Tidligere har jeg kunne gemme mig bag det at have for små børn… det var også derfor, at jeg ikke fik taget styring og planlagt en fed kulturrig oplevelsesaften sammen med dig -for mig og min familie… Eller med mave, hvem orker at vandre rundt og være “kulturisk” i København med stor mave.. Eller måske havde jeg bare for mange børn, med forskellig aldersspredning, så var det alligevel ikke til at gøre alle glade… så var det nok fint bare at blive hjemme og have en hyggelig aften hjemme – som alle andre weekender…..Eller også var det bare fordi, at jeg rent faktisk HAVDE børn, at jeg ikke udnyttede det “kulturiske” tag selv bord du tilbyder… For hvis vi bare var os to -SÅ havde vi helt sikkert grebet livet -og kulturen!
Men sandheden er, at hver eneste år, ser jeg dig komme snigende. Og ud af øjenkrogen fanger jeg dig og spidser mine øjne til og forsøger at holde fokus. I ÅR napper jeg dig! I år er året, hvor jeg skal være en i mængden. En glad mor med hue og vanter på forventningsfulde festpåklædte unger med røde kinder, der får set København på den anden ende. Får adgang til alle de der hemmelige steder, som man normalt aldrig får adgang til. Familiekulturen bliver beriget. Imens jeg smiler til min mand, med varme i blikket og en fuldkommen følelse i hjertet.
Vi har grebet livet! Muligheden. Og Kulturen. Dig.
Men virkeligheden er.. at jeg hver eneste år, så alligevel giver op på forhånd. Glemmer at få fri. Glemmer at lave aftaler. Planlægger intet og forsøger at hvile i, at bare fordi du faldbyder dig, er det ikke ensbetydende med, at det er lykken at udnytte muligheden. Magter faktisk ikke helt at finde vej i dig.. kulturnat.
Føler mig som en lille pige i en slikbutik, med alle muligheder for at putte i lommerne, men jeg går i selvsving og kan ikke bestemme mig og ender med at gå ud med tommer lommer og salte tårer.
Som pigen med tændstikkerne ender jeg så alligevel med at køre igennem byen og se det hele fra den anden side af ruden… bilruden. Jeg har lommen fuld af tændstikker, men kan ikke få hænderne op af lommen og få lavet mit eget lille Københavner bål, hvor min familie kan varme hænderne og lade mors lejrbål varme dem helt derind i deres hjerter, hvor de vil huske det… “da vi var små tog vores forældre os altid ud på magi i kultur-natten”.
Kære Kulturnat, jeg er ked af, de følelser der opstår i mellem os. Jeg ved, det ikke er dig, den er gal med. Det er mig. Jeg føler mig ensom og utilstrækkelig, år jeg er sammen med dig. Jeg ville ønske, at jeg kunne finde dig i mig, men … måske en anden gang, måske æste gang. Men i år bliver det endnu et nej. Og det gør helt sikkert mest ondt på mig.. Du finder nok en anden at forkæle. Nogen som virkelig vil værdsætte dig, pleje dig og huske dig igen til æste år.
For det fortjener du… Kære Kulturnat <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Kære Kulturnat.. appeared first on MEYERMOR.