Om et par dage står den på Skanderborg Festival og jeg glæder mig.. æsten..!
Der er lagt op til en fest af en tur, da det er lykkes at samle en god lejr af de ærmeste veninder – og derudover er der flere andre gode lejre med venner og bekendte rundt omkring på teltpladserne, så selskabet er på plads!
Vejret ser også ud til at komme lidt bedre på plads end først forecastet, og solen har faktisk altid skinnet på mig de 3 gange jeg har været til smukfest 7-9-13, så mon ikke den også gør i år..?
Børnene er også afsat godt. De store skal til deres anden-forældre og babyen skal have solo-løb hos farmor og farfar. Det er allerede testet og afprøvet og farmor har mod på det.
Så alt i alt er der lagt i kortene til at mor-heidi skal hygge sig.. Og det er faktisk også ret tiltrængt.
Men jeg glæder mig ikke rigtigt endnu..
Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ALTID får rejsefeber og pakkestress i dagene op til en tur.. hvilket egentlig er paradokssalt, år jeg det meste af mit voksenliv har levet i en kuffert. Enten som stewardesse i mit arbejdsliv eller alle de år, hvor vi har boet i udlandet og rejst lange ture. Men efterhånden får jeg pakkestress bare vi skal på weekendtur eller i sommerhus, så jeg har nok maxet mit pakke-gen ud.. Derfor har jeg forsøgt at være lidt på forkant i år. Listerne er skrevet og det meste er tænkt igennem, men alligevel cirkler mine tanker om alt det, jeg skal huske og ikke glemme.. ja jeg har min helt egen diagnose .. pakke OCD!
Det er klart blevet værre med antallet af børn, der skal pakkes til, men nu er de store så store, at de faktisk selv kan pakke og den mindstes taske var hurtigt pakket.. så jeg gik i gang med at pakke til mig selv …og så blev humøret dårligere (3 børn har også sat sit præg på min gardarobe..) – så jeg tænkte at det bare skulle shoppes op i gear!
Nuppede Nova i klapvognen og satte ud efter nyt tøj til pakkehumøret.
Nu er Nova ikke nogen shopper! Enough said!
Men der røg da nogle fine ting i poserne.. alligevel var humøret ikke helt så højt på nyindkøbene, som det kunne have været..
Vi smuttede på legepladsen og mine tanker cirklede igen om turen… og fraværet.
For det er ikke pakning, vejr, tøj, festival, veninder, der cirkler i mine tanker.. det er overvejelserne om min bebs kan undvære mig.. og om jeg kan undvære hende…
Øv.. jeg troede det ville være lettere her 3. gang.. at navigere i at være mor men også give mig selv lov til at være Heidi.
Men faktum er, at jeg ikke synes det er fedt at forlade hende og det overskygger så småt glæden ved at skulle afsted.
Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil forlade mine børn før de er store nok til at forstå, at jeg kommer tilbage. Med det tænker jeg, at de skal have et sprog og en tidsforståelse for, at de kan begribe fraværet og gensynet. Så de første cirka 3 år af deres liv, skal de små, efter min mening, ikke savne begge forældre i længere tid. Man taler om en tommelfingerregel på 1 døgn pr barnets leveår og det er jeg som udgangspunkt tilhænger af.
Men der er også andre mere individuelle faktorer, der spiller ind på mine overvejelser.
- hvem skal passe og hvor god er relationen?
- hvor skal pasningen foregå?
- hvor robust er barnet?
Min store pige var ca 20 mdr, da hendes far og jeg måtte rejse ud til hans pilot-interview i Cathay Pacific i Hong Kong. Det var ødvendigt, hvis vi ville have et pilotjob, hvor han kunne være mere hjemme. Vi var væk 4 ætter i alt og Filippa var først 2 dage hos farmor og så de sidste dage hos hendes papfarmor. Det var gået godt nok.. Men man ved det jo ikke sådan helt, hvad der foregår i de små hjerner.. Vi havde afleveret hende i vuggestue om morgenen og så var hun blevet hentet af farmor… en stor fejl følte jeg! Men hun blev ikke bange for sin vuggestue.. hvis der var noget var det nok mere noget med, at hun ikke slap sit tag i os, år vi senere besøgte farmor.. under alle omstændigheder havde jeg det ikke godt med det.
Med min sø var det lidt anderledes, idet vi var 3 voksne i vores hjem i Hong Kong. Vores maid, Mayshell, boede hos os og var sammen med os 6 dage om ugen. Alligevel var han knapt 2 år før vi tog en weekendtur til Bali og det var klart en del af mine overvejelser, at han havde sin søster hos sig og var i sit eget hjem. Det havde gået fint.. men igen.. får man det af vide hvis ikke?
Nu er Nova 2o måneder og behovet for lidt Heidiheiditid presser sig på..
Nej .. jeg er bare ikke fan af at forlade mine børn og det er det der trykker mig..
Så mine overvejelser har gået på..
Skanderborgfestivalen går fra onsdag til søndag.. 4 ætter.. Onsdag og torsdag er klart de bedste… Jeg ville elske at komme derover onsdag eftermiddag og tage afsted igen efter stand uppen lørdag kl 14..
Mor og far-fravær. Jeg har fra starten af tænkt, at Nova’s max ville være 2 nætter uden både sin mor og far. Så vi har arbejdet med forskellige løsningsmodeller, hvor Peterfar og jeg kunne få en dag eller to sammen på festivalen, men ellers passe det til på hver side, med en dag hjemme hver. Så kunne jeg måske komme op på 3 dage i alt. Muligvis tager Peter alligevel ikke afsted pga arbejdstravlhed og så vil jeg have det helt fint med at blive væk 3 dage.
Amning! tænker du nok først.. er der ikke noget med at vi stadig ammer? jo da, men som det er så misforstået med langtidsamning, gør det sjældent barnet mere afhængigt af mor, (hvis ellers barnet vil tage en hyggeflaske) andet end, at når mor er der, så skal der da ammes.. Nova er i hvert fald der nu hvor hun får julelys i øjnene, når hun ser sin flaske, så det punkt stikker ikke så dybt.
Robusthed! Hun er barn nr 4 og er i kraft af det en meget nysgerrig og stærk pige med meget gåpåmod. Derudover er hun meget kognitivt udviklet og god til at regulere sine egne følelser.
Genkendelighed! Hun er hjemmevant hos farmor og farfar, da vi ofte har sovet der sammen og hun er også blevet passet der alene 3 gange med én overnatning. Farmor kender hendes rutiner og bedst af alt lader sig ikke skræmme af hendes puttebesvær.. Vigtigst er det at farmor er tryg og har selvtillid og energi til at passe en baby. Nova skal nok få bosset lidt rundt med dem derhjemme, men så er det heldigt, hun også elsker at sludre med sin Barfar og gå med ham i haven.
Samvittighed.. Det sidste af mine overvejelser går på min samvittighed.. kan jeg virkelig tillade mig at sætte mine egne behov over min bebs? Og det er faktisk her skoen trykker mest.. For alt det andet er jo sådan set aftalt og på plads og i bund og grund har jeg ret stor tillid til, at det her fravær vil gøre mest ondt på mig.. og mine bryster.. Så jeg skal lige arbejde lidt mere med min kroniske mor- samvittighed..
Men en ting er sikkert.. at lige så snart jeg har afleveret mit barn. SÅ forsvinder alt vægelsind og dårlig samvittighed.. For gør jeg det, så gør jeg det fanme 100% og ser mig ikke tilbage..! Så sgu da faen om man gør det og så ikke lever det! Det giver da i hvert fald slet ikke mening!
Sidste punkt er Tryghed..
Svigermor
skal
L O V E M I G
at hun ringer og melder klart ud, hvis hun vurderer, at det ikke går..
hvis min baby ikke har det godt..
SÅ VIL JEG HJEM
!!
og kigge hende her i øjnene…. <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Hvor længe kan jeg være væk fra mit barn? appeared first on MEYERMOR.