I make milk – Whats your superpower?

Fødsel

Skærmbillede 2015-05-21 kl. 12.43.12 AM

Nova hænger i babsen for tiden, 5, 18 mdr. Som en anden mælketeenager er hun for lille til at våge sig ud på egen hånd, men for stor til at blive hjemme.. Det gælder bare mad!

Det er sådan en mærkelig skærsild vi er havnet i.. Hun er sulten og vil gerne smage på alt muligt, men vi holder igen.. Hun får lov i det små og hun undersøger alt nysgerrigt.. men hun bliver forstoppet og man kan se, at hun lige skal vende sig til at begynde at trykke lidt mere igennem på den nye konsistens.

Måske er det tarmene der ikke er helt parate. Anbefalingerne siger fuld amning til 6 mdr… Men år barnet begynder at vågne hver 2. time siger mors rander under øjnene måske noget andet.. Men for tidlig start kommer dårligt tilbage. For en baby med hård mave sover altså heller ikke så skide godt, skulle jeg hilse og sige!

Nova er blevet bevidst om, at der er TO bryster og hun kan selv finde dem. Hun er også meget bevidst om hvor langt der kan hives i dem… og hvor fladtrykte de kan blive… men ikke hvor mors smertetærskel går…! Det er i det hele taget lidt af en udfordring at lægge krop til!

Men Nova hænger i. Udviklingsspring gør hende sårbar og hun har brug for at vende hjem og tanke op og finde mod til nye finurligheder. For tiden skal der graves! hun graver og kradser i alt inklusiv brystet. Suk!  “Groidegroidegroidegroi” er nu blevet til en rallende boblelyd i halsen. Hun engagerer alt og alle i kontakt og humoristisk samspil og hun hviner af fryd, år hun skal ud på opdagelse i bæreselens tryghed. Min lille pige har mod på livet og blod på tanden…

Eller… hun har heldigvis ikke tænder endnu! Og tak for det! Det gør faktisk ondt nok i forvejen for tiden! Hun ligger så uroligt ved brystet og hiver og slipper og grovæder. Jeg kan mærke en begyndende tendens til, at hun vil falde i søvn ved brystet, hvilket vi ellers absolut ikke praktiserer i dagstimer -men til ød kan være ude i ved aftenstid, år hun multiammer for at tanke op. Dog altid med en fast overgang til sengen som kan mærkes.

Jeg er træt af at dele krop… 6 mdr snart! Fraset de 9 før ankomst! Jeg har faktisk givet 15 mdr af mit liv til den her lille varyls parasit-overtag af min krop. Og lige nu trækker det altså tænder ud. Jeg kan godt få sådan lidt arrrrrgh følelse! Som i … nu er det nok.

Jeg holder dog ud lidt endnu… for lige om hjørnet venter tiden, hvor maden tager mere over og amningen bliver et hyggeligt, nemt og trygt supplement i stedet for fuldtidskost.

Jeg husker tilbage på de 13 mdr jeg ammede Filippa og de 8 Rio tog.. Rio stoppede selv, da jeg stoppede natamninger ved 6,5mdr. Det var faktisk lidt vemodigt.

Jeg ønsker egentlig at amme Nova længe.. Først havde jeg forestillet mig, at det var fint at fortsætte op til et år, så jeg kan amme hende til efteråret, hvor vi planlægger at afslutte barslen med et par måneder i Thailand. Det er så dejligt med en babs i det fremmede … og til flyveturen! Men måske kunne jeg også godt tænke mig at prøve at amme endnu længere.. Måske op til to år!

Men nu må vi se.. jeg tænker det er en 50 50 afgørelse. 50% Nova og 50% mig, vi skal begge have det godt med amningen ellers er der ingen der vinder på det. Det har jeg så fortalt hende, så jeg regner med at hun bliver sødere ved sine to mælke- og endorphin -bomber inden længe!

Men fordi det er hårdt lige nu og jeg har brug for opmuntring ønsker jeg mig sådan en her ——->

Skærmbillede 2015-05-21 kl. 12.42.26 AM

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post I make milk – Whats your superpower? appeared first on MEYERMOR.