Det tror jeg vist nok jeg gjorde! Her i Januar er en stor lang lort…
Og jeg har vitterligt ikke sagt for meget!
Selvfølgelig har der været gode stunder! Ups and downs.. men mest har jeg bare hængt i og været i nuet, for jeg har ikke orket at holde styr på, hvad der er sket hvor, hvornår og hvad der skulle ske i morgen..
Jeg har detoxet på babyhormoner i den grad så mine fødende og deres bebser virkelig kunne komme ind under huden på mig. Alle mine januarbebser har været helt umådeligt lækre! Og jeg kunne have hapset dem alle med hjem.. men mest har jeg længtes efter min lille bebs derhjemme og bare forsøgt at få utallige før og efteramninger til at lykkes, så vi kunne holde fast i vores produktion.
Jeg har haft skønne fødsler og hårde fødsler, jeg har tudet i vagtværelset en tidlig morgenstund efter en fantastisk vandfødsel, hvor jeg dybt skuffet troede min fødende havde fået en 3. grads bristning. Taknemmeligheden for kollegaernes opbakning var stor men større var min glæde, da lægen kom ind og lagde en hånd på min skulder og sagde, at det bare var en 2.grads, som nok skulle hele fint. Jeg var lettet, som var det min egen mås, der var i spil… (hvilket den gjorde ved min første fødsel, læs mere om 3. grads efterforløb her). Jeg har også været lettet over at mine venflons, pudendusblokader og steriltvandspapler stadig sad i skabet og at jeg stadig kunne huske, hvordan man syer en bristning, men jeg har været endnu mere lettet over, at mine afdelingsjordemødre har holdt hånden under mig og støttet op om alle de spørgsmål jeg kunne have om procedurer, som var nye eller ting, som jeg bare ikke længere kan huske og ikke føler mig så skarp i. Jeg har set min første ægte navlesnorsknude og jeg har viklet en lille bassedreng ud af sin navlesnorshalskæde – 5 gange rundt om halsen -fin var han, men gav mig da en smule sved på panden..!
Min største succesoplevelse i januar måned på arbejdsfronten, var da jeg endnu engang som beskrevet i Oscars opturs fødsel, i samspil med parret fik lokket genstridige veer frem hos en 3.gangs fødende, som stod for at skulle have s-drop. Jeg benævnte mig som psykojordemoderen og det fik vi en lille griner over, inden vi gik i gang med at prøve alle tricks af – fra klyx til vandren rundt og hindeløsning og kratten i hinderne med en kattepote, til udtømmelse af en liter vand, til kys (det fik far dog lov til) og rebozo (det fik han faktisk også lov til -for jeg har fået konstateret en begyndende diskus i min nakke -Ja i januar!) til squads og en lang hormon snak og angst, bekymring og fokus, hvor parret til sidst fandt frem til, at de faktisk manglede at connecte med deres bebs -alt havde drejet sig om dem derhjemme, så de nød at tune ind på den lille… OG så gik det pludselig stærkt! Fantastisk at se hvad en kvindekrop er i stand til når man tror på den!!
Den bedste oplevelse på hjemmefronten var nok, da jeg syg af træthed efter en nattevagt i sidste uge kom hjem til en syg bebs, (der dog var for frisk til at sove med mor), blev afløst af farmor og farfar (efter at være faldet i søvn med en vågen Nova 2 gange.. shit så ubehageligt det er!). Nova havde stor hygget med besserne og da far kom ind af døren ud på eftermiddagen var vi alle vidner til hendes første sætning:
“Heeej Ffffffffaaar” -så bliver det ikke større!
Jo måske lige år man i dag kommer hjem til en stadig syg bebs, der havde en forfærdelig nat, (ja jeg har sovet hele 4 timer!) men alligevel har været stormilende og hundset rundt med momse en hel dag og ægtet at sove for hun har da bare haft en (skoldkoppe)fest med momse! Selvom jeg er kørt i bund, holder Nova fanen høj..
Min lille bebs klarer det hele så flot! Familien støtter op. Storesøster laver mad og storebror ordner køkken.
Jeg er en taknemmelig (jord)MOR.
Jeg har haft et utal af spændende indlæg i mit hovede.. Og titlerne har kørt rundt i mine tanker til og fra job og inden jeg faldt i søvn, MEN jeg har måtte fokusere på den daglige overlevelse. Mandens manflu gjorde mig jo også lige til en 200% arbejdende forælder og herefter er Nova jo så ramt af skoldkopper, samtidig med, at jeg selv kæmper BRAVT imod kroppens tegn på, at den også godt kunne tænke sig at lægge sig.
Dette indlæg er skrevet imens børnene varmer sofaen op til Xfaktor, manden afprøver sin nyerhvervede evne med at putte Nova (andet forsøg her til aften).
Jeg selv drikker ingefær the og downer C-vitamin en mass, så jeg kan blive klar til Januars bedste mulighed for at komme igen.
FOR IMORGEN STÅR DEN PÅ GALLA FEST!
Bloggersdelight fejrer 5 års fødselsdag med awardshow og bobler og galla middag
OG JEG ER INVITERET!
Og jeg kan vitterligt ikke sige just how much jeg glæder mig til at krænge mordragten af og let my hair down – ja måske kommer der endog neglelak på jordemoderneglene.
Hvem ved?
“EN” ting kan jeg sige og det er..
Imorgen er jeg mindst 12 cm højere, 10 cm slankere, 20% brunere, mit humør ærmest manisk, min mund rød, mine øjne grønne og min røv så meget strammere end man skulle tro muligt (thank god for shapewear;) -Og så er jeg minimum 13 år yngre ! (SHHHY)
Jeg skal feste med en masse dejlige mommybloggere, som jeg aldrig har mødt, men ærmest allerede føler jeg kender og selvfølgelig alle de andre spændende mennesker og bloggere fra bloggers delight.
Og på trods af Januars forsøg på at få skovlen under mig.. så er der INTET der kan tage min fest fra mig..
FOR JEG ER MAX KLAR og fest er mit mellem navn!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Hvem sagde Januar var en Bitch? appeared first on MEYERMOR.