Det er en hård tid for os alle.
Du har fodret os med frygt og kaostanker.
Du er gået viralt og du spreder dig med lynets hast. I takt med at hele verden lukker ned, boomer vores sociale medier med aktivitet. Tanker om dig, der gøder vores Amygdala, det lille frygtcenter i hjernen, som er gearet til at reagere på trusler, uforudsigelighed og ting vi ikke kan se, men mærke effekten af.
Og vi kan ikke se dig, men vi kan mærke din klamme hånd dybt i vores eksistens.
Vi er alle i samme båd.
Du rammer måske kun de få med fuld effekt, men du år ud til os alle. Du er stormet ind over os som en Tsunami og lagt gader og stræder øde.
De kronisk syge og særligt sårbare balancerer på små tømmerflåder af massens velvilje til at bygge små Noahs Ark i hjemmets fire vægge.
Men selv i hjemmet er vi ramt.
Dagligdagen for børnefamilierne er udfordret. Vi får økuller og mangler struktur, udfordringer og rutine.
Singlerne træder vande med alle tankerne uden nogle til at hive dem op, hvis de ryger under.
De erhvervsdrivende forsøger desperat at lukke hullerne i de synkene både.
Og de gravides broer til forældreskabet ligger dybt på havets bund.
MEN KÆRE CORONA..
Du skal vide, at vi har klaret være syndfloder end dig.
Menneskeheden har for længst lært at svømme og med lidt tro, kan vi også gå på vandet.
Vi kan vokse af kriser. Vi kan stå sammen -også selvom vi må gøre det hver for sig.
Men det er en kæmpe skude, der skal vendes.
Vi skal sætte kurs mod alt det, vi kan!
Fokusere på vores sejre.
Tro på det.
Dele det!
#KæreCorona
Med dette hashtag vil vi dele vores sejre.
Som små tømmerflåder af håb på en Positive Corona bevægelse.
En dag er din strøm taget af. Din flod tørret ud og så skal vi bygge vores verden op igen. Og det skal vi gøre på en solid bund af sammenhold og beviser på, at menneskeheden er omstillingsparat og vi er stærkere end vores begrænsninger.
Keep your friends away and your enemies close!
sååå
Kære Corona..
skal vi være venner<3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Kære Corona… appeared first on MEYERMOR.