Ja bevares.. og undskyld sproget… men hvad sker der for, at der er EEN måned på året, der bare aldrig rigtigt har noget godt at byde på?
Den er lang, kold, mørk og så kommer den efter alt det sjove… Julens hygge og gaver afløses af endeløse kolde dage, hvor den ene regning efter den anden lige dukker frem ud af det blå.. eller skal vi sige grå.. Næ hov betalingsdato d. 12/1 -den havde du ikke lige set komme hva? Så fik jeg dig alligevel, griner januar, år efter år.. og der er stadig lang tid til februar HAHA!
Øv.. det er blevet tidligt Januar herhjemme… Her til eftermiddag gik det op for mig, at jeg har lavet årets kikser. (og jeg har ellers haft nogle gode forsøg)
Jeg har haft så travlt med at få kørt familien og ikke mindst mig selv i stilling til det nye år. Nyt år og nyt familie liv med mor der arbejder! Jeg skal ikke lyve for jer, tanken huer mig ikke!
Nova skulle lige igennem en omgang sygdom og så indkøres i vuggestue. Bedre soverutiner skulle i hus, så det hele ikke væltede herhjemme, når mors vagtplan med skiftehold rullede ind over os, børnenes pligter skulle opjusteres og der skulle måske endda tænkes i madplaner og andet, der kan få en familie på 6 mand høj til at svinge bedre i takt med hverdagen..
Og så var det jul og så var der fødselsdag og så var der en masse andre gode (okay dårlige) undskyldninger for, hvorfor det først er gået op for mig nu, at jeg faktisk har været “in between jobs” hele december måned…! Ja det betyder jo så, at jeg ikke har, så meget som overvejet, tanken om, at der ikke kom en løn (however small den nu engang har været her på mine barselsdagpenge) til udbetaling slut December….!
Svaret fra A-kassen var forventeligt.. “Du har ikke været til rådighed for arbejdsmarkedet, idet du ikke har været tilmeldt et jobcenter som arbejdsløs, og kan derfor ikke få dagpenge..”
Nå men tak for Lort…
Og jeg har kun mig selv at tørre den af i!
Oveni kom der så lige en lille hygge efterregning fra ferien, sådan en lummer lille rådden fis, der rigtig har ligget og forputtet sig under dynen, så du næsten har glemt, at du har slået den, måske har du endda lige nået at få den forestilling, at den nok ikke var så slem alligevel.. -lige indtil du fejlagtigt vælger at rulle om på ryggen og får åbnet lidt for dynen (netbanken) og den sniger sig ind på dig som en veltrænet ninja. Vrider dine næsebor om på ryggen, krøller din tunge ned i ganen og svider dine øjne ud. Benævnte er alligevel ligegyldige, da du den næste tid skal på smalhals og rationering.
Så bliver det liiiiige det sjovere at have fødselsdag på årets mest røvsyge dag d. 2. Januar… Nej siger du? -det må da være den 1/1 der er den værste dag… men nej min ven.. det kan jeg så fortælle dig, at det er det slet slet ikke… jeg har efterhånden en del års erfaring i den dato. (uden at tælle!) Så nej.. D. 1/1 er der stadig gang i festen, der bliver skålet og der er energi og visioner i luften. D. 2? Der står du tilbage med tømmermænd og drukmås.
Så undskyld mig min tungsindighed og toiletsnak …. men nogengange er der grænser for tyndskid.
Nå men Januar… kom an…. en bid af gangen..!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Januar er en lang lort… og jeg har lige jokket i den! appeared first on MEYERMOR.