For præcis to år siden sad jeg lige her ved bordet i stuen, i samme stol og med samme udsigt ud over vores køkken alrum.. Det var lørdag aften og vi hyggede med et familiespil. Manden og min jordemoderveninde Camilla fik sig et glas rødvin hver. Jeg nippede til et, men fik hjertebanken med det samme. Der var stearin lys på bordet og god musik i speakeren. Foran mig havde jeg et lille papir, hvor jeg satte en streg, hver gang jeg mærkede en sammentrækning….
Camilla holdt lidt øje med mig og med mit lille papir og en gang i mellem kiggede børnene spændte på mig og spurgte til, om baby mon var på vej og om jeg kunne mærke noget..
Jeg havde haft regelmæssige sammentrækninger fra 5 og helt ned til 2 minutters interval igennem de sidste 4 timer.. så jo jeg kunne godt mærke noget, men jeg forsøgte at fjerne mit fokus fra det jeg mærkede.
Vi havde været i Dyrehaven, mig og mine store unger.. på cykel.. jeg var 4 dage over tid og jeg vidste bare, at jeg skulle i kontakt med natur og dyr for at få lokket den her fødsel frem. Camilla havde givet mig en lille hindeløsning kl 12 og efter frokost fik jeg lokket børnene med på mission baby.
Ved 15-16 tiden så vi dyrene! Kort efter begyndte sammentrækningerne.
Og nu var de altså blevet hyppige, men jeg følte ikke, at jeg var kommet rigtig ned i gryden endnu… Jeg gjorde ikke meget ud af mine veer. Registrerede dem knapt, men en gang imellem holdt jeg lige øje med hyppigheden 4-5 veer på ti min var en udemærket tilkendegivelse for, at jeg kunne håbe, at noget var igang, men styrken skulle et par notch up – det var jeg ikke i tvivl om.
Vi dansede til Another One bites the dust og børnene var fjollede og forventningsfulde.
Ved 21-tiden gik de i sig selv og gudmor og søster fik grønt lys til deres julefrokoster.
Jeg håbede dog at jeg ville vågne ud på morgenstunden og gå rigtig fødsel..
Og det gjorde jeg!
Jeg fødte så godt og nemt og fint og jeg ville ønske jeg skulle gøre det igen imorgen og æste år og hvert år hun fyldte år… For det var den absolut største og reneste følelse jeg nogensinde har oplevet.
Jeg husker hvordan jeg ød veerne, mærkede kraften suse i min krop. Jeg husker følelsen af total kontrol og samarbejde med fødselskraften og barnet indeni mig og familien og trygheden i mit eget hjem omkring mig.
Jeg havde ikke udvidelsessmerter, men bare krævende fysisk arbejde for at master min veer. Det var mig, der red dem og de stak ikke af med mig.
Det var den ultimative flow oplevelse og følelsen af 100% ærvær. Tiden stod stille.
Og så kom pressetrangen ud af det blå..
Den havde jeg ikke lige set komme så hurtigt og det krævede accept og lidt bandeord og en hel del lyd at holde igen.. for baby ville ud, men jeg ville selv bestemme tempoet. Jeg ville have sjælen med mig og holde fast i mig selv og min smertetærskel. Rigets jordemoder åede ikke frem, men jeg havde Camilla hos mig og hun gav mig mod og tillid til processen. Jeg fulgte selv babys hoved frem med min hånd til at styre farten. Jeg pressede lidt imod udefra, år trykket indefra pressede sig på. Jeg kan stadig mærke følelsen af hendes hoved i min hånd og jeg elsker at røre hende lige der, hvor jeg rørte første gang..
En eventuel bristning var fuldstændig sekundær i forhold til vores fødselsoplevelse. Jeg ved, at det ikke mærkes og at det heler igen.
Min mand skulle tage imod og han skulle lægge babyen hos mig og lade os lande inden han skulle afsløre kønnet. Jeg havde ønsket og instrueret ham i at lade mig ryste intensiteten af mig inden mødet med det lille nye liv, og kønnet på vores barn.
Hun kom ud så fin og lyserød som jeg nogensinde har set en baby. Og lige der i sekundet elskede jeg hende. Ikke bare sådan lidt … men fuldstændigt og totalt og brusende! Jeg fik den største oxytocin forløsning helt ud i hver en celle af min krop og så boblede det over da min mand så lige sagde, at vi havde fået en pige…
Og nu ligger hun her ved siden af mig…
Den pige jeg fødte for to år siden.
Hun er født glad og med en jahat på. Hun er et finurlig lille livstykke, som dagligt overrasker os med sin udvikling, empati og livsglæde.
Hendes lille personlighed er ligeså unik, som hendes fødsel var for mig. Nova giver lidt til alle hun møder på sin vej og hun tager også hvad hun vil have. Verden er et tag selv bord for Nova og hendes viljestyrke er hendes kompagnon.
Hun er farverig og levende og har et spil i sine øjne, som gang på gang får os til at dele vores benovelse over det lille liv vi har kreeret og sammen her i familien har været med til at forme.
Det sidste nye er hendes tillægsord. Det er mega varmt mor. Det gjorde vildt ondt lige der. Og jeg er virkelig træt. Så er hun begyndt at se youtube.. til vores store fortrydelse.. for det stjæler hendes gode energi ind i mellem og så flikker hun bare rundt og ser 10 sek af hvert klip.. Hun swiper incoming opkald og beskeder ud til højre og så fortæller hun os lige at hun kan tælle til 3 og kan primær farverne… på engelsk… for det lærer man jo på Youtube..!
Som alle forældre er vi fuldstændig benovet og forgabte i vores lille vidunder.
Men her til aften tog hun den lige en tand op.. Hun havde hundset lidt rundt med mig og vi havde lavet forhindringsbane på børneværelset og sorteret en masse tøj. Hun har som noget nyt været meget morsyg og fuldt mig i halen på toilet og rundt i lejligheden, så det var kærkomment da hun gik med søster ind på værelset.. men så fandt hun sin søsters gave og jeg var sikker på at fanden var løs! Søster fortalte Nova, at hun jo havde fødselsdag imorgen, så Nova var ikke i tvivl om, at gaven var til hende, men jeg havde allerede afskrevet den fra morgendagens morgenvækning og ærgret mig over, at vi faktisk ikke selv har købt en reel gave til hende, -men bare nogle kinderæg.. Heldigvis har storebror også købt en gave så noget ville der dog være at pakke op..
Men søster opfordrede Nova til at tage gaven med ned i soveværelset og ligge den klar til imorgen.
Og det gjorde hun så!
Den skulle ligge lige her ved siden af hende ..
Jeg var godt nok noget overrasket over hendes evne til at behovsudsætte og i det hele taget forstå konceptet fødselsdagsgave.. (der har jo lige været adventsgaver og nissegaver som blev flået op)
Anyways..
Vi gik i gang med putningen og 13 min efter sov hun.. ved siden af sin gave..
Og nu ligger hun her ved siden af mig og trækker vejret tungt og piver lidt ind i mellem og rækker ud efter mig..
Min lille pige.. verden er så stor og Nova er stor med den, men heldigvis vil hun altid.. for altid bare være min lille pige <3
Vil du læse mere om vores fødsel så læs her
Novas Hjemmefødsel i ord og billeder.
Hvorfor jeg valgte at føde hjemme.. om ikke at turde føde på hospital.
Hej jeg hedder Heidi og jeg er sårbar ….
Ord kan ikke beskrive vores første møde med vores baby
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Hvert år, dagen før hendes fødselsdag, mærker jeg fødslen igen.. appeared first on MEYERMOR.