Hvad jeg burde have gjort… STOP DROP REVIEW!

Fødsel

 

Tusind tak for alle jeres søde beskeder og tilkendegivelser til vores kedelige besøg med de hvide kitler i dette indlæg. Når de hvide kitler sætter spor – Om at møde børn og deres forældre i øjenhøjde i konsultationen.

I er rigtig mange, der har skrevet og takket for indlægget og for at det har sat gode tanker igang, så I forhåbentlig selv, år at tænke jer om, hvis I en dag kommer i samme situation, – og får reageret! Og det gør mig så glad:-)

Når jeg skriver mine indlæg er det fedt at vide, at det ikke kun hjælper mig selv til at reflektere og bearbejde oplevelser eller følelser, men at det også kan give jer inspiration. Det er vitterligt en stor del af glæden ved at blogge… at føle at man kan inspirere andre og at det betyder noget, at man sætter sig til tasterne. Derfor har jeg også følt mig lidt uforløst, ved at lade den hænge der, ved det ene indlæg. Jeg plejer ellers ikke at følge op på de enkelte indlæg, men jeg vil med dette indlæg gerne å frem til tanker om, hvad jeg egentlig burde have gjort i situationen.

Jeg siger det ofte i mine fødselsforberedelser.. Ja jeg har såmænd hørt mig selv sige det så sent som i dag, hvor Eline og jeg har været i Århus og lave vores skønne foredrag om Meyermetoden. Her giver vi et hyggeligt og sjovt, ganske uformelt indblik i vores fælles passion og samarbejde omkring bogen og ønsket om bedre fødselsoplevelser for alle parter i en fødsel – Vi viser teknikken frem og deler også andre gode råd og tips til en god fødselsoplevelse.

 Og her kommer det så. Rådet, som jeg vil tage tilbage og give til mig selv.

Stop lige op og mind dig selv om, om det her er en situation, du ville gøre anderledes æste gang? Ja det lyder lidt banalt, især på skrift. Men rådet går simpelthen ud på at mærke efter og så sige stop og reagere NU, som du ville gøre det, hvis det her var anden gang du oplevede det. Lad være med at ignorere din gutfeeling, bare fordi du er på udebane. Hvis det føles forkert SÅ er det simpelthen forkert. Og ingen tager skade af at du beder om tid til at cleare dine tanker.

Jeg burde have sagt stop.

Jeg burde have bedt om en tænkepause.

Jeg burde have undret mig over ødvendigheden, rimeligheden og udførelsen af hendes handling.

Jeg kunne have bedt hende om at tage den fornødne tid til at forklare mig, HVORFOR denne handling skulle tjekkes af på hendes liste, hvorfor vi skulle rammes af et totalt uforudset rutinetjek i så indvaderende grad og så burde jeg have bedt om omstillingstid. Både Nova og jeg havde ikke set det komme og selvom hun havde travlt og tiden var gået, så var det HENDES behov at udføre denne handling IKKE vores. Og hvis ikke hun havde tid til at udføre den i mit barns tempo, så måtte hun have bedt os komme ind til en ny tid.

I flyveverdenen kalder vi det STOP DROP REVIEW. En simpel metode til at undgå fejl, år man handler på autopilot. I luften og under evakueringer eller andre akutte situationer er det simpelthen fatalt, hvis ikke vi evner at stoppe op og overveje konsekvensen. Åbner vi en dør uden at tænke os om kan der både være vand og ild på den anden side. Desværre handler mennesket meget ofte på autopilot, år vi har med autoriteter at gøre. Vi går simpelthen i pleaser mode. Forventningen om den andens gode intentioner er så indgroet i os, at vi går på autopilot og gennemfører af frygt for at gøre andre utilpasse eller ikke passe ind i normen.

Så en anden gang vil jeg bede om betænkningstid og så vil jeg mærke efter.

Og så vil jeg fortælle Nova. Pørv at hør… Lægen vil rigtig gerne se din fine tissekone. Det er godt lidt mærkeligt, for det er jo DIN tissekone, men hun vil gerne se, om den er lige så fin som den skal være. Hun skal ikke røre ved den og det er kun et hurtigt kig. Du må gerne se med. Du kan også få et spejl, så du kan se, at hun ikke rører ved den. Vi kan også bare gøre det hurtigt, hvor du gemmer dig i min arm, og så er det hurtigt overstået og mor passer på dig og trøster dig, hvis du bliver ked af det. Du må gerne bestemme om det skal være stille og roligt eller bare hurtigt? Hvis ikke du vælger – så vælger jeg at det bliver hurtigt og så skynder vi os ud og læse en bog bagefter. Måske kan vi tegne en tissekone og en tissemand til lægen, år nu hun synes de er så fine….

Her er en skø email jeg fik igår, med en dejlig historie om en lille sej gut, der klarede sig uden en unødvendig behandling og jeg er sikker på, at de havde fundet en god måde at komme igen, hvis nu det var endt med at blive ødvendigt. <3

Kære Heidi,

I går sendte jeg megen taknemmelighed i din retning. Jeg Håber, at du mærkede det varme pust i nakken.

Min 4 årige er syg. Han er midterbarnet, og han har påtaget sig opgaven at bekymre sig for og om sine brødre og alle de ting, der iøvrigt måtte krydse familiens vej.

Efter en nat med hoste og øget vejrtrækningsbesvær, præsenterede jeg ham for planen: En tur til læge L. Jeg fortalte, at lægen skulle lytte på mave og ryg, se ind i ørerne og munden. Alle ting han har prøvet før. Barnet ville bare ikke af sted – han ville ikke stikkes! Da han ikke havde feber og alle symptomerne er så velkendte, at vi kan opremse dem i søvne, vovede jeg pelsen og lovede ham, at ingen skulle stikke i ham i dag. Og løftet blev forseglet med et Morbasta!

Vores søde læge L. sendte os videre til børneafdelingen for at få en ordentlig omgang Ventoline på deres spacer. Barnet tog det fint, dog med en ny bekymring for om ham så skulle stikkes der? Igen fortalte jeg ham, at det skulle han ikke. Basta! Med ro og rosinbolle kørte vi afsted.

En sygeplejerske tog imod os og en læge stødte til. Efter et par timer, hvor barnet uden et kny lod sygeplejerske og læge se, lytte, mål og medicinere, ville læge gerne give Panodil, binyrebarkhormon og i øvrigt også lige tage en blodprøve inden hun præsenterede os for planen om en overnatning. Her var det, da jeg stillede spørgsmål og satte foden ned, at jeg virkelig var dig taknemmelig! Barnet sad foran dem med astmatisk bronkit. Hverken mere eller mindre. Jeg fortalte om mit løfte til ham, og lægen respekterede det.

Heldigvis gik det sådan, at han kastede en omgang slim op, og blev i strålende humør derefter. Vi fik besøg af hr. Overlæge, som sendte os hjem og ønskede god bedring. Hospitalsbesøg var om ikke en succes, så i hvert fald en OK oplevelse.

Så – TAK! Både for at dele lægehistorien, men også for indblik i jordemoderlivet.

Kærlig hilsen,

XX

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Hvad jeg burde have gjort… STOP DROP REVIEW! appeared first on MEYERMOR.