Jeg bruger ofte ordene hyperhed, hyper eller bossbørn, når jeg beskriver forskellige udfordringer jeg oplever med min egen Nova eller hendes storebror, William, på fars side eller generelt om den slags børn. Og med “den slags børn” vil jeg gerne lige definere, hvad det egentlig er jeg taler om.
Hyperhed er ikke en diagnose eller et fagligt begreb, det er mere min personlige måde at beskrive den fart, der er indkorporeret i DNAét på feks Nova og William. Farten er forskellige hos de to og alligevel ens på nogle punkter. Den er ens i forhold til, hvordan de tager verden ind, og så meget forskellig i forhold til, hvordan de fortolker den og omdanner den til forståelse.
Begge børn er født med den vildeste ja hat.
Verden er en legeplads. Og der deles rundhåndet ud af smil og naiv tillid. De er ekstremt visuelle og suger input ind og er hele tiden en smule foran dem selv og videre i æste handling, før de afslutter den første. Du kan ikke skjule en slikskål eller en intention om slikindkøb eller andet efter deres æse, før de har lugtet lunten. Det går simpelthen ikke deres hyperfokus forbi.
De er begge enormt stærke motorisk og kan efterligne bevægelse, som de bare har set eller prøvet få gange. Feks kravlede Nova som 7 mdr, gik før hun var 10 og kunne hoppe i trampolin som et årig. William så som 5 årig en vejrmølle, og efter få forsøg kunne han også lave den på en hånd.
Der er mange sammenligninger og der er også punkter, hvor de er vidt forskellige. Feks falder William nemt i søvn, hvis stimuli bliver taget fra ham, hvor Nova klør på for at holde sig selv igang. Nova bliver stærkt overstimuleret af alt det, hun er i stand til at tage ind og hendes kognitive uro bliver så formøblet om til fysisk aktivitet, som skal brændes af før hendes hjerne kan give slip. Williams mange sanseindtryk kommer istedet i vejen for hans forståelse, koncentration og indlæring, som blandt andet er noget af det, jeg har arbejdet med på min instagram i disse dage, hvor vi er på ferie sammen, ham og jeg, og som også gav anledning til dette blogindlæg om, hvad jeg mener med det her hyperhed.
Men nu vil jeg ikke sammenligne, men blot tale om Bossens hyperhed. Eller generelt om de børn jeg kalder Bossbørn og så i sær overført til deres aften uro.
Bossbørn har ikke nogen speciel diagnose.
De er bare de der børn, som lige har et udsving på ca 20-30 procent mere energi end normalt. Det føles som om de kører med 200 km i timen og i sær om aftenen “hyper de op” og det føles som om man bliver rendt over ende. Jo trættere du bliver, jo mere kreativ og selvkørende bliver dit bossbarn. Det er her om aftenen at dit barn leger allerbedst! Og det er næsten synd at bryde ind i legen og ve dig om du forsøger at putte! Bossen vil hoppe i sengen, kravle op alle vegne, lave huler og have alt udklædningstøjet på -på en gang!
Og år du så får taget dig sammen ( og det er svært for du ved hvad der venter) så griber du duracell kaninen i et hop og forsøger desperat at skrue ned for volumen.. Meeeeeen. Ak. Du har istedet ramt katapult knappen og nu er der en Boss i frit fald. For alt den energi Bossen har samlet op i løbet af dagen SKAL ud før der kan geares ned, så der bliver kæmpet imod! Med tænder og klør og hjerteskærende gråd!
Hvorfor kan alle andre putte deres børn, år du ikke kan? Hvad gør du forkert? Hvorfor kunne du godt med dit første barn.
Svaret er BOSS!
Du har fået et Boss barn… Og for at få Bossen ned i gear, skal du spille som et computerspil. Den sidste store kamp! Og det tager uendeligt mange forsøg før du har knækket koden… og selv år du tror den er hjemme.. møder du en ny Boss om det æste hjørne.. Aldrig den samme…
Jo .. der er en ting, der hjælper på Boss børn, år de skal puttes.. og det er at pille batterierne ud.
Og de fleste jeg kender der har boss børn, ved hvad der skal til. På den ene side: Kærlig fastholdelse og gråd. Kampen mod dine arme giver det trygge aflad for den overspænding, der produceres i et Boss barn. Men det er grænseoverskridende. Og svært og mange giver op og accepterer istedet den anden side: den sene putning.
Ved ca 22.30 tiden kan de fleste Boss børn nok finde ro ved siden af en varm forældrekrop. Hvor de kan lytte til hjerteslagene, følge vejrtrækningen, indsnuse søvnhormonerne og følge med forælderen ned i søvnen. Dog ikke uden halvanden til to timers bøffen rundt inden…
Og det er lidt opslidende. At være forældre til et bossbarn ved puttetid…
Men heldigvis er de fantastiske fra de slår øjnene op!
Til forskel fra de sensitive… Ferrari børnene .. de vågner gerne lidt tvære op.. men det bliver et indlæg helt for sig selv. Indtil jeg får skrevet det, kan I læse dette blogindlæg, hvor jeg har beskrevet mine børn som Biltyper. Nova er en Jeep Wrangler….. -Hvilken BIL-TYPE er din baby?
Og ellers er det også min intention at få skrevet en lille føljeton om, hvordan du arbejder med dit Boss barns søvn og minimerer fastholdelse og gråd. DU kan skærpe min motivation ved at kommentere hvor gerne du ønsker at jeg bruger min tid på det, dele dette indlæg, følge bloggen eller bare sende god karma min vej. Du kan også starte med at læse mine 10 sovetrænings step til bedre søvn for din tumling (påær boss-børn) Og se om du kan starte med at rette lidt til ud fra disse råd.
Men nu vil jeg skynde mig tilbage til ferien og WilliamBoss…
KH Fra Bossmor 
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Hyper børn uden diagnose. Hvad er “Hyperhed”. appeared first on MEYERMOR.