Det er nu en måned siden, at min sø rejste ud til sit 2. skoleår hos hans far i Discovery Bay i Hong Kong. Og jeg har længe vidst, at jeg ville satse på at komme til Hong Kong i den kommende uge, da hans far skal på en forlænget weekend og min sø altså er alene med maiden.
Jeg har sørget for, at min kalender er fri.
Jeg har knoklet for at hive ekstra penge ind på kontoen.
Jeg har booket billetterne..
og jeg har ringet til min sø og sagt, at det ser ud til, at det lykkes… (på ID billetter er man aldrig super sikker før i dagene op til, da det afhænger af pladser ombord, om man kommer med)
Og så svarer han.. at det behøver jeg altså ikke…
At han ikke sådan rigtig har brug for, at jeg kommer lige nu. At jeg måske bare skulle spare pengene og min ryg og.. vente lidt.. for han kommer jo allerede selv hjem i efterårsferien.
Min sø er 12 år.
TOLV år!
…og han mener det godt… det ved jeg.
Men han har muligvis lige revet mit hjerte over.
Og det er slet ikke hans ansvar. Jeg har selv sagt ja til det her.. jeg har selv overbevist ham. Troet på, at jeg kunne klare det. At jeg kan undvære ham for the good of it.. at jeg er den voksne…
Men så var det, han lige blev mere voksen, end hvad jeg kunne bære….
For fjorten dage siden, da jeg luftede chancen for, at det ville lykkes, var han også gået ud af samme spor. Men da jeg stoppede ham og sagde HEY skat – Du er TOLV år gammel. Du har brug for din mor og selvfølgelig vil du aller helst have, at din mor kommer og besøger dig hver dag.. eller i hvert fald så ofte det er muligt! Du skal slet ikke være så moden og sige, at vi skal spare pengene, at du godt kan tilsidesætte dit behov, for du har brug for din mor og du har brug for at din mor prioriterer dig…. den gang kneb han en tåre, og jeg følte, at jeg havde mærket rigtig… at det VAR vigtigt, at jeg kom.
Og nu siger han det så igen.
Altså det gør ikke noget, hvis I kommer… Jeg mener, jeg bliver glad, hvis I kommer, men jeg bliver ikke ked af det, hvis I ikke kommer. Hvis I kommer, så kan vi ikke lave så meget pga mine lektier, for sidst var det ret stressende, at vi skulle i Disney land altså det var også dejligt..
Jamen skat, stop lige..
Hvis du nu boede i Danmark hjemme hos mig, ville du så ikke også gerne have, at far kom hjem -så meget han kunne? Jo men det er bare anderledes nu, jeg er jo ældre. Jeg har vænnet mig til det.. og jeg glæder mig jo bare til at komme hjem i efterårsferien..
Min lille dreng..
en ting er savnet af dig.. noget helt andet er følelsen af at være undværlig..
.
For første gang siden jeg sendte dig afsted aller første gang til dit første skoleår derude.. føler jeg mig .. undværlig.
Det er en meget meget knusende følelse af fortabthed for en mor som mig..
En mor, som altid har givet sin højre arm for dig. Som har levet og åndet for dig, skat.
Jeg har sat dig fri, fordi jeg vidste du var min. Jeg følte mig tryg. Jeg vidste, at vores kærlighed er større end afstanden.. jeg elsker dig til Hong kong og tilbage igen skat.. det ved du.
Min sø. Min lille dreng..
og så voksede du..
Og pludselig ved jeg ikke, hvem jeg er. For hvis ikke jeg er den mor, der imorgen sidder på et fly på vej til Hong Kong, hvem er jeg så..?
Tør jeg vokse med dig.. eller er jeg ikke klar endnu?
Jeg ved det ikke.. men jeg ved jeg skal skynde mig i seng nu inden min verden bryder helt sammen.
Måske imorgen kan jeg pakke følelserne lidt sammen og tage det oppe fra og ned.. -du er jo trods alt stadig bare en lille knægt, der får lidt for meget pizza derude og trænger til at mor kommer og hundser lidt med dig.
Rio min Rio <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Jeg elsker dig helt til Hong Kong og tilbage igen.. appeared first on MEYERMOR.