Hvem har ikke altid ønsket sig en storebror?
Jeg har i hvert fald tilbragt mange små børne- og teenagestunder med dagdrømmeri om, hvordan det ville være, hvis JEG havde haft en storebror.. en Tonny eller Anton eller Thomas -ligesom nogle af mine klassekammeraters storebrødre. Tænk at have sin helt egen lektieressource og bouncer i skolegården. En at snakke med, år de voksne var dumme. En der kunne bane vejen derhjemme og opdatere på, hvad der var hot or not..
De kørte på Yamaha fire gear og en enkel Suzuki – og så drak de øl og holdt fester, hvor man kunne få et lille sneakpeak på fremtidens glæder og ind i mellem, så SÅ de også os! – de små lyshårede grine-tøser, der rendte rundt om benene på dem og fik lov at låne commedore 64ér spil, smage en halv øl, massere eller klø på ryggen for småpenge…
Senere hen holdt de øje med os i byen, hjalp os ind til forsamlingshusfesterne og sendte os hjem, år vi blev for fulde.
Storebrødre de ku sgu noget!
Og selvom jeg ikke kunne få min egen, så kunne jeg jo låne en;-)
Og måske var jeg også lidt ulykkeligt forelsket i Anikas storebror, der havde sit eget ‘mobile diskotek’, der hed Forever Young og i sangen af samme titel, som var på repeat, den nat jeg sneg mig ind til ham og fik kysset min egen ungdom igang. Eller Rinas storebror, som jeg sendte lange skjulte blikke og hemmelige breve, for Rina syntes ikke hendes storebror skulle involveres i hendes veninder, men hun så, så nok heller ikke hvad jeg så i ham.
Til gengæld var veninderne ikke utilfredse med, at storebrødrene havde venner med hjemme…
Så alt i alt er storebrødre bare et hit!
Derfor gjorde det mig absolut heller ikke noget, at der fulgte en storebror med i pakken, da jeg selv skulle stifte familie. For min førstefødte ville altså så være heldigere end jeg selv.. hun ville simpelthen blive født til et liv med en storebror.
Og han hed Lucas.
Lucas var 2,5 år, da jeg mødte ham første gang. Faktisk kendte jeg godt hans mor allerede fra gymnasiet. Hun var smuk, smilende, sjov og sød og gik i 2. G da jeg gik i 3. Hun lånte mine matematik papirer og fik et lift til rideskolen og nogle år efter, byttede vi så over… jeg fik hendes x og lov til at blive hendes søns papmor.
Lucas var en ufattelig lækker lille dreng med et lidt betuttet udtryk i de missende øjne, et træsværd som fast følgesvend og en stor forkærlighed for søløver. På vores første date i ZOO var han ikke til at drive væk fra søløverne, men han tog min hånd og slap den ikke igen den dag. Jeg måtte godt blive -også selvom han nok hellere havde byttet mig for en søløve.
En søløve kunne jeg ikke give ham, men et lille år efter kunne jeg spørge ham, om han vidste hvad, der var i min mave.
JA, der er en baby i din mave, sagde han.. Og det er en søster. Men hun sover lige nu!
Og så gik han ind og legede videre med sin supermands kappe.
Da dagen kom og han så sin søster for første gang smilede han stolt i hele sit fire-årige ansigt. Med stor benovelse hold han forsigtigt hendes lille hånd i sin og sagde “ligesom regnorme”. Derefter tegnede han lige et S i hendes pande og SÅ måtte søster også godt blive.
Senere kom der flere søskende til, men Lucas er stadig den største og nu ligger han i en 19 årig udgave af den lille kære fyr på vores sofa og hænger ud..
Før han landede i sofaen har han lige jagtet pap-sted-lillebror rundt i stuen og kastet sin halv-lillesøster et par tænk-hurtigt bolde og blevet overkysset af den allermindste bonus-pap-lillesøster. Han har været med peter-pap på arbejde i praktik som selvstændig og med heidimor ude og handle og så har han taget charge på kødfyldet til vores mexi-aften.
Lucas er tjekket ind og selvom det ikke sker så tit, så nyder vi det, for han falder lige i hak og er og vil altid være familiens store-bonus-bror.
Dejlige dreng
<3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Hvem har ikke altid ønsket sig en storebror? appeared first on MEYERMOR.