Foto af www.lillesmil.dk
Hvordan putter man et Bossbarn? -Det var en sætning, jeg ville ønske jeg kunne have googlet mange gange igennem vores tid med putninger med Nova. -For hvor har det været en udfordring og hvor er jeg mange gange kommet til kort med løsninger og deres begrænsede virketid.
Hvis man kigger lidt rundt i kategorien Søvn her på domænet, kan man se, at vi har arbejdet med hendes søvn on and off stort set hele vejen fra hun blev født, -med forskellige udfordringer til forskellige aldre, men samlet for dem alle er hendes motoriske uro og det jeg kalder “hyperhed”.
Du kan læse mere i indlægget Hyper børn uden diagnose. Hvad er hyperhed.
Nova er født med krudt i røven. Jeg havde det på fornemmelsen allerede da hun var i maven, men også meget kort tid efter hendes fødsel, hvor det blev meget tydeligt, at hun er den type, der tager det hele ind på den halve tid. Hun havde humor før hun var et halvt år gammel og selvom hun var “velkørt” og mødregruppens nemme bebs, med gode søvnassociationer og ammerytme, der gjorde hende til en veltilpas lille dame, så var der en lille advarselslampe, der blinkede hos mig, når hun feks ammede og en finger på den frie hånd kørte en knæk/bøj rutine igen og igen og igen. Snart blev hun også en “fidler” – den slags barn jeg havde forsvoret at få – som piller ved mors bryst for at falde til ro… Men hvad gør man ikke, når man kan se, at hjernen kører i højeste gear, og de ikke selv kan nedregulere?
Lidt af hvert åbenbart!
For vi har været en del igennem… Også kva at jeg faktisk ved ret meget om indkøring i gode søvnrutiner og har arbejdet som babysøvnkonsulent i Hong Kong. Det gik fint til hun var omkring 7 mdr, med pick up put down og lidt Meyermetode så begyndte hun at kravle.. og verden lå for hendes fødder! Og endnu værre blev det, da hun som 9,5 mdr begyndte at gå! Her var vi samtidig på 6 ugers ferie i Asien og da vi kom hjem igen var løbet kørt og vores Puttehelvede startede for alvor…
Nova var ofte flere timer om at falde i søvn. Og hen af vejen kapitulerede vi og måtte skiftes til at lægge os med hende.. hun havde brug for vores søvnhormoner og vejrtrækning at falde til ro på. Men selv det var ikke altid nok. Vi kunne falde i søvn ved siden af hende hundrede gange og hun ville stadig karte rundt og ikke kunne finde hvile i sin overstimulerede krop. Selv år den var lige ved at være der… vejrtrækningen lige ved at slå over i søvn, så begyndte hun at stimulere sig op igen, med enten at lege med sin vejrtrækning eller pille sig i håret eller svinge et ben og WUPTI! -så var hun lysvågen igen!
Jeg behøver ikke sige, hvor sindssygt frustrerende det var, for hvis I læser med her, så sidder I garanteret i samme lort selv… Der er seriøst ikke noget, der er værre end puttehelvede! Der er ikke noget, der kan få ens aller værste sider frem, som et barn der ikke kan puttes.. og da slet ikke, hvis du selv er så udmattet, at du endda har lagt dig med barnet, fordi du ikke engang orker at tage kampen op… OG du så ikke engang kan få lov at sove!
Vi prøvede det hele..
Meyermors 10 sovetrænings step til bedre søvn for din tumling (påær boss-børn)
..men år det så heller ikke virker – hvad gør man så? Når alt det, de kloge mener man bør gøre, ikke virker, og når man er ved at rive hovedet af sig selv, sin mand OG sit barn… hvad gør man så?
Jeg vendte situationen lidt på hovedet.
A letter from a SLEEP DEPRIEVED baby (toddler).
Det er heller ikke sjovt for et barn at være et søvnmonster…
Vi fik små successer med magnesium creme, aromaterapi og Meyermetoden, men så blev det også en vane og noget hun vågnede af istedet for at falde til ro. Og så arbejdede jeg mere konsekvent frem med kærlig, men fast hånd og stod timerne igennem med at komme tilbage og putte igen og igen og igen.
Sovetræning er meget mere nuanceret end Godnat og sov godt.
Vi arbejdede konkret med at strække hendes accept af vores fravær i to uger, uden fremgang. Derefter havde vi en periode på måske et halvt år, hvor vi holdt pause med at arbejde med hendes søvn. Hvor vi skiftedes til at lægge krop til hendes uro i timevis.
Lang historie kort – jeg fandt ud af, at Nova ikke kunne nedregulere selv. Pigebarnet tog simpelthen verden ind og genopladede, år hun blev træt nok. Og hun kunne stirre i timevis på mig uden at blive træt før omkring midnat. Og så blev vi fanget af for lange morgener og sene lure i vuggestuen på den anden side, som så igen lagde vejen for mission impossible ved æste putning.
Vi var i en rigtig dårlig spiral og jeg mistænkte, at min datter manglede søvnhormon, -hvilket faktisk er skidt i længden, så vi forsøgte med en tur på børneafdelingen på Hvidovre, hvilket var både spild af tid, da man ikke behandler børn uden diagnoser, som ellers er i trivsel, og derudover var det en grænseoverskridende oplevelse for os begge…
Når de hvide kitler sætter spor
Hjemme igen måtte jeg fortsætte den vej, som vi havde fundet som eneste løsning og som jeg ikke har villet skrive for meget om, da det var for sårbart, imens vi var i det. Derudover er det ikke en løsning jeg ville anbefale som første step til NOGEN børn, før man som minimum har analyseret på rutiner, kost og familiens vaner, samt arbejdet fornuftigt med de 10 sovetrænings steps nævnt herover.
Og mange gange kan det faktisk bedst betale sig, at man venter til barnet er ældre og istedet accepterer op til en times putning som en del af et normalt barns trivsel.
Men her var vi ude i 2,5 time flere gang ugentligt… og så er der ikke længere trivsel for NOGEN i familien.
Vores rutine for at hjælpe hende til søvn ved omkring 2 års alderen var noget anderledes end normal soverutine og følgende ting var gældende:
1. Hun kunne ikke “tåle” aftenbadet længere, da det vækkede hende mere end dyssede.
2. Vi måtte droppe godnatlæsning, da det vækkede hende mere end det dyssede.
3. Vi udsatte putningen en halv til en hel time.
4. Vi gearede ned med ærvær og “leg med krav” (hvor man leger mor bestemmer og ikke barnet bestemmer)
5. Så kunne hun vælge, om hun ville børstes, trykkes, samles og have Tyngdeposen på (- Børstning skal man helst lære hos en ergoterapeut, tryk med Meyermetoden følger bare barnets anvisninger ift dybden på trykkene, Samles er et udtryk for ledkompression, som man også kan lære hos en ergoterapeut – og tyngdeposen er en sovepose med vægt på brystet) Den ville hun gerne have på efter vi fandt på at åbne den i benene, da hun er varm om natten og helst ligger med frie ben.
6. Så puttede hun ved siden af os og ofte faldt hun i søvn pga ovenstående, men ellers begyndte hun på sin uro og alle sine gøremål rundt i hele sengen. Hun fik lidt snor og positiv opmuntring til søvn det første kvarter til en halv time.
7. Så fik hun et varsel om, at nu var det tid til at falde til ro og hvis ikke hun selv lagde sig, så “holder jeg dig fast”.
8. Et par minutter efter tager jeg så fat i hende og holder hende ind til mig, hvor hun kæmper imod og prøver at komme fri. Hun bliver gal og bruger alle kræfter. Jeg bevarer roen og siger “Jeg slipper dig, år du er rolig”.
9. Jeg “prøveslipper” hende og hun er måske lidt vred eller ked af det. Jeg trøster ved at sige, “Jeg ved godt det er træls at blive holdt, men det hjælper din krop til at slappe helt af og det er tid til at sove nu. Hvis du bliver ved at være urolig, holder jeg dig fast igen.”
10 Efter en holding episode, lægger hun sig som regel op på sin hovedpude med ryggen til, snøfter lidt og får så endelig dyb ro i kroppen. Efter lidt tid vender hun sig om og kryber ind i min armhule, får et kys og falder i tung søvn.
Det er efterhånden længe siden, at vi har måtte holde hende, men i en lang periode var det den eneste måde hun kunne få ro i sin krop. I starten hadede jeg det, men efter noget tid kunne jeg mærke, hvor meget hun faktisk havde brug for at få taget ansvaret for putteseancerne fra sig, så hun kunne få lov at være det lille barn, der faktisk gerne ville sove, men bare ikke kunne. Når hun bliver holdt får hun brugt noget af den overenergi, der er i hendes krop og hun mærker sig selv og mine grænser, hvilket giver tryghed og ro i den overaktive hjerne.
Vi gik fra to en halv times putninger ned til under en time og i perioder helt ned på en halv time. Hun har altid sovet igennem år først hun sov hvilket jeg tilskriver, at vi altid har samsovet med hende.
Da hun var 3,5 begyndte vi at putte hende i egen seng, med success – Det tog en lille uge med kærlig udstrækning af hendes accept af fravær, hvor vi gik frem og tilbage og tilbød kram, vand eller at åbne døren lidt. Omvendt gav vi også grænser, hvis hun lå og skreg ville vi lukke døren for at få ro. De voksne har nemlig også lov til at være her. En præmis et barn faktisk godt forstår og kan bruge til at justere sig selv med. Her faldt hun faktisk bedre i søvn, men så har vi hen af vejen fået hende lidt ind i vores seng igen, da vi bare elsker det…
Hun er nu 4,5 år og har altså igennem det sidste år været meget nemmere at arbejde med i kraft af at hendes forståelse er større og man kan å langt verbalt. Hun vælger selv at sove på sit eget værelse, år vi putter hende uden selv at gå i seng. Hen af natten kommer hun lydløst ind i vores seng og er altid velkommen.
Vi viser hende, at hun er velkommen, at vi elsker at sove med hende. så det er meget en vekslen mellem kærlighed og grænser. Derudover har vi et kæmpe ansvar i at sørge for, at hun bliver fysisk udfordret i løbet af dagen, at hun bliver stimuleret ift hendes udviklingstrin, da understimulation skaber overload af energi, som hun så selv begynder at arbejde ud ved at blive hyper. Hun har også brug for tydelige grænser, og for at huske på, at hun stadig er et lille barn og nogle ting er simpelthen ikke til forhandling eller pædagogisk justering. Nogle gange skal hun ikke mødes, men begrænses i alle sine vilde påfund. Her bruger vi 1-2-3 som hun faktisk også selv kan bede om – fordi det igen giver tydelighed og grænser.
Jeg har lavet et højdepunkt for gårs-aftenens putteseance på min instagram Meyermorblog, hvor man kan følge lidt med i, hvordan en af de lidt vildere (lyse) sommeraftener kan foregå..
Husk dette er min personlige beretning om, hvad der har virket for os. Og husk Nova er af en her særlig kaliber ift energi. Jeg udtaler mig ikke som fagperson, og jeg anerkender, at der er lige så mange forskellige måder at opdrage på, som der er forældre her på jorden. Jeg er helt sikker på, at mit barn skulle hjælpes på denne måde og nogle andre børn skal hjælpes på en helt anden måde. Så mærk efter hvad der føles rigtigt for dig/jer og overvej om det er kampen værd. Mange gode soverutiner kommer af, at kampen bliver taget ud af situationen og accepten indtræder. Oveni vil for meget kamp komme til udtryk i utryghed, som måske forlænger behovet for trygheden om natten…
Generelt vil jeg sige, at de fleste børn kan rykkes mod bedre putterutiner, år deres forældre stepper lidt op på flere parametre, men omvendt, hvis det ikke bliver bedre i løbet af tre dages tilretning, er det nok ikke den vej man skal gå…
Kram fra Meyermor <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Hvordan putter man et Bossbarn? appeared first on MEYERMOR.