Jeg er en taknemmelig jordemoder

Graviditet

a54-886a66971920x1280-farve1

TUSIND TAK

For alle jeres søde kommentarer og held og lykke ønskninger med mit nye job <3

Jeg er meget rørt af al den kærlighed, der kommer min vej for tiden, både her på bloggen og via instagram. Det er skønt at høre fra jer derude – og helt fantastisk at mærke, at der er så mange, der læser med og fortæller, at min lille blog her gør en forskel <3

Der er altså kommet meget ros min vej den sidste tid.. og det er jo super skønt også selvom jeg er sådan en, der virkelig ikke er særlig god til at tage imod og langt hellere vil give.. jeg bliver virkelig rørt men også lidt rød om ørerne.. for jeg er jo ikke ene om at brænde for mit fag og jeg er slet ikke ene om at være god til at understøtte den gode fødsel!

Jeg har så mange fantastiske kolleger derude, landet over, der brænder for jordemoderomsorgen og som STADIG yder ægte jordemoderomsorg på trods af de opslidende kår.. Hver har vi vores specielle ting vi gør, ting vi er gode til og ting vi brænder for og vores passion æres netop af den bekræftelse, det er at få en kvinde til at føde godt, at få parret til at dele en god fødselsoplevelse og at se dem få det bedste afsæt på livet som familie. Også år tingene ikke går som det kunne ønskes, kan vi bekræftes I at vi gjorde alt hvad vi kunne for familierne. Selvom jeg har sagt det modsatte mange gange i min kamp for bedre vilkår for jordemødrene, så bærer jobbet en del lø i sig selv.. de store oplevelser, lykken og livet <3

Jeg ville ønske jeg kunne dele noget af den ros I kommer med – med alle de andre.. Jeg er sikker på at de ofte oplever dyb taknemmelighed på stuerne derude, men der er altså noget helt specielt over at få anderkendelsen på skrift.. det får vi jo en gang i mellem på fødegangen, både kort og billeder og gaver og det er altså bare skønt! Ikke kun fordi det er værdsættelse og gaver, men fordi det får en til at genkalde sig de oplevelser, man havde sammen, som ellers desværre hurtigt kan ryge i glemmebogen i en travl hverdag på en fødegang.

Her på det sidste har jeg så oveni været så over-privilegeret, at nogle af mine fødende er begyndt at sende mig deres fødselsberetninger.. Fødsler hvor JEG har været jordemoderen og det er altså den største gave, at få lov at læse kvindens helt egen oplevelse af det forløb man har haft sammen.  Vi jordemødre kan jo sagtens have een opfattelse af, hvordan det var, men det kan være noget helt andet at høre og især at læse parrets oplevelser! Ikke mindst er det fantastisk at blive mindet om de små detaljer. De beretninger er jeg så dybt taknemmelig for og det glæder mig, at jeg får æren af at dele det med jer læsere.

I dag har jeg været på intro-dag i Storkereden og jeg har allerede mødt 3 gravide kvinder, som jeg muligvis skal føde med inden længe..

Det er sjovt og anderledes og kilder lidt i maven det hele! Jeg er super spændt på, hvordan det bliver at arbejde på klinik og få en mere personlig relation til mine fødende, men jeg er også nervøs for, om det bliver for hårdt at have en hel uges tilkald 24-7 og om det bliver ensomt, at vi ikke er flere jordemødre i vagt samtidig..

Det vil tiden vise!

Mest af alt er jeg bare taknemmelig for, at jeg har så meget godt i min jordemodertaske for tiden<3

skaermbillede-2016-11-01-kl-7-07-25-pm

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Jeg er en taknemmelig jordemoder appeared first on MEYERMOR.