jeg har haft overvejelser, om jeg skulle dele mine første og fleregangsfødende op hver for sig, men jeg kan rigtig godt lide den synergi, det kan give, at de fleregangsfødende deler deres erfaringer og reaktioner på mit materiale – år altså de kan få spændt ben for min talestrøm.
Ugen op til datoen, kom der så to afbud, -en fødte og en anden var indlagt og da jeg først lige er begyndt at udbyde mine forløb, er der slet ikke nok deltagere endnu til at dele maverne op. I bund og grund gør det faktisk heller ikke så meget. For selvom mit materiale nok egentlig havde bedst af at være en slags overbygning til almen fødselsforberedelse – for at få sin tid og berettigelse til at synke ind, så oplever jeg alligevel, at mine deltagere godt kan følge med, selvom tempoet er højt og jeg har meget på hjertet. Og så har jeg også fået feedback selv fra jordemødre om, at de godt kunne få noget ud af at høre min version af fødselsmekanismen helt fra bunden, så jeg tænkte at de tredjegangsfødende ikke tog skade af at få basisviden om en fødsel på plads.
Men jeg var alligevel lidt spændt på, hvordan det ville blive, da de ville være så få og da den ene af mine deltagere var bloggeren Emma Kathrine, som i forvejen havde 2 rigtig gode fødsler bag sig.. -OG ikke havde snerten af fødselsangst…! Man kan jo godt sige, at sådan en som Emma måske er lidt for PROF til et fødselsforberedelsesprogram, der bygger på at fjerne angst, skabe positive forventninger og give konkrete værktøjer og strategier til mestring. Hvis man nu som Emma egentlig godt bare kan i forvejen.
Men det er jo faktisk hele essensen i min filosofi om Meyermetoden, at den IKKE er øglen til den gode fødsel… At vi bærer øglen i os selv! At vi helt fra naturens side er skabt til at føde. Til at gøre alle de rigtige ting, der fremmer en fødsel. Fordybe os, spænde af, lyde og puste og bevæge os i en dans med fødslen. Alt sammen hjulpet godt på vej af vores fødehormoner som forstærker vores evne til at gå ind i den fødebobbel, hvor vi føder bedst.
Problemet ER bare, at vi er blever forurenet af en stigmatisering af fødsler, som går så langt tilbage, at det i årtusinder har været almen viden, at fødsler er farlige og smertefulde.. Og det er vores evne til at navigere i det spændingsfelt, som er fødslen store udfordring – ikke fødslen i sig selv. Og det er der hvor Meyermetoden virkelig kan noget! Men det kan jeg jo tale meget mere om, virkelig længe.
Jeg vil hellere denne gang lede blikket mod Emma Kathrine, som på trods af to gode fødsler bag sig, alligevel var ved at være ået ind til sin bulletproofness med folks utilsigtede skadelige kommentarer..
“tredjegang er en drille gang”
– Tanken om man mon kan blive ved at være så heldig, at man er god til at føde også tredie gang, var ved at krybe ind på Emma. Og så var jeg jo glad for at hun røg lige ned i min turban..!
Det var et skønt lille fødselsforberedelseshold hos Babyteamet som du kan få et indblik i i Emma Kathrines blogindlæg herunder.
Jeg glæder mig allerede til turen går til Jylland igen 6/5 og 23/5 – så tag et kig på hver vores hjemmesider og tag kontakt, hvis du vil med på et hold og komme i Fokus til din fødsel!
Læs Emma Kathrines blogindlæg herunder <3 Og husk lige at send noget god fødekarma hendes vej! Hun er nemlig due any day <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Kan en tredjegangs(super)fødende lære noget fra Meyermetoden? appeared first on MEYERMOR.