Jeg må indrømme, det er ikke meget jeg har set til det endnu, men jeg ved det er derude og det er da efterhånden også hændt mig et par gange..
Selvom jeg har et helt fantastisk bullshit filter lige netop i denne retning, så kan jeg godt, hvis jeg stiller skarpt og virkelig forsøger, finde et par episoder frem, fra den sidste tid, hvor der er røget nogle kommentarer af i min (og Novas) retning..
Er det ikke på tide at stoppe med at amme..?
Altså hun behøver det jo ikke!
Hun er godt nok stor til at ligge der og patte!
Sjovt nok, er det ikke fra fremmede, på gaden eller cafeen at misbilligelsen stråler.. men et par familiemedlemmer og nogle af de ærmeste venner der har ytret sig.
De kender mig jo, de ved at jeg kan tage det.. Altså at man siger sin mening..
Og bevares .. jeg elsker da meninger! Holdninger og den slags.. så længe din holdning giver mening!
Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor man overhovedet gider have en mening om, hvor længe en anden vælger at amme sit barn…
Det vækker en nysgerrighed i mig. En undren. Hvorfor er der så mange ting vi stiltiende accepterer og ikke blander os i, år det kommer til andre folks børn, men AMNING over 1 år, det skal trynes..
Altså det er jo lige før, at et 5 årigt barn med sut eller en 7 årig i klapvogn, kan vi bedre affinde os med, end at et lille menneske, der har alt for travlt med at blive stor, ind imellem søger til mors bryst for at tanke op på tryghed, ærhed og (moder)jordforbindelse endda efter det har fyldt det gyldne 1 år..
Det falder os åbenbart mere for brystet, at se det nogle måske ville kalde overomsorg end egentlig omsorgssvigt.. Og gud forbyde, hvis barnet selv kan “gå over til patten og trække ned i blusen”? Eller tænk hvis det var så stort et barn, at “den” endda kunne bede om “det unævnelige”.. Oh gru,
Så bliver vi først rigtig bange..
Men for hvad?
Hvad er det der er så (indsæt selv den følelse for jeg kan ikke finde den frem) at det bliver andre folk magtpåliggende at have en holdning til “langtidsamning”?
Selv det begreb kan jeg undre mig over.. For hvad er lang tid? Er det (for) lang tid at vente til barnet selv slipper taget? Behøver det at være tidsbestemt eller kan man rent faktisk bare mærke efter det enkelte barns behov?
Hmmm
Jeg ammede min første til hun var 13 mdr, hun selvafvænnede smertefrit og med lidt hjælp fra mig, der langsomt afvænnede opmærksomheden. Tilsidst var truget tomt og føllet fandt andet at bruge sin tid og energi på. Nummer to blev vænnet fra natamninger allerede som 6 mdr gammel i et desperat håb om at mindske reflukssymptomer og opnå bedre nattesøvn. Da natamningerne forsvandt, forsvandt også mælken og drengen valgte det “selv” fra som 8 mdr gammel bebs..
Nova er 14 mdr.
Hun er en lille krudtugle, med mod på livet, verden og alle hun møder på sin vej. Hvis du kendte hende ville du vide, at al den kraft hun kommer med skal have et modsstykke, som ying og yang. Hun tanker op hos mor og passer det videre.
Hun elsker sine bryster!
BFF!
Og ja hun er stor nu, og kan sige MA! Og BABBER og hun kan flå trøjen ned og bh’en til side og flip en vorte over så den lynhurtigt giver efter og ja det er sgu lidt vildt at lægge krop til amning i dette niveau. Og det var ikke noget jeg havde planlagt eller set komme.
Men er det ikke min sag? Et spørgsmål og en afvejelse JEG kan tage med mig selv og mine grænser og hvad jeg forestiller mig (og ved) er godt for mit barn. For jeg kan da virkelig ikke se, hvad det kan røre andre…
Men okay.. jeg er med på æste gang nogen lægger op til en lille amme-dans.. så lad os da snakke lidt om det..
Nå det synes du? Hvor længe ammede du selv? Nå ikke længere? Gud det fatter jeg simpelthen ikke? Er du sikker på at det var Ok, at du stoppede så tidligt? Har du overvejet hvad det betyder for hans udvikling? Støttede du din kone? Tænkte du bare på dig selv eller på dit barns bedste?
Nej vel.. ?
Helt ærligt, så har jeg faktisk ikke en holdning til andres kvinders ammelængder. (Udover at det rør mig, år man må give uønsket op.)
Det ville kede mig at forholde mig til det.
Jeg har ikke brug for at have et beredskab af one-liners, modsvar og evidens, eller behov for at samle på nederen bemærkninger eller ammemodstand til deling med ligesindede.. jeg kan højst blive lidt småprovokeret og få lyst til at fuldamme offentligt til hun er 5.
Jeg er ikke et amme-offer og jeg lægger mig generelt ikke under andre folks begrænsninger. Og jeg slår gerne et slag for langtidsamning, for det er da tåbeligt, at folk slår ned på det.
Jeg lægger også gerne et (halvdøvt) øre til, hvis behovet opstår og en eller anden har et presserende behov for at tilkendegive deres mening, men mine tanker vil nok ærmere søge hen til min førnævnte undren.
Andre folks begrænsninger er faktisk meget mere interessante end længden på mine ammebryster.
Så længe de bliver nogenlunde lige lange så jeg glad.
Og Nova hun får lov at amme.. tjah.. til hun ikke ammer mer!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Jeg ægter at være (amme) offer for andres begrænsninger.. appeared first on MEYERMOR.