Indlægget her er sponsoreret, følelserne er helt mine egne. Reklame for Kokkens Hverdagsmad
Vi har en meget varieret hverdag hjemme hos os, som sammenbragt familie med børn i forskellige samværsordninger. Som jeg før er kommet ind på, er vi lidt af en Tetris familie. Masser af brikker, der nogle gange vælter ned oveni hinanden. Hvis vi ikke er lidt på forkant, så går der ikke længe før spillet er rendt af med os og vi er game over..
Omvendt er det super fedt, år der er overskud til at få sorteret og vendt brikkerne, så de falder i hak og man ser problemerne fordufte en efter en. Der bliver pludselig højt til loftet og man kan overskue en brik mere i en helt ny form. Den brik kan så resultere i spontane gæster, leg eller en tur ud af dagligdagen, med mer fokus på hyggen.
Sådan fungerer det også med børnene. Når vi har overskud til at spille dem rigtigt, så spiller de pludselig også meget bedre sammen indbyrdes og vi får boost effekt og pludselig er der sadlet op til hygge på en helt ny måde. Børnene har faktisk fanget den. De er tilpas mange gange blevet mindet om, at vi løfter i flok og kommer så meget længere med alt det sjove, år det hele ikke bare hænger på forældrene… Så ofte er det faktisk kun initiativet der mangler. Det er kun den store der ind imellem overrasker med at tage ansvar for vores dagligdag på eget initiativ, men de andre kan også mere og mere.
Jeg har store planer om, at børnene skal skiftes til at have en maddag, men så kræver det, at jeg får styr på mine brikker.. Og det må jeg indrømme kræver en vis jonglering, år man samtidig har bolde i luften, som både har navne som selvstændig jordemoder, forfatter, blogger, lavt stofskifte, Modic smerter og en del andet… Jeg har pludselig meget andet jeg gerne vil eller kan skjule mig bag. For sjovt nok brænder mit stofskifte altid ud hen på eftermiddagen, år det sker, og sammen med smerterne indtager sofaen sin plads på min ryg.
MAD? Hvem har overskud til madlavning med så kraftigt et sug fra sofaens træk? Hvem har overhovedet overskud til at handle ind? Og hvem fanden orker at finde ud af hvad vi egentlig skal have?
Okay indrømmet… det har aldrig været min stærkeste side. Det der med at organisere madlavning. Faktisk var det nok noget af det, jeg frygtede allermest ved moderskabet.. Og det er så heller ikke blevet nemmere med tiden og med min stofskiftesygdoms mærkelige indvirkning på min appetit. Jeg har faktisk ofte den ondeste madlede lige indtil maden bliver serveret foran mig. Og jeg har aldrig været den der sørgede for at fylde fryseren op med færdigretter, år jeg selv var ude og rejse eller havde nattevagter.
Held I uheld måske.. for en af de første ting, min mand proklamerede, da jeg mødte ham var at han ikke lavede mad… Sjovt sagde jeg. Det gør jeg heller ikke, år jeg ikke gider og det gider jeg sjældent, hvis jeg skal stå for det selv…. -Tilgengæld er det intet mere sexet end en mand, der laver mad med et glas vin i hånden og en opskriftsbog i den anden…
Så Peterfar fandt en motivation.. og vi fandt en mellemvej og tager faktisk rimeligvis fælles ansvar for maden. Peter er god til at eksekvere og få mad på bordet, år jeg med jævne mellemrum ligger i fosterstilling på sofaen og ellers er jeg virkelig god til at trylle ud af det mad vi har i skuffer og skabe.
Men jeg har stadig ikke oppet mig på den der med madplanen eller -ude af øje, ude af sind.. Når jeg er væk, er jeg væk. Så er maden all his. Og jeg kunne ikke være mere fri fra bekymringer om, hvad de får på bordet… Men jeg kan da godt engang imellem få en snert af dårlig samvittighed, for det er jo faktisk ikke kun maden, han står med, år jeg er væk… -det er også alle de andre Tetris brikker, samtidig med, at han jonglerer opstart af en designvirksomhed, som kræver blod, sved og tårer..
det her billede har han sendt mig.. men det er ikke hans ur, ringe og skjorte… hmmmm
Derfor!
Og ja det var en lang intro, til det jeg faktisk bare vil fortælle.. er jeg super tilfreds med at ligge herude i Hong Kong, på ferie med to af tetrisbrikkerne og vide at Kokkens Hverdagsmad har taget over der, hvor jeg fejler.
Ikke bare nu, hvor Papfar er hjemme hos Bossen, men også mandag, hvor teenageren var home alone. Havde JEG hrm hrm.. KOKKENS HVERDAGSMAD selvfølgelig… sørget for at min familie har ro, tid og nemhed ind over ulvetimen og teenageren fik rigtig mad i sin lille eksamens mave.
Se det føles sgu godt!
Og ikke mindst fordi de kan lide det!
Det er nemme, børnevenlige retter, som jeg har skrevet mere om i dette indlæg. Nem aftensmad med Kokkens Hverdagsmad.
Boksen bliver leveret til din hoveddør, som en anden buket fars dags blomster.
Og det føles ærlig talt, som kærlighed og overskud.
Ikke mindst, år menuen ligger op til at børnene kan være med i køkkenet og måske endda ender med at spise sig mætte.
Tak for madmor…
#Meyermadmor
– jeg har faktisk brugt dette hashtag på min instagram en del gange… og planen er at der med tiden skal komme flere af min impro-retter og festretter op med opskrifter, men indtil videre må i lige få denne rabatkode til Kokkens Hverdagsmad Meyermor20, som giver 20 % rabat på køb af en måltidskasse i Juni måned.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Jeg har aldrig været sådan en kvinde, der fyldte fryseren op med mad, år jeg var bortrejst.. appeared first on MEYERMOR.