Endnu en gang siger jeg farvel.. Tak for denne gang.. Det var sørme dejligt at få lov at være med til starten på jeres nye lille liv.. Det blev da en god start synes jeg.. Det gjorde vi sgu da meget godt os 4! jamen selv tak.. kan I nu havde det rigtig godt og passe på hinanden…
Lukker døren bag mig.. skriver lige det sidste journal ind, sender fødselsanmeldelsen og arkiver partogrammet (Fødseloversigten) i Augustmappen.. Siger farvel til kollegaerne -God vagt! Går ud af Fødegangen.. tager elevatoren til gardaroben på 2. sal.. møder andre hvide kitler på min vej.. tænker, hvad mon de har oplevet i dag..? Kan man mon se på mig, at jeg lige har været vidne til livets begyndelse?
Jeg har lidt blodstænk på kitlen og lidt indtørret mekonium i albuen, mit hår er uglet og make-uppen svedt af. Det var hårdt at rebozo-ryste kvindens bagdel i en stiv halv time.. Men det gav pote. Baby artede sig og gik fra at være en stjernekigger til at komme regelmæssigt ned. Det får mig til at smile.. shit hun var sej! Og hvor var det bare en fed oplevelse, at de begge var med på at få født naturligt. Gøre hvad der skulle til. Teamwork! Smilet bliver endnu større. En hvidkittel smiler tilbage. Der er vist nogen der har weekend!?
Han skulle bare vide!
Jeg træder ud af hospitalet. Solen skinner. Jeg vidste slet ikke, at det var så godt vejr.. Sikken en smuk dag at blive født på. Sikken en smuk måde at blive født på.. Sikken en smuk baby..
Cykler hjem. Vind i mit hår. Frisk luft. ahh. Duften af fostervand og blod sidder stadig i æseborene, en mild sødlig duft, som giver gode associationer. Duften af baby slår alt. Jeg har min amning af Nova mistænkt for at gøre mig lidt ekstra forfalden til de små. Må ærmest lægge bånd på mig selv for ikke at overdøve forældrenes begejstring.. Men for fanden hvor er det nogle søde babyer, MINE kvinder føder..
Hjemme går rutinerne sin vante gang, hente, handle, lave mad og så sidder vi der.. i vores hverdag, rundt om det samme bord, med de samme konflikter, sid ordentligt, luk munden år du tygger, hænderne på bordet, brug din serviet…
Jeg kigger rundt på min familie.. Ser at de taler men hører ikke alt… er et kort øjeblik tilbage på stue 2.
Sidder ved siden af badekaret og overværer ikke bare fødslen af et barn, men fødslen af en mor.. hendes trængsler, tilsidesættelsen af angst, krav, forventninger… tilsidesættelsen af sig selv, for sit barns skyld. Manden ligeså. Hans dybe hengivenhed til den kvinde han elsker og hans elskede barn, som hun føder. Stoltheden. Hans støtte og kærlighed. Ønsket om at bære hende gennem fødslen. Bare tage noget af byrden.
Ikke bare et barn.. en mor.. men en familie fødes.
Lige der i badekaret. Guider hende.. motiverer og styrker hende. Giver det hele tilbage til hende. Hun er styrken. Fandens godt jordemoderarbejde. Og så forløsningen.. Hovedet gispes frem. Spændingen. Lettelsen. Og så kroppen. Ser barnet dreje rundt under vandet. Hovedet og de åbne øjne kommer op til vandoverfladen..
Tag imod jeres barn.. Hun vil gerne op til jer.
Mor. Far og datter sammen for første gang..
Just another day at the office.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post just another day at the office… #1 appeared first on MEYERMOR.